Efter trusler om togkaos på mandag: Nyt liv i DSB-forhandlinger

DSB og Dansk Jernbaneforbund mødes igen allerede i eftermiddag for at komme tættere på en aftale.

DSB-folk nedlagde arbejdet i mandags. Her ses de i strejke på Hovedbanegården i København. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Efter den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse, som i mandags lammede store dele af togtrafikken, lysner det nu lidt i konflikten mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund.

Efter et møde med Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation er parterne nu blevet enige om at sætte forhandlingerne op i gear.

- Det blev aftalt, at DSB og Dansk Jernbaneforbund i dag går ind i en ny intensiveret forhandlingsproces med henblik på at indgå lokale aftaler for lokomotivpersonale og togpersonale, lyder det i en pressemeddelelse.

En del af aftalen er, at hverken DSB eller Dansk Jernbaneforbund udtaler sig til medierne om forhandlingerne, mens de er i gang.

Truede med ’Sort mandag’

De anonyme DSB-ansatte, som organiserede arbejdsnedlæggelsen denne uge, har tidligere truet med endnu en arbejdsnedlæggelse på mandag. Det er uvist, hvad det nye forhandlingsforløb betyder for den udmelding.

Men så sent som i går blev en fælles mail med varsler om endnu en arbejdsnedlæggelse sendt ud til DSB-ansatte.

- Hvor længe kan der pustes luft i uenighedens ballon? Lidt at tænke over til weekenden og den kommende 'sort mandag', lyder det i mailen, som DR er i besiddelse af.

Mailen bærer titlen "Nok er nok!" og er afsendt fra en mail med signaturen "whistleblower".

Forbund lover normalt arbejde

Fra officielt hold er der dog enighed om, at det ikke er acceptabelt med arbejdsnedlæggelser.

- Parterne er enige om, at forhandlingerne bliver afsluttet senest 1. juni 2019. Parterne er derudover enige om, at det er særligt afgørende, at arbejdet holdes normaliseret i forhandlingsperioden, skriver DSB og Dansk Jernbaneforbund i den fælles pressemeddelelse.

Mandagens arbejdsnedlæggelser blev da også underkendt af Arbejdsretten, som beordrede de ansatte tilbage på arbejde.

Arbejdsnedlæggelserne blandt de ansatte skyldtes utilfredshed med en række lokale overenskomstforhandlinger. Blandt andet en omstridt aftale om færre tillidsmænd, som ifølge medarbejderne selv var den primære årsag til, at de nedlagde arbejdet.

Det fremgik tidligere af artiklen, at arbejdsnedlæggelsen var dømt ulovlig af Arbejdsretten. Dette er rettet til, at arbejdsnedlæggelsen blev dømt overenskomststridig.