Efter panama-papirer: Kommune opgiver at udelukke selskaber i skattely

Til gengæld vil Københavns Kommune for fremtiden rive kontrakter i stykker, når virksomheder overtræder skattereglerne.

efter panama-papirerne viste, at Nordea har haft et tæt samarbejde med det skandaleramte advokatfirma Mossack Fonseca har flere kommuner sat forvaltninger i gang med at undersøge, om samarbejdet med Nordea kan afbrydes. (Foto: © Bob Strong / Reuters © Scanpix)

Det er ikke muligt for en kommune at udelukke virksomheder, som har aktiviteter i skattely.

Sådan lyder konklusionen fra økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, der har brugt et halvt års tid på at se på mulighederne for at suspendere samarbejdet med selskaber, der opererer i skattely.

Det var især Nordens største bank, Nordea, som SF-borgmester Ninna Thomsen havde i tankerne, da hun i april spillede ud med et forslag om "en vidtgående model", "der forebygger, at vi investerer i virksomheder, der medvirker til skatteunddragelse," som hun sagde dengang.

Men det kan altså ikke lade sig gøre, slår forvaltningen fast i indstillingen, som netop er blevet vedtaget af Økonomiudvalget i Københavns Kommune.

- Det er (...) ikke praktisk muligt at opstille krav til skatteunddragelse og på den baggrund udelukke dem fra samarbejde med kommunen, skriver forvaltningen.

Nye krav til virksomheder: Hav styr på skatten

Til gengæld skærper Københavns Kommune udbudspolitikken over for virksomheder med skeletter i skat. Det betyder, at en virksomhed for fremtiden kan blive udelukket fra et udbud eller en kontrakt, hvis den får en bøde eller en dom for overtrædelse af skattelovgivningen.

- Jeg er rigtigt glad for, at vi nu tager et skridt videre i kampen mod skattefusk. Vi indfører en nultolerance og siger til virksomhederne: Hvis I bryder loven, så vil vi ikke have noget med jer at gøre. Det, synes jeg, er et klart og vigtigt signal fra landets største kommune, siger Ninna Thomsen (SF), sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.

Hun ærgrer sig dog over, at det ikke lykkedes at få et redskab i værktøjskassen til at udelukke selskaber, der har forbindelser til skattely.

- Jeg havde håbet, at vi kunne gøre mere og også sætte ind i de meget suspekte grænsetilfælde, hvor virksomheder bøjer reglerne og ser stort på vores velfærdsmodel. Men ifølge embedsmændene kan det ikke lade sig gøre, og det accepterer jeg, siger hun.

Vil holde øje med Nordea

Mange danske kommuner har Nordea som hovedbankforbindelse - og Københavns Kommune bruger banken til at forvalte en del af kommunens knap syv milliarder store formue.

Og selv om der ikke vil blive ændret i kontrakterne med Nordea, forsikrer Ninna Thomsen, at der fortsat holdes øje med Nordens største bank:

- Jeg vil sørge for, at investeringsforeningen løbende snakker med Nordea og de andre forvaltere af kommunens investeringer og fortæller dem, hvilke etiske standpunkter vi har.

- Vi skal gøre det klart, at hvis virksomheder overtræder loven, så vil vi ikke samarbejde med dem. Selvom vi ikke kan bryde den eksisterende kontrakt, så kan vi med de nye regler fravælge dem fremover. Og det vil vi gøre, siger hun.

Ikke mere tobak

Det var verdenshistorien største lækage, panamapapirerne, som gjorde, at der i foråret var et stort fokus på skatteunddragelse.

I Norden blev spotlyset hurtigt rettet mod Nordea, som nævnes over 10.000 gange i de lækkede papirer fra det skandaleombruste advokatfirma Mossack Fonseca, der i en årrække har leveret skattelykonstruktioner til bankens kunder.

På dagens økonomiudvalgsmøde besluttede Københavns Kommune desuden at droppe fremtidige investeringer i tobaksindustrien. Alle kommunens tobakaktier - 6,7 millioner kroner - er nu solgt, og for fremtiden vil er det slut med at investere i virksomheder, hvor mere end fem procent af omsætningen stammer fra tobak.

- Vores skattekroner skal ikke støtte op om en industri, der producerer den største dræber i Danmark. Hvert år dør 14.000 danskere af rygerelaterede sygdomme, så selvfølgelig skal vi ikke investere københavnernes penge i tobak, siger Ninna Thomsen.

Københavns Kommunes investeringsforening:

  • Københavns Kommunes har 6,9 milliarder kroner i en investeringsforening.

  • Midlerne er placeret i realkreditobligationer, aktier og erhvervsobligationer.

  • Placeringer i aktier - og typisk også erhvervsobligationer - sker ved, at der købes en andel i andre investeringsforeninger.

  • Investeringer i aktier og erhvervsobligationer udgør cirka 1,4 milliarder kroner. Formuen forvaltes af Maj Invest, Jyske, Nordea og Danske Capital.

  • Københavns Kommune har en investeringsetik, som blandt andet betyder, at investeringerne ikke går til "sort energi".

  • Kilde: Københavns Kommune (seneste opgørelse fra april)

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter