Efter største lønstigninger i årtier står fagbevægelsen klar med nye krav

Fagforeningerne går til overenskomstforhandlinger med krav om lønstigninger, der overstiger inflationen.

Især arbejdere har nydt godt af lønstigninger de seneste år. Men fagforeningen har mere i sigte. Collage: Lise Grønvald Nielsen, DR Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mere i løn hver måned? Mere fritid? Måske en større fritvalgskonto, så man selv kan vælge?

Det er nogle af de goder, de private lønmodtagere rækker ud efter i årets runde af overenskomstforhandlinger, den såkaldte OK25.

For det kan godt være, at de seneste år har budt på nogle af de største lønstigninger i Danmark i flere årtier.

Men hvis lønmodtagerne skal stilles tilfredse, skal der endnu mere i lønposen – og mere end priserne for tiden stiger med.

Det er budskabet fra fagbevægelsen forud for det såkaldte OK25-forløb, der sparkes i gang mandag.

- Det er nu, vi skal have reallønsfremgang (lønstigninger, der er højere end inflationen, red.), siger en af fagforeningscheferne, Kim Jung Olsen fra HK Privat.

Mandag klokken 11 mødes fagforbundene og arbejdsgiverne til de første OK25-forhandlinger på industriens område.

Det er forhandlinger, der både gælder nye overenskomsterne for omkring 230.000 ansatte og samtidig anses som toneangivende for hele OK25.

Senere følger transportområdet, byggeriet, handel og service og alle de andre overenskomstdækkede erhverv. I alt påvirkes omkring 850.000 ansatte af forhandlingerne i år.

’Hvis ikke nu, hvornår så?’

Kravet fra lønmodtagerne er klart: Lønnen skal fortsat stige mere end priserne.

For selv om de privatansatte i gennemsnit har fået lønstigninger de seneste to år, der har indhentet den høje inflation i 2022 og 2023, så gælder det ikke alle.

Især funktionærer – som udgør cirka halvdelen af de ansatte i det private, for eksempel kontoransatte og akademikere – halter ifølge statistikkerne efter.

Derfor blæser blandt andre Kim Jung Olsen, formand for fagforeningen HK Privat, til kamp for nye, pæne lønstigninger.

Det mener han nemlig også, der er råd til at give derude.

- Det går godt ude i virksomhederne. Vi har en historisk lav ledighed, og det er også sådan, at den produktivitet, vi skaber her i Danmark, den er højere, når vi sammenligner os med andre lande.

- Så hvis det ikke er nu, vi skal have en reallønsfremgang, så ved jeg ikke, hvornår det skulle være, siger Kim Jung Olsen.

Bred nok fremgang?

På fagforeningernes ønskeliste i år finder man også mere fleksibilitet og fokus på trivsel, fortæller Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet.

Men det blegner i forhold til ønsket om mærkbare lønløft, som man hører fra hele fagbevægelsen.

- Det handler i dén grad om reallønsfremgang. Man har indhentet det store efterslæb, men de ønsker stadigvæk en egentlig fremgang, som kan forbedre deres købekraft, siger Nana Wesley Hansen.

Se Nana Wesley Hansen uddybe sin pointe i klippet her:

Men selv om økonomien er i god gænge, så kan arbejdsgiverne også pege på grunde til at være tilbageholdende med lønnen, fortæller forskeren.

- De vil sige, at en stor del er drevet af nogle enkeltvirksomheder, blandt andet Novo Nordisk, som er med til at skubbe på væksten. Der er mange andre små, mellemstore og store virksomheder i Danmark, hvor det ikke nødvendigvis går helt så godt.

- Plus at de selvfølgelig også peger på nogle af de usikkerheder, der er i økonomien. For eksempel at Trump er blevet valgt i USA, så vil det starte en handelskrig med Kina? Og der er den økonomiske afmatning i Tyskland og en krig i Ukraine, fortæller Nana Wesley Hansen.

’Ikke særligt højt på konfliktbarometeret’

Arbejdsgiverne kommer desuden til forhandlingerne med ønsker om mere fleksibilitet. For dem handler det i høj grad om at luge ud i regler og bestemmelser, siger Nana Wesley Hansen.

- Ved hver overenskomstforhandling har overenskomsten med at blive tykkere, kan man sige. Det er meget sjældent, at man piller egentlige bestemmelser ud af overenskomsten.

- Og der peger arbejdsgiverne på, at de godt kunne tænke sig, at man måske kiggede lidt på, om det nu skal fylde så meget, siger Nana Wesley Hansen.

Alt i alt spår hun relativt gode chancer for, at parterne finder hinanden i år og undgår den konflikt, som altid lurer, hvis der ikke kommer en ny aftale på plads.

- Den her gang ser konfliktrisikoen ikke voldsomt høj ud. Vi har et godt økonomisk udgangspunkt at forhandle i. Der er relativt ro i økonomien. Og selv de usikkerheder, der er, som selvfølgelig er svære at læse, de er ikke så akutte lige nu.

- Så vi er ikke særlig højt på konfliktbarometeret, konkluderer Nana Wesley Hansen.

Du kan følge med i åbningen på årets forhandlinger fra klokken 11 på TVA Live.