- Det korte svar er nej. Det er stort set umuligt at leve uden.
Sådan lyder Søren Schultz Hansens svar på, om det er muligt at leve et liv uden sociale medier. Han er ekstern lektor på CBS og forfatter til bogen 'Digitale Indfødte på Job', og i sin research har han opdaget, hvordan især den yngre generation er smeltet sammen med smartphonen.
- Det er en generation, der er vant til, at mobilen vibrerer i lommen hele tiden. For dem er en mobil, der vibrerer i lommen, fuldstændig som en finger, der prikker på skulderen. Det er lige så forpligtende, og noget man er nødt til at reagere på. Alt andet er uhøfligt, siger lektoren.
Unge i forhandling med sig selv
En undersøgelse, som Epinion har lavet for DR Nyheder, viser, at fire ud af 10 unge i alderen 18 - 34 år tjekker sociale medier mindst én gang i timen.
Det er ikke overraskende, siger Søren Schultz Hansen, selvom det kan være en lille smule skræmmende:
- Nu er de første digitale indfødte jo blevet unge voksne, og de ved godt, at det at have næsen i mobilen ikke altid er godt. Derfor prøver de at udfordre det ved at melde sig ud i nogle perioder. De er hele tiden i en forhandling med sig selv, siger han.
Søren Schultz Hansen understreger samtidig, at der ingen tvivl er, om at de sociale medier er en "kæmpe udfordring for de unges koncentration og fordybelse".
På grænsen til uvidenhed
Selvom flere prøver at tage sig en kold tyrker i forhold til sociale medier, så har lektoren dog svært ved at se et endegyldigt farvel med Facebook, Instagram, Snapchat og andre sociale medier:
- Jeg mødte en 9. klasses elev, som fortalte, at hun havde været en periode uden Facebook, men nu skulle hun begynde i 1.g, og derfor var hun nødt til at logge på igen. Man kan simpelthen ikke gennemføre en gymnasial uddannelse uden sociale medier - her kan du se aflyste timer, lektier og hvilket tøj, du skal have på til fest, siger Søren Schultz Hansen.
Han har derfor også en opfordring til dem, der er efter de unge:
- Hvis man bare ser deres afhængighed af sociale medier som uhøfligt, så er det altså på grænsen til, hvad der er decideret uvidenhed i forhold til, hvad der står på spil for dem.