En af Danmarks mest betydningsfulde økonomer hælder nu regeringens gevinst ved at afskaffe store bededag ned ad brættet.

For på kort sigt kan det godt være, at en afskaffelse af helligdagen vil give ekstra skattekroner i statskassen, siger professor i økonomi ved Københavns Universitet og formand for Det Økonomiske Råd Carl-Johan Dalgaard til Jyllands- Posten.

Men når man ser lidt længere ud i fremtiden vil effekten på statsfinanserne være lige præcis nul kroner.

- Der kan godt være en effekt på kortere sigt - simpelthen fordi vi som enkeltindivider har svært ved at tilpasse os den nye feriekalender, efter at en helligdag er blevet fjernet. Men før eller siden vil effekten klinge ud, siger han til DR Nyheder.

Tager Finansministeriet fejl, når de vurderer, at der er en varig effekt?

- Det kan godt have en effekt på arbejdsudbuddet i for eksempel 2030. Men jeg er ret sikker på, at hvis man ser ret langt frem, så er der ikke nogen effekt, siger Carl Johan Dalgaard

Når overvismanden taler om 2030 henviser han til, at regeringens begrundelse for at afskaffe store bededag blandt andet bunder i, at man skal finde tre milliarder kroner årligt til en oprustning af militæret og for at nærme sig målet med at bruge to procent af BNP på NATO.

Når man sløjfer en helligdag vil det konkret øge arbejdsudbuddet med 8.500 fuldtidspersoner, viser tal fra Finansministeriet.

Betydningen for statskassen vil være, at der kommer ekstra skatteindtægter ind - svarende til de 8.500 fuldtidsansatte - og det vil samtidigt betyde, at vi vil øge produktiuonen i Danmark.

Det kan også godt være, at regeringen kan finde penge til for eksempel at øge forsvarsudgifterne ved at afskaffe en helligdag.

Hør hvorfor Carl-Johan Dalgaard vurderer, at det ikke får nogen effekt på langt sigt.

Men den effekt vil dø ud på længere sigt, fordi lønmodtagerne vil komme til at ændre adfærd, vurderer overvismand Carl-Johan Dalgaard.

- Hvis man afskaffer store bededag, så vil det helt lavpraktisk betyde, at man kommer til at arbejde noget mindre andre dage. Hvor man tidligere har givet en ekstra hånd med efter arbejdstid, så firer man nu på den konto, siger Carl-Johan Dalgaard og fortsætter:

- Det kan også, at man siger til sin fagforeningsrepræsentant, at man er træt af tingenes tilstand, og at der skal arbejdes på, at der kommer flere fridage på længere sigt, siger overvismanden, der ikke kan sætte årstal på, hvornår effekten klinger helt ud.

Politisk pres for at droppe forslaget

Siden forslaget blev lanceret i forbindelse med regeringsdannelsen i midten af december, så er kritikken heglet ned.

Blandt andet har regeringen fået kritik for at koble et farvel til store bededag sammen, at der skal findes penge til at finansiere de stigende forsvarsudgifter.

- Jeg tror ikke, at vi skal prøve at løse problemet med krig i Europa ved at sige, at så afskaffer vi store bededag. Det bliver lige friskt nok. Hør nu her: Pengene kommer ind i en kasse, og de kommer ud af den samme kasse, sagde de Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, i weekenden.

I samme forbindelse lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at der bliver brug for de penge, afskaffelsen af helligdagen giver til statskassen, på ”den lange bane”.

Hos Finansministeriet står de også fast på deres skøn af, hvad en sløjfet store bededag vil have af effekt på den lange bane.

- Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen er behæftet med usikkerhed, men usikkerheden vender i udgangspunktet begge veje. Usikkerheden kan være større på længere sigt.

- Finansministeriet er dog ikke bekendt med empiri, der illustrerer om, og hvor hurtigt arbejdsudbudsvirkningen evt. aftager, og det lægges derfor beregningsteknisk til grund, at effekten er varig, skriver ministeriet til DR.