Endnu en milliardbøde: Vestager har lagt en markant hårdere kurs

På flere områder har Vestager været hårdere end sin forgænger, fortæller erhvervskorrespondent.

- Sagen mod Google er det mest markante, hun har gjort, især med tanke på, at hendes forgænger ikke turde at gøre det, siger DR's erhverskorrespondent Margrethe Vestager. (Foto: VIRGINIA MAYO © Scanpix)

Fire milliarder kroner.

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har i dag fundet bødehæftet frem til et kartel af rederier, der ifølge kommissæren har været med til at gøre biler dyrere ved at hæve omkostninger på transport og komponenter, når de fragtede tændrør og bremsesystemer til Europa.

Det er dog ikke første gang, at den tidligere danske minister går i kødet på store virksomheder.

Siden hun tiltrådte som konkurrencekommissær i november 2014, har hun været ude med riven mod alt fra bilgiganter til Apple og Google.

Herunder følger nogle af de største sager under hendes embede.

Apple betalte næsten ikke skat af overskud

I august 2016 svingede konkurrencekommissæren hammeren over it-giganten Apple og dømte dem til at betale 100 milliarder kroner ekstra i skat i Irland.

Efter en to år lang undersøgelse mente Margrethe Vestager, at Irland havde givet Apple en ulovlig konkurrencefordel ved at betale en effektiv selskabsskat på en procent af deres overskud i Europa i 2003.

Skatten blev gradvist endnu lavere, og i 2014 betalte de kun 0,005 procent i skat af deres overskud.

Ifølge DR's erhvervskorrespondent, Jakob Ussing, der også har en fortid som EU-korrespondent, har Margrethe Vestager lagt en markant hårdere linje mod virksomheder i EU, der har fået favorable skatteaftaler.

- Det er en opfindelse under hende, at man kan anse skatteaftaler som ulovlig statsstøtte. I tilfældet med Apple har hun krævet, at Irland skal kræve penge af Apple, så det er sådan set ikke en bøde, hvor pengene kommer i EU-kassen, siger Jakob Ussing.

Både den irske stat og Apple har taget sagen til EU-Domstolen, og den irske stat nægtede i første omgang at tage imod pengene. I december sidste år indvilligede irerne dog i, at pengene skulle sættes ind på en lukket konto, indtil sagen bliver afgjort af EU-Domstolen.

Apple er ikke den eneste virksomhed, som har fået et skattesmæk af Margrethe Vestager. Blandt andet har Amazon ifølge kommissionen modtaget ulovlig statsstøtte i Luxembourg for 1,8 milliarder kroner.

Ligeledes har der været sager mod Fiat og Starbucks, der også er blevet pålagt at betale trecifrede millionbeløb i ekstra skat.

Google kom også i søgelyset

Det var konkurrenceforvridning, at Google siden 2008 har snydt med sin egen prissammenligningstjeneste, Google Shopping, og favoriseret den i sine søgeresultater.

Sådan lød afgørelsen fra Margrethe Vestager i juni sidste år, hvor hun idømte it-giganten en bøde på 18 milliarder kroner.

Ifølge erhvervskorrespondent Jakob Ussing var netop den sag et punkt, som man var spændt på, hvordan Margrethe Vestager ville gribe an.

- Der er hun gået meget mere hårdt til værks. Hendes forgænger Joaquin Almunia prøvede i fem år at indgå et forlig med Google, og hver eneste gang brast forliget, siger han og fortsætter:

- Sagen mod Google er det mest markante, hun har gjort, især med tanke på, at hendes forgænger ikke turde at gøre det. Hun har taget et opgør med en af verdens største virksomheder, og så har hun givet dem en rekordstor bøde.

Google har klaget over Vestagers afgørelse, og sagen skal derfor afgøres af EU-Domstolen.

Også Apples samarbejdspartner it-giganten Qualcomm er blevet tildelt en bøde i en sammenlignelig sag. Qualcomm skal betale en bøde på 7,42 milliarder kroner for at presse konkurrerende virksomheder ud af markedet ved at have givet en række økonomiske fordele til Apple, mod at tech-giganten ikke anvendte andre produkter end Qualcomms.

Qualcomm har klaget over afgørelsen.

Tysk lastbilvirksomhed afslørede kartel

I juli 2016 uddelte Vestager en bøde på næsten 22 milliarder kroner til Europas største producenter af lastbiler. Bøderne ramte Volvo/Renault, Daimler, Iveco og DAF, mens MAN, der afslørede kartellet, slap for straf.

EU-kommissionen mener, at virksomhederne havde aftalt listepriser på mellemstore og store lastbiler igennem 14 år. Desuden havde man aftalt at forsinke ny teknologi, der skulle nedbringe lastbilernes udledning af sundhedsfarlige stoffer

Margrethe Vestager har dog ikke lagt en ny og hårdere linje overfor karteller i EU, fortæller erhvervskorrespondent Jakob Ussing.

- Her har EU-kommissionen været rimelig krasse, uanset hvem der har været kommissær. Hvis man laver et kartel, så er det forbudt og konkurrenceforvridende, og så kommer kommissionen efter dem. Den linje har hun fortsat, hvilket vi også ser i dag, siger han.

Den svenske lastbilsproducent Scania deltog ikke i forliget, men fik i september sidste år en bøde på 6,6 milliarder kroner for også at have været en del af kartellet.

SÅDAN UDDELER KONKURRENCEKOMMISSÆREN BØDER:

  • Bøden beregnes ud fra overtrædelsens alvor og varighed. Samtidig skal den virke både som straf og som fremtidig afskrækkelse mod at gentage brud på EU’s regler.

  • Bødesummen udregnes på baggrund af følgende regnestykke:

  • Procent af værdien af relevante salg (0-30%) ganget med perioden (antal år, måneder eller uger) plus 15-25% af værdien af relevante salg.

  • Oveni kan lægges yderligere ”afskrækkelse” for karteldrift.

  • Bøden kan blive større, hvis virksomheden har været leder af kartelvirksomheden, brudt reglerne gentagne gange eller forsøgt at forhindre efterforskningen.

  • Bøden kan blive mindre, hvis virksomheden har haft en begrænset rolle eller har hjulpet efterforskningen.

  • Bøden kan maksimalt udgøre 10 procent af virksomhedens årsindtægt.

  • I statsstøttesager uddeles der ikke bøder, men i stedet kan en virksomhed påkræves at betale penge tilbage til staten.

Kilde: EU-Kommissionen

Facebook
Twitter