Regeringen har landet en aftale om kviklån. Den skal sætte en stopper for lån med voldsomme omkostninger på op til 700-800 procent.

De årlige omkostninger må nu maksimalt være 35 procent, lyder det i aftalen.

Det er første gang, der i Danmark sættes et loft for, hvad renter og gebyrer på kviklån må løbe op i.

- Jeg er rigtig glad for at kunne præsentere, at vi nu for første gang tager et rigtigt opgør med kviklån, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Efter en uges pause genoptog han i går forhandlingerne om et indgreb mod kviklån, og her til aften har regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet, Venstre, DF og Nye Borgerlige altså landet en aftale.

- Det skal være slut med at drive virksomhed på gældsspiraler og personlige tragedier, som vi har set eksempler på i løbet af de sidste år, siger ministeren.

'Aftalen kvæler kviklånene i Danmark'

Ifølge DR's økonomikorrespondent, Casper Schrøder, er det nu slut med kviklån.

- Aftalen kvæler kviklånene i Danmark. Mange af firmaerne vil simpelthen lukke som en konsekvens af den politiske aftale, og det vil ske ret hurtigt, siger han.

Den her aftale er et hårdt indgreb og skal først og fremmest ses som en politisk reaktion på, at branchen ikke selv har formået at holde igen med de høje renter, vurderer Casper Schrøder.

- Flere firmaer har også direkte omgået de tidligere regelstramninger ved for eksempel at ændre navnene på deres produkter fra lån til kassekredit. Det har provokeret politikerne til at gribe hårdt ind, mener han.

Et opgør med kviklånene betyder, at en gruppe personer nu bliver afskåret fra at låne penge, vurderer Casper Schrøder:

- Det handler om de mennesker, der mener, at hurtige forbrugslån på småbeløb passer godt til deres økonomi.

- Mange af dem vil få svært ved at låne den slags småbeløb i en bank, fordi de ikke er interessante som kunder for den etablerede finansverden.

SF: 'Det er en fantastisk dag'

Selvom SF havde ønsket et ÅOP-loft, der var på 15 procent - noget lavere end 35 procent - så er erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen alligevel rigtig glad.

- Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor glad, jeg er. Igennem årene har jeg modtaget hundredvis af mails fra pårørende, og folk der selv er fanget i kviklåns-fængsel. Og nu lykkes det at lave noget, der virkelig batter, siger hun.

Lisbeth Bech Poulsen kalder det en historisk aftale, og hun mener også, det er et opgør med kviklån.

- Det, vi har tilbage, er nogle forbrugslån med nogle rimelige omkostninger, hvor folk stadig kan få et lån til at købe et køleskab, mener hun og fortsætter:

- Så jeg synes, det er en helt fantastisk dag.

Også Enhedslisten, De Radikale og Venstre er glade for den nye aftale.

Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby kalder den 'fair og afbalanceret'. Men han har en bekymring.

- Det er vigtigt, at der stadig er en sund konkurrence i at låne penge ud i Danmark, lyder det fra Hans Kristian Skibby.

Brancheforeninger er mellemfornøjede

Bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, er tilfreds med aftalen, men havde selv foreslået et loft på 50 procent 'for at sikre den rette balance mellem at have adgangen til korte lån uden at blive evig gældsat'.

Derfor lufter organisationen nu en bekymring.

- Med et loft på 35 procent kan vi være lidt bekymrede for, at enkelte udbydere ikke vil udbyde korte lån, og at forbrugerne dermed afskæres for muligheden, siger administrerende direktør Ulrik Nødgaard i en pressemeddelelse.

Hos Brancheforeningen Digitale Långivere, der repræsenterer kviklånsbranchen, tager man den politiske beslutning 'til efterretning'.

- Vi forventer, at vores medlemmer indretter sig, så deres produkter lever op til de politiske krav til markedet, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard, talsmand for Digitale Långivere, i en skriftlig kommentar til Ritzau.