Overvågningen af elmarkedet er utilstrækkelig, og myndighederne er for lang tid om at undersøge sager. Det er et problem for hele elmarkedet - og dermed i sidste ende også for forbrugerne.

Det mener flere aktører på elmarkedet i kølvandet på en række sager om mulig markedsmanipulation inden for energihandel.

Elmarkedet er for alvor blevet en del af forbrugernes bevidsthed efter et år med tårnhøje priser for strøm. Og spotlyset på branchen er kun blevet forstærket af sagen, hvor otte personer er blevet varetægtsfængslet mistænkt for at manipulere med elmarkedet.

Ikke mindst fordi det ene energiselskab efter det andet har leveret rekordregnskaber med milliardprofitter for 2022.

Anders Houmøller, der er tidligere direktør for elbørsen Nord Pool og stifter og ejer af Houmoller Consulting, mener, at markedsovervågningen er utilstrækkelig.

- Hvis anklagerne mod de otte fængslede er sande, har de siddet og manipuleret markedet i to år. Det er helt katastrofalt, siger han.

Den tidligere børs-chef peger på, at den fælles europæiske overvågning ikke er god nok.

I EU er det myndigheden ACER, der samler alle data om millioner af handler hver dag og så varsler de nationale myndigeder om mistænkeligheder. I Danmark er det Forsyningstilsynet, der har ansvaret for så at undersøge sagerne.

Samtidig skal såvel de børser, hvor der handles med elektricitet, og markedsakørerne også melde ind, hvis de opdager noget mistænkeligt.

Men det system fungerer ikke godt nok, som det er i dag, ifølge Houmøller.

Træt af mistanker

Helle Østergaard Kristiansen, der er administrerende direktør i landets største energihandelsselskab, Danske Commodities, er også træt af de mistanker, der bliver kastet over hele branchen for elhandel, når en ny sag dukker.

Senest har DR afsløret, at de danske og svenske myndigheder sammen undersøger otte sager aktuelt, der i alt involverer fire forskellige danske energiselskaber.

- Hver gang, at man melder noget ud, bliver alle aktører mistænkt. Vi har mange gange i år skulle ud at afkræfte, at vi er involveret i sager, siger hun.

Helle Østergaard Kristiansen mener også, at det er overraskende, hvis anklagerne i sagen om de otte varetægtsfængslede er korrekte.

- Det skulle være sket systematisk gennem to år, og det er lidt overraskende for os markedsdeltagere, at børserne ikke har reageret på dette tidligere. Fordi det er noget, som børserne burde kunne se, siger hun.

Og hvis der er anmeldt mistænkeligheder, er det overraskende, at den danske myndighed på området - Forsyningstilsynet - har været så lang tid om at politianmelde sagen, og den mulige manipulation har stået på i to år, mener hun.

Se sagen om de otte anholdte forklaret herunder:

To årsværk er ikke nok til at overvåge

Og Forsyningstilsynet har meget at se til med ganske få ressourcer, fortæller tilsynets direktør Carsten Smidt.

- Vi fik tildelt to årsværk. Altså to personer, der sidder og ser på det her, da reglerne trådte i kraft, siger han.

Og der er ikke blevet mindre at se til efter et 2022, der sendte rystelser gennem energimarkedet.

Forsyningstilsynet er derfor i dialog med energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), der allerede har meldt ud, at han er åben for at se på flere redskaber - herunder ressourcer - til tilsynet.

Carsten Smidt kan dog endnu ikke løfte sløret for, hvad det ender med.

- Det gælder både de elektroniske redskaber, som vi har, og de menneskelige ressourcer. Det er noget, som vi skal drøfte med ministeren, om det er tilstrækkeligt, det som vi har.

- Vi går og overvejer, hvilke værktøjer vi har brug for. Det kan være måden, vi efterforsker på. Det kan være antallet af folk, det kan være sanktioner og hjemler og andre ting, siger han og understreger, at selv med et lille mandskab har tilsynet fundet eksempler på alvorlige sager.

To årsværk lyder ikke af meget, når vi taler om energihandler for milliarder?

- Vi har også muligheden for at tage lidt ressourcer ind i mellem fra andre områder. Hvilket bare betyder, at der er andre områder, vi ikke får set på i en periode, siger Carsten Smidt.

Anders Houmøller har dog ikke meget til overs for, at der er så få ansat til så vigtigt et område i Forsyningstilsynet.

- Det er generelt til grin, at Forsyningstilsynet har to årsværk til det. Vi har 27 EU-medlemslande, og det har ingen gang på jorden, at hver eneste nationale regulator skulle overvåge sådan et marked, hvor der bare er inde for deres eget land, finder titusinder handler afsted om dagen. Det kan de ikke, siger han.

Regler er uigennemskuelige

Helle Østergaard Kristiansen mener desuden, at det er et problem, at tilsynet heller ikke har ressourcer til at rådgive virksomheder om lovgivningen.

- Vi har brug for nogen, vi kan rådgive os med og kunne spare med i forhold til de nye regler, og hvordan de skal forstås, så vi kan være på den rigtige side af loven, siger direktøren.

Hun mener også, at man fra myndighedernes side skal være bedre til løbende at uddanne energihandlerne i den lovgivning, der kommer på området.

- Der er blevet sprøjtet ud med lovgivning om markedet, hvor vi prøver at tyde, hvordan det her skal læses, fortæller direktøren.

Lars Bonderup Bjørn, der er administrerende direktør i energiselskabet Ewii, er enig.

Han mener, at der ikke er blevet gjort nok for at forklare præcist, hvordan reglerne skal fortolkes, når der er gråzoner.

- Der er lange perioder, hvor der ikke sker noget. Og nu taler vi pludselig om otte varetægtsfængslede. Det er jo helt galt, at vi når derhen, siger han.

For eksempel har det været uklart, hvornår elhandlerne må handle med sig selv på tværs af landegrænser.

- Det har vi hidtil troet, at de godt måtte, men nu er der nogle tegn på, at det måtte de måske ikke. Det er frygteligt uheldigt, hvis retstilstanden på området er uklar, siger Anders Houmøller.

Vil du vide mere om overvågning af energihandlen? Så lyt til dagens afsnit af Følg Pengene: