En el-regning fra 20 til 100 millioner på et år: Høje energipriser presser virksomhederne

Erhvervsorganisationen Dansk Industri vurderer, at danske virksomheder kan forvente en ekstraregning på 9,5 milliarder kroner for 2021.

Jørn Krogager er bekymret for fremtiden, hvis ikke der sker et fald i prisstigningerne. (Foto: Natascha Tjørnholm)

Energiprisernes himmelflugt presser mange danske forbrugere på alle ledder og kanter.

Men det er ikke kun forbrugerne, der tager sig til hovedet, når varme- og el-regningen dumper ind gennem brevsprækken.

Også de danske virksomheder må kæmpe med de opadgående priser.

For 'Winter is coming', og en ekstra regning på 9,5 milliarder venter hos virksomhederne, lyder det fra Dansk industri.

- Der er tale om noget nær en fordobling af virksomhedernes udgifter. Det er klart, at det er noget, der kan mærkes rundt omkring i virksomhederne, siger Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri.

I løbet af 2021 er elpriserne alene steget med lidt over 275 procent.

En af dem, der kan mærke det, er direktør Jørn Krogager fra jernstøberiet Mat Dania, der ligger i Aars i Nordjylland.

- Vi lever i et usundt marked. Vi har nogle energiomkostninger, der aldrig har været højere. Vi har transportomkostninger, der er på himmelflugt, og vi kan ikke finde medarbejdere. Det er en giftig cocktail i min verden, siger han.

Da jernstøberiet producerer hydraulik-komponenter til store entreprenørmaskiner verden over, skal der bruges meget el.

Faktisk skal der så meget el til, at fabrikken hvert år bruger den samme mængde strøm som 10.000 husstande, fortæller direktøren i videoen nedenfor.

Derfor er virksomheden nødsaget til at kigge dybt i tegnebogen, selvom salget stadig går godt. Normalt bruger virksomheden 20 millioner kroner om året på el, men nu hedder regningen 100 millioner kroner.

- Træerne vokser ind i himlen, så jeg er ikke bekymret for noget lige nu, men energiprisernes himmelflugt har nogle konsekvenser. Hvis ikke vi får dem til at gå ned, er jeg bekymret for, hvor det ender henne, siger Jørn Krogager.

Og kunderne skal ligeledes have flere penge op af lommen.

- Vi sender regningen videre til vores kunder, vi har ikke andre muligheder, siger Jørn Kroager.

Forbrugerne må tage regningen

De store milliardregninger er den ufiltrerede virkelighed for det danske erhvervsliv, der kæmper med de høje energipriser.

Især fødevareindustrien får et rap over nallerne.

- Fødevareindustrien anvender mest energi. Og jo mere energi man bruger, jo mere er man påvirket af de høje priser. Derfor har fødevareindustrien den største meromkostning på 1,7 milliarder, siger Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri.

Derfor skal man ikke blive overrasket, når man står foran køleskabet i supermarkedet, og prisen på mælk er steget.

- Varerne bliver dyrere at producere, og i sidste ende vil det mærkes ude hos forbrugerne. Sådan må det være, siger Troels Ranis.

Også Anders Houmøller, der er energiekspert og konsulent for virksomheder i el- og gasindustrien, forventer, at større beløb skal hives op af tegnebogen.

- Virksomhederne kan forsøge at tage noget af smækket selv ved at minimere prisstigninger, men det rammer dem på indtjening, siger han og fortsætter:

- Derfor kommer vi forbrugere til at mærke prisstigninger.

Kan koste virksomheder livet

Hvis vinteren forbliver kold og barsk, og priserne holder ved, kan det i sidste ende få store konsekvenser for virksomhederne.

- Det er et frygteligt problem for den del af erhvervslivet, der har et højt energiforbrug. Og der er desværre ingen kortidsløsning, fordi det er så tungt at ændre energiforbruget, siger Anders Hourmøller og fortsætter:

- Der kan være virksomheder, der må lukke, fordi de bliver nødt til at hæve priserne til et niveau, hvor forbrugerne ikke vil være med mere. Og det kan koste arbejdspladser også.

På billedet ses en smelteovn. Mat Dania smelter omkring 26.000 ton metaller om året, og det kræver meget energi. (Foto: Natascha Tjørnholm)

Mere optimistisk er tonen hos Dansk Industri.

- Generelt set, er virksomhederne ikke truet på livet. Men det er klart, at vi følger udviklingen nøje, og vi kigger ind i, hvordan markedet udvikler sig. Men forventningen er, at det vil normalisere sig, siger Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri.