Ekspert: Nye EU-regler mod løndumping får ingen effekt i Danmark

EU vil sikre udlændinge samme arbejdsvilkår som danskere, men det kommer næppe til at ske, mener forsker.

Et nyt EU-direktiv skal sikre, at udenlandske arbejdere, som bygger metro, broer og hospitaler herhjemme, arbejder under samme løn- og arbejdsforholds som danske. Men det er urealistisk, mener forsker. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Efter lange og hårde forhandlinger er EU's beskæftigelsesministre nu enige om et nyt direktiv, der skal forhindre, at EU-borgere bliver snydt, når de arbejder i andre EU-lande.

Reglerne skal sikre, at udenlandske arbejdere, som eksempelvis bygger metro, broer og hospitaler herhjemme, arbejder under de løn og arbejdsforhold, der gælder for danske arbejdere.

Men det bliver et svært mål at nå med direktivet i sin nuværende form, vurderer Jens Arnholtz, der er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

- Min vurdering er, at det her ikke får den store praktiske betydning i Danmark, siger han.

Lokale overenskomster styrer lønnen

I Danmark er det nemlig i høj grad overenskomsterne, som styrer lønforholdene for de enkelte arbejdspladser.

Udstationeringer i EU

- En udstationeret arbejdstager er en arbejdstager, der af arbejdsgiveren sendes til et andet land for at arbejde midlertidigt og levere grænseoverskridende tjenesteydelser.

- I 2015 var der over 2 millioner udstationerede arbejdstagere i EU.

- Fra 2010 til 2015 er antallet af udstationeringer steget med 41 procent.

Kilde: EU-Kommissionen.

Udenlandske virksomheder er ikke forpligtet til at tegne overenskomst i Danmark, og det er heller ikke en del af direktivet, at det skal ændres i fremtiden, fortæller han.

Dermed får det nye EU-direktiv ingen reel gennemslagskraft på det danske arbejdsmarked, vurderer han.

- I Danmark afhænger det i meget høj grad af, hvor effektive fagforeningerne er til at få overenskomstdækket virksomhederne - og håndhæve overenskomsterne. Og det har den her direktivændring ingen betydning for, siger han.

Selskaber er kun kort tid i Danmark

I stedet er en af de store ændringer, at man med direktivet nu ikke kun skal se på lønniveauer, men også på de tillæg og bonusordninger, som udenlandske arbejdere i fremtiden kan få ret til, fortæller Jens Arnholtz.

- I lande som Holland, Frankrig, Belgien og måske Tyskland kan det nye lønbegreb måske ændre noget, men i Danmark er det mere tvivlsomt. Alligevel har den danske regering støttet op om revisionen - for at være solidarisk, og fordi revisionen også handler om at signalere, at EU tager arbejdstagervilkår alvorligt, siger han.

Derudover er det planen, at direktivet skal sikre et loft over, hvor længe udenlandske arbejdere kan opholde sig som udstationeret arbejdskraft i et EU-land.

Men det er også meget usikkert, om et loft er noget, der kommer til at have en effekt i Danmark, mener Jens Arnholtz.

For ser man på tal fra det såkaldte RUT-register, der registrerer udenlandske virksomheder og arbejdstagere i Danmark, så er langt størstedelen af de udenlandske virksomheder kun udstationeret i Danmark i meget korte perioder ad gangen, fortæller han.

Men hvorfor så overhovedet ændre reglerne?

- Man er jo presset fra højrefløjen og fra venstrefløjen af folk, der siger, at EU er problemet, og nu vil man gerne vise, at EU er en del af løsningen, siger han.

Rettelse: Tidligere fremgik det i et afsnit, at "udenlandske arbejdere" ikke er forpligtet til at tegne overenskomst. Dette er rettet til "udenlandske virksomheder", da det er virksomheder, der tegner overenskomster.