Ekspert i finansret: Erhvervsministeren har ingen hjemmel til at blande sig i bankernes renter

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) truer med politisk indblanding, hvis banker indfører negativ rente på beløb under 100.000 kroner.

Erhvervsminister Simon Kollerup har tidligere kaldt bankerne grådige og truer nu med politisk indblanding, hvis grænsen for negative renter sænkes til under 100.000 kroner. (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)

Grænsen er nået for, hvornår bankerne kan tillade sig at kræve negative renter fra private bankkunder.

Det slog erhvervsminister Simon Kollerup (S) fast i TV Avisen i aftes.

- Det har allerede været som en glidebane, hvor bankerne som perle på en snor har sænket grænserne fra 750.000 til 500.000 til 250.000 kroner – og nu er vi så på 100.000 kroner. Det er her, jeg siger stop, sagde han og tilføjede:

- Sænker bankerne grænsen yderligere, beder de også om, at vi politisk forholder os til, hvordan vi sikrer borgerne. Det vil jeg selvfølgelig være klar til at gøre, men jeg forventer da, at bankerne nu har hørt budskabet.

Står det til Simon Kollerup, skal man altså ikke betale negativ rente, hvis man har færre end 100.000 kroner stående på sin bankkonto - uanset hvilken bank, man er kunde i.

Men hvad er det reelt erhvervsministeren forestiller sig, han kan gøre for at gribe ind overfor bankerne?

Selv kommer Simon Kollerup ikke med noget konkret bud, og faktisk vurderer professor ved Københavns Universitet og ekspert i finansret Linda Nielsen, at ministeren slet ikke har juridisk hjemmel til at gribe ind.

- Tilsynet med bankerne føres af Finanstilsynet og er som sådan ikke noget, der ligger på ministeren bord, siger hun.

Men kan Simon Kollerup ikke bare indføre en lov, der fastsætter bankernes rente?

- Det vil være meget uheldigt, hvis ministeren gennemfører en diktat på det her område med en lov. Bankerne konkurrerer med hinanden om produkter og renter og meget andet. Det er meningen, og faktisk kan man let forestille sig, at konkurrencemyndighederne vil protestere, hvis bankernes udbud blev meget ensartet og fastsat fra oven, siger Linda Nielsen.

Hun bakkes op af vicedirektør i Nationalbanken Karsten Biltoft, som tidligere har tilkendegivet, at renten på indlån bør være et spørgsmål mellem bankerne og deres kunder.

Ministeren blander sig i, hvad virksomheders produkter skal koste

De negative renter er udtryk for, at bankerne i øjeblikket selv betaler for at have opbevaret penge i Nationalbanken, som kan betegnes som bankernes bank.

- De første mange år, hvor der har været negative renter, har bankerne sådan set slugt udgiften og skånet privatkunderne. Men nu har det varet i så mange år, at mange banker har set sig nødsaget til at reagere, forklarer Ulrik Nødgaard, der er direktør i bankernes interesseorganisation Finans Danmark.

Ifølge Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark, er det alligevel et skråplan, at politikerne truer med at blande sig i, hvornår der må indføres negative renter.

- Politikerne bør ikke blande sig i, hvad helt konkrete produkter skal koste i konkrete, private virksomheder, siger han.

Det handler om tilliden til de finasielle systemer

Erhvervsminister Simon Kollerup forsvarer sin indblanding ud fra, hvad han kalder et ”økonomisk og ganske almindeligt, rimeligt synspunkt”.

- Jeg synes ikke, det er rimeligt at ramme helt almindelige danskere ved at gå ned under 100.000 kroner. Derudover skal jeg som erhvervsminister sørge for, at der fortsat er en tillid til vores finansielle system og til bankerne, siger han.

Men der er jo fri konkurrence – som bankkunde er man fri til at skifte til et andet pengeinstitut. Hvorfor skal du blande dig?

- Jeg tror, mange føler, at de ikke har et andet valg. Rigtig mange banker har indført negative renter, og derudover kan det være svært at finde ud af, hvordan man skifter bank, og hvor man kan skifte hen. Derfor har jeg også sat gang i en analyse af, hvordan vi kan forbedre konkurrencen på bankmarkedet, siger Simon Kollerup.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk