Ekspert: For høje lønstigninger tænder ny advarselslampe

De privatansattes lønstigninger har ikke været højere i ti år. Det øger risikoen for overophedning, siger økonom i Sydbank.

Der er fart på i byggeriet. Her må hver tredje virksomhed sige nej tak til opgaver på grund af mangel på arbejdskraft. Det betyder samtidig, at lønnen bliver presset op. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

Lønstigningerne på det private arbejdsmarked er nu så høje, at dansk økonomi kan være på vej ind i en ny overophedning, der kan ende med at svække konkurrenceevnen og koste tab af arbejdspladser.

Sådan lyder advarslen fra makroøkonom i Sydbank Søren V. Christensen på baggrund af nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, der viser de højeste lønstigninger på det private arbejdsmarked i 10 år.

- Henover sommeren er lønningerne pludselig begyndt at stige ret voldsomt. Det er selvfølgelig rart for den enkelte med flere penge mellem hænderne. Men det begynder også at være et tegn på overophedning på arbejdsmarkedet. Og det er bekymrende, siger han.

Generelt i dansk erhvervsliv er lønomkostningerne steget med 2,6 procent i andet kvartal - en stigning på 0,3 procentpoint i forhold til samme periode sidste år, viser den seneste lønstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening.

- Det er et spejlbillede af, at det er gået godt i mange år på arbejdsmarkedet, og at virksomhederne nu i udbredt grad mangler arbejdskraft. Det lægger allerede nu en dæmper på væksten i økonomien, fordi virksomhederne flere steder ikke kan få den arbejdskraft, de efterspørger, siger Søren V. Christensen.

Samme advarselstegn før finanskrisen

Fordelt på brancher er stigningen allerstørst i bygge- og anlægsbranchen, hvor lønnen fra april til og med juni er steget med 3,3 procent - et hop på 0,5 procentpoint i forhold til sidste år.

Manglen på arbejdskraft i byggebranchen ses også i Danmarks Statistiks konjunkturbarometer, hvor hver tredje virksomhed i byggeriet svarer, at de må sige nej tak til opgaver, fordi de ikke kan finde folk til at udføre dem.

Færre og dyrere medarbejdere betyder, at de danske virksomheder risikerer, at deres varer eller ydelser bliver så dyre at producere, at de får svært ved at sælge dem.

Det kan i sidste ende betyde fyringer af medarbejdere og lukning af virksomheder i Danmark.

- Det var det, vi så op til finanskrisen. Vi risikerer at få nogle lønninger, der er ude af trit med resten af økonomien, men det er trods alt ikke der, vi er. Endnu, siger Søren V. Christensen.

Løntilbageholdenhed og reformer

Som økonom vil han holde et vågent øje med lønstigningerne, for hvis den fortsætter med at stige i så højt et tempo, så er der lagt op til overophedning.

- Man kan undgå det med mere moderate lønstigninger. Og det kan man blandt andet ved at lave arbejdsmarkedsreformer, der øger udbuddet af arbejdskraft.

Når man øger udbuddet af arbejdskraft, betyder det, at der kommer flere ind på arbejdsmarkedet, der kan konkurrere om arbejdspladserne - det er med til at holde lønningerne nede.

Fleksibel efterløn og højere tilbagetrækningsalder er eksempler på to reformer, der skal sikre virksomhederne flere hænder på arbejdsmarkedet.

- I de kommende år vil vi se, at efterlønsreformen vil slå igennem. Man kan også gøre det lettere for virksomhederne at hyre udenlandsk arbejdskraft, siger han.

Facebook
Twitter