Ekspert: Bagmandspolitiet er bagud på point mod Amagerbanken

Det bliver op ad bakke at løfte en straffesag mod Amagerbankens ledelse, vurderer professor.

Amagerbanken gik konkurs i 2011. (Foto: Liselotte Sabroe © Scanpix)

Opgøret efter Amagerbankens konkurs i 2011 er kun lige begyndt.

Og Bagmandspolitiet får ikke nemt ved at løfte bevisbyrden mod de 11 personer, som onsdag er blevet sigtet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed og straffeloven.

Det siger professor i økonomi ved CBS Caspar Rose.

- Baseret på den viden, vi har fra offentligheden, er det op ad bakke for Bagmandspolitiet. De skal virkelig frem med det tunge skyts, når man hiver straffeloven frem, og jeg anser det for meget usandsynligt, at man finder den her smoking gun, siger han til DR Nyheder.

- De her sager tager utrolig lang tid, fordi Bagmandspolitiet skal gennemgå et hav af dokumenter og ringbind for at finde beviser. Det er ikke nogen nem sag og min umiddelbare vurdering er, at Bagmandspolitiet er bagud på point, siger han.

Retssag vil vise ledelsens version

Bagmandspolitiet er meget sparsomme med oplysningerne omkring den nærmere sigtelse af de 11 personer, og nu skal man i første omgang efterforske sagen yderligere for at finde ud af, om der er grundlag for en tiltale.

Og det er alvorligt, når Bagmandspolitiet ligefrem også sigter de involverede efter straffeloven.

Men det kræver også, at beviserne er mere omfattende, før en tiltale kan rejses, og sagen kan føres ved domstolene.

- For eksempel skal man kunne bevise, at Amagerbankens ledelse har haft en direkte viden om nedskrivningerne og har handlet bevidst. Det er utrolig svært at bevise. Når vi taler nedskrivninger, er det ikke en objektiv verden. Det er i høj grad en subjektiv vurdering, og så er det alt andet lige sværere at dømme en ansvarlig efter straffeloven, lyder det fra professoren.

Har været nødt til at sigte på grund af kritik

Har bankens ledelse siddet inde med en viden, der bevidst har påvirket nedskrivningerne, så betyder det, at den har været direkte inkompetent. At den har handlet mod bedre vidende og givet direkte usande oplysninger.

Det har Caspar Rose svært ved at forestille sig er tilfældet med et børsnoteret selskab, som Amagerbanken var.

Men på baggrund af polemikken omkring ledelsen af banken, og om nedskrivningerne har været for store eller for små, er det naturligt, at Bagmandspolitiet nu undersøger, om der er gået noget galt.

- Der har været meget debat om, hvorvidt ledelsen har levet op til god bankskik og det ansvar, man har haft som bestyrelsesmedlem og daglig leder. Og opfattelserne har været ganske forskellige, siger Caspar Rose.

Han fortsætter:

- Man skal se denne her sigtelse i lyset af, at der har været et stor offentligt pres på, at Bagmandspolitiet skulle sigte de her personer. Det ville have været meget mærkeligt, hvis man ikke havde gjort det. Især når tabet efter bankkrakket har været så stort.

Finanstilsynet har i skarpe vendinger kritiseret Bagmandspolitiet for at være for dårlige til at stille bankchefer til ansvar for finanskrisen. Og Konkurrencestyrelsen har kritiseret dem for at arbejde for langsomt og ineffektivt i sager om tung økonomisk kriminalitet.

Vi mangler ledelsens version

En advokatundersøgelse fra Finansiel Stabilitet har allerede kritiseret bankens ledelse, og slog fast, at der var grundlag for at gøre den tidligere ledelse ansvarlig for dens forsøg på at redde banken med risikable valutaspekulationer i blandt andet schweizerfranc.

Men en retssag i det strafferetslige system vil kunne belyse, om ledelsen har gjort noget galt.

Deres version af sagen mangler vi fortsat, siger Caspar Rose.

- Det bliver interessant at se, hvorfor de handlede, som de gjorde. Hvilket informationsgrundlag handlede de på baggrund af. Det vil vi få at vide med en straffesag, siger han.

FacebookTwitter