Eksperter: 12 desperate mænd truer sikkerheden på danskejet færge

Det danskejede rederi DFDS bør indstille sejladsen med færgen Kaunas Seaways, mener Søfartens Ledere.

Gods- og passagerfærgen Kaunas Seaways sejler rutefart mellem Istanbul i Tyrkiet og Odessa i Ukraine. Færgen er ejet af det danske rederi DFDS. (Foto: Yörük Işık © Scanpix)

I to måneder har 12 mænd været fanget på en danskejet DFDS-færge, Kaunas Seaways, der sejler rutefart mellem Tyrkiet og Ukraine.

Det danske rederi har set sig nødsaget til at låse migranterne inde i kahytter, svejse gitter for vinduerne og ansætte sikkerhedsvagter til at beskytte besætningen og passagerne - og migranterne fra hinanden.

De banker for at komme ud, har lavet primitive våben og har truet med at begå selvmord, ligesom de også har forsøgt at sætte ild til færgen.

Men hverken Tyrkiet eller Ukraine vil tage imod mændene, der formodes at være mellem 18 og 30 år og fra Nordafrika.

Mændene har nemlig ingen id-papirer eller andre rejsedokumenter på sig, og de kan derfor ikke dokumentere, hvem de er. De bliver betragtet som illegale migranter.

Men nu må det stoppe.

DFDS bør indstille sejlads med færgen, lyder det fra Søfartens Ledere, der er en dansk fagforening for kaptajner, styrmænd og andre skibsofficerer.

- Det er en ubehagelig situation, og jeg mener ikke, det er rigtigt, at de sejler, siger Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere.

Søfartens Ledere har ikke selv medlemmer ombord på færgen, men vurderer, at den langvarige indespærring gør de 12 personer så desperate, at situationen bliver usikker. Det kan udgøre et sikkerhedsproblem for både besætning og passagerer.

Fritz Ganzhorn, direktør hos Søfartens Ledere.

Desperate mennesker udgør en risiko

Når de involverede myndigheder ikke kan løse problemet, vurderer Søfartens Ledere, at DFDS har pligt til at handle og indstille driften.

- Situationen er uholdbar – også sikkerhedsmæssigt. Jeg ved godt, at man har vagter ombord, men derfor er det stadigvæk desperate mennesker, som vil noget andet end bare at sejle med, og det udgør altid en risiko, siger Fritz Ganzhorn.

Det danske udenrigsministerium har været involveret i arbejdet med at finde en løsning på situationen, fordi færgen er dansk ejet. Det danske rederi sørger også for mad og lægehjælp til de 12 mænd.

Samtidig sejler færgen under litauisk flag, og derfor er Litauens myndigheder også involveret i forhandlingerne om at finde en løsning, ligesom Tyrkiet og Ukraine er involveret, fordi færgen sejler mellem de to lande, og fordi færgen desuden er chartret ud til det ukrainske selskab Ukraferry.

Imens venter de 12 mænd stadig bag låste døre på Kaunas Seaways.

Der første af de 12 mænd gik ombord på færgen den 27. juli. Siden da kom flere til. DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder har været ombord på færgen og hørt mændene banke på dørene for at komme ud:

- De kan reelt set kapre skibet

Sikkerhedsekspert Norman Kristiansen, der er direktør i Guardian Security Risk Management, vurderer, at de 12 blinde passagerer udgør en "kæmpe sikkerhedsrisiko" på færgen.

- De kan bryde ud af deres rum. De kan skabe en meget trist, kritisk stemning ombord på skibet. De kan tage passagerer som gidsler i værste tilfælde. De kan gå på broen. De kan reelt set kapre skibet. Det er det værste scenarie, men der er en risiko for det, siger han.

Han har aldrig hørt om, at blinde passagerer får lov til at sejle med på et skib så længe, som tilfældet er med de 12 mænd på DFDS-færgen.

Hvis han blev bedt om at vurdere sikkerheden på færgen, ville hans indstilling være, at situationen skulle stoppes omgående.

Om det så skulle ske ved at indstille færgedriften, lade de 12 blinde passagerer gå i land eller øge sikkerheden på færge, vil han ikke vurdere.

- De personer havde en drøm om at komme et sted hen, hvor de kunne opholde sig. De kan nu se, at det glider ud af hænderne på dem. De bliver mere aggressive. De bliver mere stressede. Så jeg vurderer, at situationen forværres sikkerhedsmæssigt dag for dag, siger Norman Kristiansen.

- En besætning er ikke rustet, uddannet og trænet til at håndtere blinde passagerer i så lang tid, tilføjer han.

Der er plads til cirka 200 passagerer på den danskejede DFDS-færge Kaunas Seaways, som sejler mellem Tyrkiet og Ukraine. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Rederiet DFDS vurderer, at den nuværende situation er ufarlig for alle andre end de 12 blinde passagerer.

- Jeg er mest bekymret for deres situation. Jeg er bekymret for, hvad de kan finde på at gøre ved hinanden. Det er ufarligt for besætningen og de lastvognschauffører, som vi transporterer, siger Niels Smedegaard, direktør i DFDS.

Allerede da situationen opstod for to måneder siden, overvejede rederiet, om det skulle indstille sejladsen - i den forbindelse sidder kaptajnen ifølge DFDS-direktøren med det suveræne ansvar.

Og efter at færgen fik seks vagter og tolke ombord, vurderede kaptajnen, at det var bedst at sejle videre.

- Kaptajnens beslutning er, at det nok vil frustrere ham og besætningen endnu mere, hvis man bare ligger stille, og der ikke sker noget. Så foreløbigt sejler vi, men det er en vurdering, han laver fra time til time og dag for dag, siger Niels Smedegaard.

DFDS mener heller ikke, at det vil løse situationen, hvis rederiet indstiller driften og lægger færgen til kaj i for eksempel Tyrkiet. For tyrkerne vil ifølge DFDS være ligeglade, og samtidig vil de øvrige lande, der er involveret i forhandlingerne, slippe for at føle ansvar for situationen.

Niels Smedegaard fortæller også, at der har været ro blandt de 12 mænd de sidste mange uger, og at flere af dem har fået midlertidige pas, så de i princippet kan rejse hjem til blandt andet Marokko, hvor flere kommer fra.

Det er dog usikkert, om de vil gøre det, hvis de får lov at gå i land, siger DFDS-direktøren, eller om de i stedet vil søge asyl.

Facebook
Twitter