Der er lagt op til historisk svære forhandlinger, når topfolkene i industrien begynder armlægningen, der skal munde ud i en ny overenskomst for i alt 230.000 lønmodtagere.

Det vurderer flere arbejdsmarkedsforskere, inden forhandlingerne officielt bliver skudt i gang i Industriens Hus i det indre København her til formiddag.

Når lønmodtagerne og arbejdsgiverne i industrien mødes for at lande en aftale, sker det nemlig i en tid med de højeste prisstigninger i 40 år. Det har givet lønmodtagerne seriøse lommesmerter, og derfor forventer de en klækkelig lønforhøjelse.

Samtidigt så lurer mørke skyer i horisonten for dansk økonomi, og arbejdsgiverne ønsker ikke at ende med at blive drivvåde, fordi de har givet deres medarbejdere markant mere i løn.

Derudover er der særlig opmærksomhed på netop industriområdet, da det er det største område på det private arbejdsmarked, og det er her, at man plejer at lægge niveauet for lønstigningerne på hele det private arbejdsmarked.

Banen er allerede kridtet klart op, og de to parter spiller langt fra på samme hold, fortæller Laust Høgedahl, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

- Det er de mest spændende overenskomstforhandlinger, der har været rigtig længe. På grund af den høje inflation, så har lønmodtagerne høje forventninger til, at de skal have mere i løn, siger arbejdsmarkedsforskeren.

- Men samtidig ser vi ind i en økonomisk prognose, der siger, at dansk økonomi bremser op, og derfor vil arbejdsgiverne gå efter at holde lidt igen. Derfor er forventningerne meget forskellige på hver side af bordet, så derfor bliver det spændende.

Betyder det, at der kan gå så meget hårdknude i det, at det ender i konflikt?

- Det kan aldrig udelukkes. Konfliktrisikoen er rigtig høj og er måske den højeste, vi har set i mange, mange år, siger Laust Høgedahl.

'Konflikter er yderst omkostningsfuld for alle parter'

På forskningscenteret Faos under Københavns Universitet deler de vurderingen af, at der er lagt op til svære forhandlinger.

Faos har forud for forhandlingerne på det private arbejdsmarked lavet en længere rapport, hvor de vurderer, at "konfliktrisikoen er markant højere ved OK23 end set i mange år".

Det er dog ikke sikkert, at det kommer så langt ud, at parterne ender i en konflikt.

- Konflikter er yderst omkostningsfuld for alle parter involveret og er derfor også relativt sjældne. Virksomhedernes produktion og servicelevering går i stå, mens fagforeningernes strejkekasser lider skade, og lønmodtagerne oplever tabt indkomst, skriver forskningscenteret i rapporten.

Ifølge lektor ved Faos Nana Wesley Hansen så er den økonomiske situation lige nu i Danmark helt særlig, og det gør forhandlinger meget svære.

Værdien af lønmodtagernes løn er blevet mindre værd, fordi priserne stiger, og lønnen ikke rigtig følger med i samme grad.

- Samtidigt har man en samfundsøkonomisk bekymring, at man ender i en løn-pris-spiral. Altså, at man lægger lønnen så højt, at det kommer til at medvirke til, at virksomhederne holder priserne høje eller faktisk presser dem yderligere op, siger Nana Wesley Hansen, der understreger, at vi indtil videre ikke har set tendenser til en løn-pris-spiral.

Forud for startskuddet af overenskomstforhandlingerne har parternes topforhandlere ikke ønsket at fortælle om deres specifikke krav. Dem vil de først fremlægge ved forhandlingsbordet.

Herunder kan du se, hvordan inflationsmekanismen fungerer: