Energiforsker kritiserer Dong Energy

Energiselskaber som Dong Energy og Vattenfall kan skade samfundet, vurderer forsker.

Store energiselskaber fastholder samfundets afhængighed af kul, vurderer forsker. (Foto: Brian Bergmann © Scanpix)

De store energiselskaber Dong Energy og Vattenfall sætter sig tungt på dagsordenen, når nye energisystemer og

vedvarende
energi skal indføres i Danmark. Energigiganterne
promoverer
primært løsninger, der passer ind i deres eget kram, selvom alternativerne kan være bedre for samfundet. Så for at få de bedste energiløsninger kræves det, at både borgerne og politikerne trækker læsset.

Det konkluderer en af landets mest erfarne eksperter i energiplanlægning, professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet, i en ny doktorafhandling. Her gennemgår han en række investeringer i store energianlæg i ind- og udland de seneste 25 år.

- Der går en rød tråd gennem mange af projekterne, som viser, at organisationerne bag de gamle teknologier som kulkraft og olie tit forsøger at

begrænse
alternativerne i debatten. Resultatet er, at borgerne tror, at der ikke er andre valg end at bygge endnu et kulfyret kraftværk, siger Henrik Lund til Ritzau.

Usynlige alternativer

Dermed bliver de bedste alternativer ofte ikke synlige i debatten. Og dukker der så alligevel nyskabende idéer op fra græsrodsbevægelser, forskere eller engagerede borgere, så gør de store energiselskaber, hvad de kan for hurtigst muligt at få dem af dagsordenen. Det kan være ved at lave beregninger, der viser, at forslagene er teknisk eller økonomisk umuligt.

- Jeg har også selv prøvet, hvordan det tidligere Elsam (nu Dong, red.) under borgerforsøg på at finde alternativer til Elsams planer om en stor højspændingsledning helt absurd brugte "hensyn til rigets sikkerhed", da de nægtede os tal, vi skulle bruge til at beregne det alternative forslag, siger Henrik Lund.

Han har haft mange slag gennem årene med energigiganterne, men

afviser
, at han er ude på at hænge dem ud.

- De plejer jo helt lovligt deres interesser. Det vigtige er bare, at borgerne og politikerne er opmærksomme på, at der kan være bedre alternativer til de teknologier, som giganter kommer op med, siger han.

Kraftværker vil have kul

Som eksempel peger han på Dongs og Vattenfalls aktuelle storstilede planer om lagring i undergrunden af

CO2
fra kulkraftværkerne. I klimadebatten er kraftværkerne voldsomt pressede på grund af C02. Selv tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har slået fast, at Danmarks mål er at blive uafhængig af kulkraft. Alligevel satser energiselskaberne på at bruge milliarder på
CO2
-lagring.

- Kostbar

CO2
-lagring forlænger livet for kulkraften. Det er i kraftværkernes interesse, men ikke nødvendigvis i samfundets. Derfor er der utroligt vigtigt, at borgere og politikere kræver at kende alle alternativer til bunds, inden der investeres mange milliarder kr. i kunstigt åndedræt til kulkraft i en ny årrække, siger Henrik Lund.

Et andet aktuelt eksempel er med hans øjne den igangværende udbygning med

vindmøller
til havs på trods af, at landmøller er meget billigere.

- Store havvindmølleparker passer godt til de

eksisterende
energiselskaber, mens
vindmøller
til lands kræver ændringer, der inddrager naboerne i ejerskabet, siger Henrik Lund.

I erkendelse af at den nuværende regerings beslutning i 2001 om at standse vindmølleudbygningen var forkert, har regeringen forsøgt at sætte skub i møllerne igen.

- Men i mellemtiden har man mistet det store folkelige engagement i

vindmøller
, hvor mange danskere havde personlige andele. Nu kan det bedst betale sig at skrotte de små og rejse få store i stedet, som til gengæld giver problemer med naboerne, siger Henrik Lund.

Løsningen med hans øjne er at vende tilbage til, at naboer selv står for vindmølleprojekterne, og at afregningsreglerne gør det attraktivt i stedet for, at al vindmøllestøtten går til energigiganterne.

Facebook
Twitter