Eksperter om hængepotte-sag mod Netto: 'Tager du for mange detaljer med, så bliver det ulovligt'

Keramiker Anne Black kræver tre millioner kroner fra supermarkedskæden Netto.

Urtepotten med de tre snore til højre er Anne Blacks design. Urtepotten til venstre er den, Netto havde til salg i butikkerne. (Foto: Dr) (Foto: Dr)

En vase, en hængepotte og en krukke med låg er blevet omdrejningspunktet i en sag ved Sø- og Handelsretten.

Her kræver keramiker Anne Black en erstatning på tre millioner kroner plus sagsomkostninger fra supermarkedskæden Netto, fordi hun mener, at Netto har kopieret hendes design og solgt lignende produkter til langt under den pris, hun selv tager.

Men sager om mulig kopiering er svære at bedømme. Det mener Thomas Riis, der er professor i immaterialret ved Københavns Universitet.

- Der er et gråzoneområde, hvor det er meget svært på forhånd at sige, om der er tale om en ulovlig kopi eller en lovlig inspiration, siger han.

Her er de tre varer, som Anne Black så i Nettos katalog - ved siden af hendes eget design. (Foto: Dr)

Solgte hængepotte til 39 kroner

Nettos version af hængepotten kostede 39 kroner stykket – Anne Blacks koster op til 350 kroner. De er dog ikke helt ens.

For eksempel har hængepotten fra Netto kun to lædersnore, mens Anne Blacks har tre. Men vasen og krukken er holdt i samme stil, mener hun.

Nettos direktør, Michael Løve, afviser anklagerne om kopiering. Han mener, at der i perioden har været en særlig designtrend for keramikprodukter.

- Hvis man kigger på nogle af dem, der var til salg på samme tidspunkt hos vores konkurrenter, så vil man se, at de er stort set identiske, siger han.

I følge Netto var der mange hængekrukker, der mindede om hinanden i handlen. Her mener man, at der var tale om en trend. (Foto: Grafik: Emil Thorbjönsson Foto: Netto)

Men at andre butikker har solgt keramik med lignende design, kommer ikke til at veje tungt på rettens afgørelse i den specifikke sag, mener professor Thomas Riis.

- Hvis det viser sig, at de her krukker går for tæt på, så spiller det ikke nogen rolle, at der andre, der har gjort det samme.

- Det, der er det vigtigste at være opmærksom på her, er, at kommer der en trend, så må man godt lade sig inspirere og gå med på den. Men hvis man tager alt for mange detaljer med, så bliver det ulovligt, siger Thomas Riis.

Djævlen er i detaljen

Jørgen Blomqvist, der adjungeret professor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, er enig i, at detaljegraden afgør mange af de retssager, der handler om mulig kopiering.

Der i virkeligheden tale om to ting, som retten skal tage stilling til, fortæller han.

- Først skal retten finde ud af, om produktet er ophavsretsbeskyttet, fordi det er indivduelt præget af den person, der har skabt det. Næste skridt er så at se på, om de individuelle ting i det oprindelige produkt går igen i det påståede krænkende produkt, siger Jørgen Blomqvist.

I flere konkrete sager har eksempelvis Montana-reolens design vist sig at leve op til de kriterier, fortæller Thomas Riis.

- Montana har vundet adskillige sager vedrørende ulovlige kopier. Det, man kan hæfte sig ved i de sager, er, at Montana-reolen har et realtivt enkelt formudtryk. Grundlæggende set er der tale om en bogkasse, og der er grænser for, hvor mange forskellige måder sådan en bogkasse kan se ud på, siger han.

(© Montana Furniture)

Ifølge Thomas Riis kommer det i den salgs sager typisk til at handle om, hvorvidt produktet har særlig karakteristika. I Montanas tilfælde handlede det blandt andet om den måde, bogkassen er samlet på.

- Domstole går simpelthen ind og ser på siderne af bogkassen, hvor kassen er samlet. Dér har man altså fundet, at et tilsvarende design er gået for tæt på.

- Sagerne bliver afgjort på detaljerne, for der skal også være plads til, at andre kan lave bogkasser, som har samme funktion, siger Thomas Riis.

Dommere bruger ekspertvurdering

Ved sager i Sø- og Handelsretten, hvor de fleste sager om mulige kopier kører, er det ofte såkaldte sagsdommere eller skønsmænd, som dommerne spørger til råds, fortæller Jørgen Blomqvist.

- De er ikke jurister, men i stedet kyndige inden for de pågældende områder som designere eller formanden for designernes forening, som laver en udtalelse, og så må de juridiske dommere tage stilling til, om de køber den, siger han.

Og det er ofte ekspertvurderingen af, om et produkt har særegne træk, der gør sig gældende ved sådanne sager. Det viser en gennemgang af sager om mulig kopiering, fortæller Jørgen Blomqvist.

- I praksis viser det sig, at der er en betydelig tendens til, at de her sagkyndiges erklæringer får en ganske stor betydning for domsudfaldet. Men det er dog altid dommerne, der træffer den endelige afgørelse, siger han.

Hvor går grænsen mellem om noget er kopi eller ej?

- Den er virkelig svær at trække, når det handler om menneskelig kreativitet. Det at lave en smuk urtepotte i det rigitige snit, der er noget, som alle designere sidder og laver på første år på designskolen. Det rene design beskytter vi ikke. Så der skal mere til, før man kan sige, at produktet er individuelt præget, siger Jørgen Blomqvist.

Hvad skal man som forbruger gøre, hvis man ikke vil støtte mulige kopiprodukter?

- Man skal holde sig til den gode gamle grundsætning, at hvis det er for godt til at være sandt, så er det nok også for godt. Hvis man ser et produkt, som ligner noget, man kan få meget dyrere, så skal man passe på, siger Jørgen Blomqvist.

Facebook
Twitter