Ekspropria-hvad-for-noget? Derfor må kommunen tage dit hus med tvang

Det er et voldsomt indgreb, når stat eller kommune inddrager vores ejendom, siger professor.

Striden om Skovgårdsvej i Vejen Kommune blussede for alvor op, da Martin Lund Madsen i efteråret sidste år blokerede den nyanlagte vej med halmballer og grusbunker. (Foto: Amanda Rokkjær Munksgaard © (c) DR)

I går vedtog Vejen Kommune en ny tvungen afståelse - en såkaldt ekspropriation - der skal bane vejen for, at biler igen kan benytte en vej, som landmand Martin Lund Madsen holder fast i.

Kommunen mener, at han skal vinke farvel til sin jord til fordel for en landevej. Men Martin Lund Madsen fortsætter sin blokade af Skovgårdsvej med halmballer og grusbunker.

Sager om ekspropriation behøves ikke at ende i retten, men der er ingen tvivl om, at det er den store hammer i værktøjskassen, der tages frem, når en kommune vælger at inddrage et privatejet hus, en mark eller et andet areal.

Det fortæller juraprofessor ved Københavns Universitet Helle Tegner Anker.

- Ekspropriation er et voldsomt indgreb i forhold til private ejere og privat ejendom, siger hun.

Tre ting skal være opfyldt

Det er kun staten eller kommunerne, der kan tvinge en privat ejer til at opgive sin ejendom, og en række juridiske forudsætninger skal være opfyldt.

Indgrebet er reguleret i Grundlovens paragraf 73, som opstiller tre betingelser for, hvornår man kan ekspropriere, forklarer juraprofessoren.

Først og fremmest skal overtagelsen være begrundet med en anden lov, som en kommune eller staten vil bruge til at foretage eksproprieringen med.

- Der skal være en bestemmelse i lovgivningen, som siger, at den pågældende myndighed kan ekspropriere til det pågældende formål, siger Helle Tegner Anker.

Disse love kan kommunerne bruge ved ekspropriation:

  • Lov 2014-12-27 nr. 1520 Vejloven (VL)

  • LBKG 2017-06-23 nr. 966 Miljøbeskyttelsesloven (MBL)

  • LBKG 2017-01-26 nr. 125 om vandforsyning mv.

  • LBKG 2017-05-22 nr. 523 om varmeforsyning

  • LBKG 2017-06-27 nr. 934 Naturbeskyttelsesloven

  • Lovbekendtgørelse 2017-01-26 nr. 127 Lov om vandløb

  • Lov om private fællesveje

  • Lovbekendtgørelse 2017-01-19 nr. 78 om kystbeskyttelse

  • Lovbekendtgørelse 2017-01-26 nr. 123 om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken

  • Lovbekendtgørelse 2016-10-03 nr. 1228 om byfornyelse og udvikling af byer

  • Kilde:Ekspropriationsudvalget, Betænkning nr. 1569

Hvis en kommune eksempelvis vil overtage dit hus for at bygge eller udvide en vej, så skal der ifølge loven også betales for overtagelsen, og kommunen skal også kunne argumentere for, at inddragelsen kommer resten af samfundet til gavn, fortæller professoren.

- Der skal gives fuld erstatning, og som tredje betingelse skal det være af hensyn til almenvellet. Det vil sige, at der skal være nogle almene samfundsinteresser, der kan begrunde en ekspropriation, siger hun.

Du kan klage over afgørelsen

Hvis man som såkaldt 'lodsejer' ikke er enig i kommunens afgørelse om ekspropriation, er der to veje at gå.

Man kan klage over, at man slet ikke mener, at afgørelsen er lovlig.

Så vil sagen typisk ende i en byret, og derfra kan den ankes videre op i det juridiske system og i sjældne tilfælde ende helt i Højesteret.

- Det er så selve ekspropriationsbeslutningen og spørgsmålet om, om det er en lovlig beslutning, siger Helle Tegner Anker.

Tidslinje - seks års strid om Skovgårdsvej

  • 2012: Der bliver indgået en politisk aftale om en elektrificering af det danske jernbanenet. Strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov er den første, der skal elektrificeres. Vejen Kommune og Banedanmark laver en løsning, hvor der anlægges en ny 1,4 km lang vej, Skovgårdsvej, i forbindelse med en nye jernbanebro. Vejen skal gå over landmand Martin Lund Madsen marker ved Estrup vest for Vejen. Derfor beslutter Ekspropriationskommissionen en delvis ekspropriation af Martin Lund Madsens ejendom.

  • 2015: Ekspropriationskommissionen træffer i maj beslutning om delvis ekspropriation af Martin Lund Madsens ejendom og tilkender samtidig erstatning for ekspropriationen med i alt 2.137.792 kr. samt yderligere 100.000 kr. for sagkyndig bistand under sagens behandling.

    I september får Martin Lund Madsen byrettens ord for, at ekspropriationen er ugyldig, og han kræver, at Banedanmark fjerner både bro og vej. Men Banedanmark anker afgørelsen til landsretten.

  • 2017: I juni vinder Banedanmark sagen i landsretten, men Martin Lund Madsen er ikke tilfreds.

    Han søger Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få sagen afgjort ved Højesteret, og det får han lov til kort før jul.

  • 2018: I Højesteret får Martin Lund Madsen medhold: Vejen Kommune og Banedanmark handlede ulovligt, da de anlagde vejen over hans mark.

    Landmanden har tilbudt kommunen at købe hans ejendom, men han siger, at kommunen har afvist at forhandle med ham. Så nu forventer han, at kommunen fjerner vejen.

    Borgmester Egon Fræhr (V) bekræfter, at man ikke ønsker at købe hele hans mark, men kun dele af grunden. Det skyldes ifølge kommunen, at loven om ekspropriation ikke giver mulighed for at erhverve hele Martin Lund Madsens ejendom på 190 hektar.

Man kan dog også nøjes med at klage over erstatningen, forklarer hun.

- Det kan godt være, at kommunen er kommet med et erstatningsforslag, og måske siger lodsejer, at det er fint, så går man ikke videre.

- Men hvis der ikke er enighed, eller der ikke er et erstatningsforslag, så skal sagen for det, der hedder en taksationskommission, som tager stilling til erstatningsspørgsmålet, forsætter hun.

Sagen behøves dog ikke at stoppe her. Hvis man stadig er uenig med erstatningen, kan man tage sagen videre.

- Derefter kan det påklages til det, der hedder en overtaksationskommission og videre op i domstolssystemet, hvis vi taler om kommunale ekspropriationer, forklarer Helle Tegner Anker.

Opdateret: Faktaboks er opdateret med uddybende oplysninger om sagen.

Facebook
Twitter