En vindfattig sommer får elpriserne til at slå rekorder: 'Vi har intet hørt om den her himmelflugt'

En almindelig familie i parcelhus vil i år se en prisstigning på elregningen på omkring 5.000 kroner.

Jo mere grøn energi vi bruger, jo mere påvirkelige er elpriserne af vejret. Det oplever danske elforbrugere lige nu. (© Illustration: Nathalie Nystad)

Jørgen Ebdrup har for et par måneder siden investeret omkring 100.000 kroner i at få skiftet sit gamle pillefyr ud med to nye varmepumper: Én til opvarmning af hus og badevand og én til at varme pensionistparrets udendørs pool op.

- Hele huset er lige pludselig blevet el-opvarmet. Det er vi glade for, for det er nemt og gavner miljøet, siger Jørgen Ebdrup.

Men ekstreme vejrfænomener flere steder i verden udfordrer Jørgen Ebdrups installationer i villaen i Randers.

Drilske sommervinde har nemlig ført til, at den rå pris på el denne uge kom over én krone pr. kilowatt-time. Det er mere end en femdobling siden januar sidste år.

- Jeg kan godt føle mig lidt bondefanget af de kraftigt stigende el-priser. Vi kan jo intet gøre, siger Jørgen Ebdrup.

- Vi har intet hørt om den her himmelflugt – det er ligesom om, det har været skjult. Hos elselskabet får man bare en sludder for en sladder.

Elprisen består foruden den rå pris på el af en række afgifter og udgifter til vedligehold og distribution. En del af disse beløb er faste, og forbrugeren oplever derfor ikke en femdobling på elregningen, men stigningerne kan alligevel mærkes.

Ifølge beregninger fra Seas NVE betyder stigningerne en merudgift til el på omkring 400 kroner om måneden for en almindelig familie i et parcelhus.

Blokeringsvejr

Ifølge en analyse fra erhvervsorganisationen Dansk Energi kom 80 procent af det samlede danske elforbrug sidste år fra grønne energikilder.

Den grønne energi kommer primært fra danske vindmøller og norske vandkraftværker, og de stigende elpriser skyldes først og fremmest, at sommerens vejr har gjort det vanskeligt at fremstille netop disse energityper.

Danmark ligger i det såkaldte vestenvindsbælte, hvilket gør landet til ”et super godt vindland”, forklarer DRs vejrvært Louise Gade Sig. I år har der imidlertid været en del ”blokeringsvejr” med lange perioder uden ret meget vind.

Faktisk har vi oplevet ti procent mindre vind end normalt.

- Derudover er de norske vandreservoirer rekordlave i øjeblikket, hvilket betyder, at der ikke er meget vandkraft at lave strøm af, siger Louise Gade Sig.

Hun tilføjer, at reservoirerne først forventes at blive fyldt op igen til foråret, da nedbøren i Norge de kommende måneder i stigende grad vil falde som sne.

Den perfekte storm

Når vi ikke kan få vind- og vandkraft, er vi nødt til at importere elektricitet fra Tyskland, forklarer funktionschef hos SEAS NVE Jack Kristensen.

Men også i Tyskland er priserne i øjeblikket rekordhøje.

- Elpriserne lige nu er det højeste prisniveau, vi har set siden finanskrisen. Dengang var det de høje oliepriser, der drev priserne – nu er det de høje priser på kul, gas og CO2, siger Jack Kristensen.

Kort fortalt er gasproduktionen i USA fortsat ikke tilbage til normalen efter de seneste orkaner, og gasforsyninger fra Rusland til Europa er samtidigt bremset op, da russerne selv brugte ekstra meget gas til at varme deres boliger op gennem en kold vinter sidste år.

Ifølge Jack Kristensen vil en almindelig familie, der bor i en villa, komme til at opleve prisstigninger på elregningen på 4.000-5.000 kroner, inden 2021 er omme.

- Der kan være yderligere stigninger de kommende måneder, men vi forventer, at priserne vil stabilisere sig på et mere normalt niveau i løbet af det kommende år. Altså en halvering af de aktuelle priser, tilføjer Jack Kristensen.

Facebook
Twitter