Det nye boligskattesystem, som på papiret skulle give mere retvisende og retfærdige vurderinger, er så udfordret af dataproblemer, at Skatteministeriet nu må trække stikket og udskyde projektet.

Det mener Hanne Marie Motzfeldt, der er professor i forvaltningsret og digitalisering ved Københavns Universitet.

- Med de ting, som DR nu har afdækket, så mener jeg, at man ikke kan tage det nye ejendomsvurderingssystem i brug, siger hun.

DR Nyheder kan i dag afsløre, at det ikke kun er boligejernes egne oplysninger, som den er gal med i det nye system. Også brugen af den såkaldte plandata fejler i stor stil.

Det kan være oplysninger om, hvad du må bygge på en grund, hvor stort byggeriet må være eller om grunden kan udstykkes.

Alligevel har skattemyndighederne planer om at sende flere end en million af de nye vurderinger ud, inden året er omme.

Vurderingsstyrelsen under Skatteministeriet, som står bag de nye vurderinger, oplyser, at der indtil videre er givet over 29.000 rabatter i grundværdien i forbindelse med, at der er fundet fejl i plandata i styrelsens sagsbehandling.

Skattevæsnet kan nemlig ikke ændre de forkerte oplysninger i de nye vurderinger, så i de næste mange hundredtusinder af udsendelser er skattevæsnet som en nødløsning nødt til at give manuelle rabatter, hvis de finder fejl.

- Ja, det må vi i hvert fald fortsætte med indtil videre, for det er det den mulighed, vi har. Og så arbejder vi med de andre myndigheder om, at vi på sigt kan få rettet op nede i kernen, så vi ikke behøver at lave de manuelle opgaver, siger underdirektør i Vurderingsstyrelsen Anders Juul Nielsen.

Ideen med det nye ejendomsvurderingssystem var ellers, at skattevæsnet helt automatisk skulle kunne hente og bruge oplysninger om blandt andet plandata.

Men arbejdet foregår nu manuelt, og det øger også risikoen for fejl, siger Kristian Baatrup, der er landinspektør og partner i firmaet Skel.dk.

- Hvis du arbejder manuelt med data, så er der altid risiko for fejl. Det virker pudsigt, at man har brugt næsten fem milliarder kroner på at bygge et system, hvor vi næsten er tilbage til dér, hvor man sidder og kigger manuelt på det, siger han.

Lovede færdigt og automatisk system

Det var mens skattevæsnet i efteråret 2021 sendte de allerførste nye ejendomsvurderinger ud, at de store problemer med plandata blev opdaget, viser dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Myndighederne har siden da kæmpet for at få de nye ejendomsvurderinger ud ved manuelt at beregne rabatter til boligejerne som kompensation for fejlene. Senest er det sket forud for, at ejere af cirka 400.000 boliger skal have deres nye vurdering i hånden frem mod sommeren i år.

Men det er langt fra en holdbar løsning, at skattevæsnet har sendt et så vigtigt system på gaden, hvor kvaliteten af data ikke er god nok, mener professor Hanne Marie Motzfeldt.

- Som skatteminister ville jeg måske begynde at overveje, om man er på grænsen til det forsvarlige nu, siger hun.

Tidligere skatteminister Morten Bødskov (S) lovede så sent som i efteråret 2020, at skattevæsnet ikke ville sende de nye vurderinger ud med et ufærdigt system på bekostning af boligejernes tryghed:

Og helt tilbage i 2015 lavede Skatteministeriet et dokument, der blandt andet skulle sætte klare målsætninger for kvalitetssikring af det nye ejendomsvurderingssystem.

Det helt overordnede mål var et automatiseret system med færre fejl og en genskabt tillid til skattevæsnets ejendomsvurderinger, ved at ”SKAT og klagesystemet leverer retvisende og ensartede vurderinger, der sikrer beskatningsgrundlaget og samtidigt opleves som gennemskuelige og velbegrundede af ejendomsejerne.”

- Der skal udvikles en automatiseret og standardiseret sagsbehandling med effektiv systemunderstøttelse, skrev Skatteministeriet dengang i dokumentet.

Hanne Marie Motzfeldt mener, at der begynder at være "ubehagelige ligheder" til sagen om Skats skandaleramte inkassosystem EFI - også kaldet 'Et Fælles Inddrivelsessystem' - som skattevæsnet var nødt til at lægge i graven tilbage i 2015.

- Jeg er nødt til at pege på, at et af de væsentlige problemer ved EFI-systemet faktisk også var, at det opkrævede forældet gæld på grund af forkerte data. Så en høj grad af det kaos, som opstod på inddrivelsesområdet, skete netop også på grund af forkerte data, siger hun.

Har potentiale til at ødelægge tilliden

Ifølge juraprofessoren er det "al ære værd, at man går i gang med at rette".

Men afdækningen af problemerne med plandata kommer, efter at DR Nyheder i månedsvis har kulegravet, hvordan det såkaldte Bygnings- og Boligregister (BBR) også er smækfyldt med fejl og risikerer at give skæve ejendomsvurderinger.

Derfor er der nu så stor tvivl om det nye system, at skattevæsnet må sætte de næste udsendelser på pause, mener Hanne Marie Motzfeldt.

- Der er så stor usikkerhed om de data, som man anvender, at man er nødt til at gennemføre flere tests og korrigering af data.

- Det er helt centralt, at vi bevarer borgernes tillid til den digitale forvaltning. Dér skal vi helst ikke have de her store skandalesager. Og den her har potentialet til at blive sådan en sag, fordi den rammer så mange borgere på deres økonomi, siger hun.

Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor ved juridisk institut på Syddansk Universitet, er "meget enig".

- Der er sket så mange ting, som gør, at det er svært at have tillid til, at det er de rigtige vurderinger, der kommer ud.

- Helt grundlæggende skal man kunne stole på, at når der kommer en vurdering, så baserer forvaltningen den ikke på oplysninger, som de har en rimelig god idé om, ikke er præcise, siger hun.

Ser du en parallel til EFI-skandalen?

- Ja, grundlæggende er det samme problemstilling. Du har et system, som ikke laver de korrekte udregninger.

- Der vil sikkert være nogle af udregningerne, der er rigtige. Men lige nu ved vi simpelthen ikke, hvilke der er rigtige, og hvilke der er forkerte. Og vi skal huske, at i alt det her, der er staten altid stærkest. Og derfor er det staten, der har ansvaret for, at tingene er så korrekte som muligt, siger hun.

Trykkede på knap trods kritik

Udfordringerne med korrekte plandata er dog langt fra ny.

Helt tilbage i 2016 skrev kommunerne via deres fælles organisation KL, at der var flere problematikker, når man valgte at bruge plandata til at lave de nye ejendomsvurderinger.

Der var nemlig både begrænset adgang og overblik, når man skulle finde specifikke plandata, lød det blandt andet.

To år senere var problemerne ikke løst, mente KL.

- KL og en række kommuner bemærker, at kvaliteten af oplysninger om gældende planlægning, der er overført til Plandata.dk pr. januar 2018, har vist sig mangelfuld, skrev KL i et høringssvar.

Dermed har skattevæsnet været advaret, inden man trykkede på knappen og sendte vurderingerne ud, mener lektor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Jøren Ullits.

- Når kommunernes landsforening helt tilbage i 2016 meget tydeligt flagede præcis det her scenarie, som vi står i nu, så er det jo et problem, som man bliver nødt til at adressere.

- Altså i 2016. Alligevel har man sendt de her vurderinger ud, siger han.

Juralektoren mener, at der lige nu er tale om en "lappeløsning".

- At man bliver orienteret om, at datagrundlaget er utilstrækkeligt, og at man så kører videre med det samme, det siger jo en del om det her meget store it-byggeri, og om hvor vanskeligt det er at bremse op og kalibrere, når noget så grundlæggende som et datagrundlag fra plandata ikke opfylder de forudsætninger, som man havde, siger han.

Minister: Ikke nemt at trykke pause

Fra slutningen af april planlægger skattevæsnet at begynde udsendelsen af 1,5 millioner nye ejendomsvurderinger baseret på netop plandata og oplysninger fra BBR, som boligejere skal betale skat af i årene 2021-2023.

Senest har DR kunnet fortælle, at alle landets boligejere til september vil få endnu en vurdering ind ad den digitale brevsprække, som afgør, hvad boligejerne skal betale i skat, når det nye system efter planen vil gå i gang med at opkræve nye boligskatter 1. januar 2024.

Men her kan boligejerne hverken klage over eller få ændret vurderingen, selvom den skulle vise sig at være helt forkert.

Vurderingsstyrelsen, som har ansvaret for ejendomsvurderingerne, afviser, at der er grund til bekymring. Alle ejendomsvurderinger bliver tjekket, så styrelsen er sikker på, at de er retvisende.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) mener heller ikke, at der er grund til bekymring.

- For det første, så holder vi meget øje med, hvor mange klager der kommer ind. For det andet, så har jeg nogle eksterne eksperter, der hele tiden sidder og vurderer, om vi følger planen i forhold til det, vi politisk set har besluttet og i forhold til kvaliteten af de systemer, der er på vej. De siger til mig, at det gør vi, og den overordnede plan kører, som den gør.

Gør det slet ikke indtryk på dig, når nogle af landets førende eksperter siger, at nu er det altså tid til at tage en pause, fordi fejlmængden simpelthen er for stor?

- Jeg lytter altid til input, der kommer ind. Men jeg er også nødt til at bero mig på, at de eksperter, der sidder eksternt og holder øje med det her system, de siger, at vi sådan set holder planen, og vi skal jo holde tempo sammen med lang række andre, som også siger det samme. Og det er ikke bare en nem omgang bare at trykke på en pauseknap. Jeg mener heller ikke, det er det rigtige at gøre.

Eksperterne siger, at der paralleller til skandalen om EFI. Hvad tænker du om den kritik?

- Den, synes jeg, er skudt ved siden af. Altså med al respekt så det der foregik dengang med EFI, og faktisk også grunden til at man stoppede det gamle vurderingssystem, var jo også, at det var så fejlbehæftet. Nu har det her været under udvikling gennem mange år. Der er mange eksterne folk, der sidder og kigger med. Dels om det overholder loven selvfølgelig, men også om det følger med de tidsplaner, der er. Og det er det, jeg forholder mig til.

Var det meningen med et automatiseret system, at der skulle sidde sagsbehandlere og tjekke det manuelt?

- Man får lidt indtryk af, at man kunne have bygget et automatiseret system, som var hundrede procent perfekt, før man skulle sætte det i drift. Det er altså ikke sådan, virkeligheden forløber. Det er sådan set det, der er besluttet politisk, og det er det, der er i gang med at blive implementeret.

Kan du garantere, at der ikke nogen af dem, som nu har fået deres vurderinger, som er baseret på fejlagtige plandata?

- Det er en løbende proces, hvor man retter til. Nu er der kommet vurderinger ud her på et grundlag af, hvordan det så ud historisk set, og som så bliver rettet til, både i forhold til ens BBR-oplysning og også i forhold til de her data.

Men kan der ikke være større fejl blandt dem, som allerede har fået deres ejendomsvurdering?

- Hvis der er store, grundlæggende fejl, der ændrer på ens vurdering, så får man selvfølgelig taget dem op igen.

Allerede i 2016 råbte kommunerne op omkring plandata, og nu viser det sig, at der stadig er store udfordringer. Er det tilfredsstillende?

- Det bedste ville være, at der ikke var nogen udfordringer. Men jeg tror også, at det ville være lidt fantasiløst at forestille sig, at man bare kunne have et system, hvor alle data var digitaliseret uden nogle fejl, siger skatteminister Jeppe Bruus (S).