Ekspert: Læk af Twitters katastroferegnskab er amatøragtigt

Omsætningen er for lav og lækket af Twitters kvartalsregnskab er decideret amatøragtigt, mener ekspert.

Twitters lækkede regnskab er en decideret katastrofe, mener ekspert. (Foto: Emmanuel Dunand © Scanpix)

På Twitter tweeter brugere ivrigt om alt fra teenagebandet Citybois til storpolitiske møder mellem Merkel og Thorning - og nu taster de også om endnu et dårligt regnskab fra det sociale medie selv.

Twitters regnskab for første

kvartal
blev nemlig
lækket
- i en
tweet
, selvfølgelig - og det viser et
underskud
på 1,1 milliard kroner.

Og at det lyseblå hashtagmedies vinger er så stækkede, havde Michael Borre, chefrådgiver i Nordea med særligt fokus på blandt andet teknologi, ikke regnet med.

- For det første er det

decideret
amatøragtigt, at regnskabet blev
lækket
på den måde, det gjorde. Og så viste det sig så at være et katastroferegnskab med en omsætning, der er lavere, end hvad ledelsen havde lovet os.

Michael Borre peger på to ting ved regnskabet, som er særligt skuffende: Twitter får ikke nok nye brugere, og selskabet formår ikke at tjene nok penge på de brugere, de har.

Twitter er professionel - men snæver

Men mens Twitter altså har kæmpet med for alvor at give

afgørende
vingeslag, siden selskabet blev skubbet ud af reden ved børsnoteringen i november 2013, kører det anderledes godt for giganten Facebook.

Her blev overskuddet for 2014 2,94 milliarder dollars eller cirka 20 milliarder kroner. Og her peger Michael Borre på de sociale mediers publikummer som mulig forklaring.

- Det virker som om, at Facebook har meget bredere appel end Twitter, som har en meget mere snæver og mere professionel appel, siger han.

Fraråder investering

Men investorer verden over bekymrer sig ikke kun om dårlige regnskaber. Selskabets ledelse står ifølge Michael Borre også stadig svagere.

Ledelsen har tidligere leveret skuffende selskaber, lige som man har været mindre villige til at fremlægge nøgletal for investorerne, når tallene har udviklet sig negativt. Og nu er et regnskab altså også blevet

lækket
.

Noget, der ifølge Michael Borre, aldrig må ske for et selskab i Twitters kaliber.

Chefrådgiveren tror dog fortsat på, at selskabet nok skal komme til at levere et overskud, når selskabet bliver lidt ældre og forretningsmodellen bliver mere konsolideret, men lige nu skal man ifølge Borre måske kaste sparepengene efter en anden aktie.

- Set fra et investor-synspunkt er det her en aktie, som man ikke umiddelbart kan sige er billig - faktisk er den smådyr. Lige nu er den

decideret
farlig at investere i, og jeg vil på det kraftigste fraråde investering i selskabet på det her tidspunkt.