Eksperter: Uro i europæisk storbank skaber frygt for ny finanskrise

Danske banker får solide aktietæsk oven på rygter om schweizisk bank.

Den schweiziske bank Credit Suisse er lige nu omdrejningspunktet for meget uro på aktiemarkedet. (Foto: © Arnd Wiegmann, Ritzau Scanpix)

Uroen ulmer i en af Europas største banker Credit Suisse, og de skælv mærkes også i Danmark.

En artikel i Financial Times beskriver, hvordan topfolk i banken over weekenden har været i gang med at fortælle storkunder, at banken er i fin form, efter at der har været mange spekulationer om bankens økonomiske formåen.

I sidste uge blev det 15 procent dyrere at sikre sig mod et kollaps i banken. Forsikringen kaldes en Credit Default Swap (CDS).

Og spekulationerne har udløst en nervøsitet for hele den europæiske banksektor, fortæller Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker hos Sydbank med speciale i finanssektoren.

- Det er foreløbig kun rygter, og Credit Suisse hævder, at de har styr på det.

- Men bekymringen er formentlig, at vi kigger ind i en europæisk version af Lehman Brothers-krakket i 2008, hvor markederne frøs til. Kernen i bankdrift er, at pengene kan flyde, og det kunne de ikke dengang, siger han til Ritzau.

Dårlige minder

Tilbage i 2008 så man en række store banker, der gik nedenom og hjem - heriblandt amerikanske Lehman Brothers.

I dag reagerer markedet så på uroen i Credit Suisse, og i Danmark var Danske Bank-aktien næsten nede med 8,5 procent, da det så mørkest ud.

- Som bank og investor blev man nervøse for, om de andre banker havde fortalt hele investeringssandheden omkring deres sande helbredstilstand. Derfor blev markedet risikofyldt, og det er også det, man ser nu, siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos investeringsplatformen Nordnet.

I fredags forsøgte direktøren for Credit Suisse at berolige både investorer og ansatte ved at forsikre, at banken har en "stærk kapitalbase og likviditetsposition". (Foto: © CREDIT SUISSE, Ritzau Scanpix)

Mistillid begynder nemlig at danne sig imellem bankerne.

- Der er risiko for at markedet fryser til, fordi bankerne bliver nervøse for at låne ud til andre banker, fordi de ikke ved, om kvaliteten af bankens balance er stærk nok til, at man kan undgå et tab. Der er tændt en risiko for, at det er en problemstilling, der præger hele systemet. Og det er ikke særlig godt, siger Per Hansen.

- Vi er der ikke endnu, men investorerne frygter, at vi kan komme til at opleve en ny finanskrise, hvor finansielle aktører ikke har tillid til hinanden, tilføjer han.

Mistilliden og nervøsiteten mellem bankerne præger også investorerne, der vil sikre dem selv.

- Investorerne reagerer på forlydender, fornemmelser og rygter. Markedet er meget nervøst, og når specifikke navne dukker op til overfladen, vil alle koncentrere sig om det. Og hvis alle vil ud ad den samme dør på samme tid, så bliver det dyrere at komme af med, og man får mindre for aktivet, siger investeringsøkonom Per Hansen.

Præger danske bankers aktier

I Danmark er der solide aktietæsk til flere banker.

Ud over røde tal til landets største bank, Danske Bank, så lå Jyske Bank-aktien på et tidspunkt også med et fald på næsten 8,5 procent.

Kursfaldene er en helt naturlig konsekvens af uroen på de europæiske finansmarkeder, forklarer Per Hansen fra Nordnet.

- Bankaktier er en global vare. Så når der er stor usikkerhed i en stor europæisk bank, der har haft meget svært ved at tjene penge de seneste mange år, er det naturligt, at den risiko slår ud i lys lue også på andre banker.

Faldet hos de toneangivende danske banker er blot det seneste kapitel i en længere nedtur på det danske aktiemarked. Selv om det ledende c25-indeks klokken 16 var steget med godt en procent, så er det alligevel nede med næsten 10 procent den seneste måned.

Der er dog ingen grund til at gå i panik, mener Per Hansen.

- Man skal altid være opmærksom, men man skal tage en del af de her udviklinger i den kontekst, som det er. Investorerne løber jo på hele og halve chancer, og mange gange viser det sig, at udviklingen, man frygter, ikke bliver til virkelighed.

- Den enkelte skal som altid tilpasse sig virkeligheden og ikke komme ud i en situaiton, hvor man har en finansiel risiko, som ens privatøkonomi ikke kan holde til, siger han.