Energiprisernehimmelflugt: I dag vil flere partier kræve 2,7 milliarder til danskerne

Her giver vi dig et overblik, inden politikerne i dag mødes til drøftelser om de astronomiske energipriser.

(Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Du har måske læst flere skrækhistorier om problemet.

Økonomisk trængte danskere, der har problemer med at sove om natten, mens de grubler over, hvordan de kommer igennem det.

De voldsomme stigninger i energipriserne har været en af årets helt store historier. Både de massive stigninger i elpriserne, som rammer alle danskere. Men også priserne på naturgas, som er seksdoblet det seneste år.

Det har skåret 400.000 danske boligejeres rådighedsbeløb med op til flere tusinde kroner om måneden, og for mange er varmeregningen fordoblet sammenlignet med et år siden.

I dag har klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) så indkaldt til indledende politiske drøftelser om, hvorvidt, hvordan og hvor meget der skal gives yderligere støtte til de danske forbrugere.

Herunder forsøger vi at give dig et overblik forud for forhandlingerne.

Hvor hårdt rammer stigningerne?

For mange danskere er der i år en ekstra stor udgift forbundet med at skrue op for varmen.

For mange boligejere føles det billedligt ikke bare som et rap over nallerne.

Nej, det har nærmere føltes som en hammer smadret ned på knoerne, da de fik årets første varmeregning ind ad døren.

Der kan nemlig være tale om en ekstraregning på op til flere tusinde kroner - hver eneste måned.

DR Nyheder har tidligere fortalt om fire forbrugere, der kan se frem til en kæmpe varmeregning.

Blandt dem er Lena Bech Sørensen og hendes familie på tre børn og en ægtefælle i Thorning ved Silkeborg, der lige nu oplever en varmeregning, som næsten er tredoblet.

Og selv om de tal virker voldsomme, så er de rent faktisk realiteten for mange danskere.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet har regnet på, hvad de stigende energiregninger har af betydning for enkelte grupper - afhængigt af, hvordan de fyrer op i deres bolig.

Disse beregninger kan du se herunder:

Er det alle, der bliver ramt?

De stigende energipriser rammer nogle markant hårdere end andre. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

Det korte svar er ja. Det lidt længere svar er, at det rammer nogle meget hårdere end andre.

Alle forbrugere bliver nemlig ramt af de stigende elpriser. Ifølge tal fra Dansk Energi er gennemsnitsprisen på den 'rene el' 148 procent højere end for et år siden.

Men fordi elprisen også består af en lang række yderligere udgifter såsom afgifter, tariffer og abonnement, så er elregningen cirka 30 procent højere.

Der, hvor forskellene for alvor viser sig, er i varmeregningen. Der er nemlig fjernvarme i 1,8 millioner boliger og for 90 procent af dem, vil prisen være i ro - og for nogen vil den rent faktisk falde.

Det står i skærende kontrast til de 400.000 boligejere, der varmer deres bolig op med naturgas.

Prisen på naturgas er nemlig seksdoblet det seneste år, og det kan mærkes på pengepungen og kan give store ekstraregninger.

Du bliver også ramt - dog ikke så hårdt - hvis du har en eldrevet varmepumpe i dit hjem.

Stigningen i naturgas og elpriserne rammer også cirka 200.000 fjernvarmekunder - cirka halvdelen af dem med en stigning på over 20 procent.

De er nemlig ramt af, at deres energiselskab for eksempel bruger enten naturgas eller elpriser, når de producerer fjernvarme.

Danske Banks privatøkonom, Louise Aggerstrøm, beskriver i en kommentar i Børsen, at de øgede priser i samfundet lige nu, rammer skævere end normalt.

- For tiden stiger priserne hurtigere, end vi har været vant til i snart et årti, men trods de stigende priser venter vi faktisk, at danskerne i gennemsnit alligevel kommer til at opleve en real indkomstfremgang i år.

- Det er selvfølgelig glædeligt, hvis man vel og mærke er som gennemsnittet, skriver hun og nævner konkret de 400.000 naturgas-kunder, som nogle, der med stor sandsynlighed ikke får en indkomstfremgang i år.

Hvad med de danske virksomheder?

I 51 år har John Christensens familie haft gartneri ved Langeskov på Østfyn. De høje energipriser får ham til at frygte for, om hans virksomhed overlever vinteren

Det er indiskutabelt, at mange danske virksomheder bliver presset af de stigende energipriser.

Og alt fra autolakererne til gartnerier melder om, hvordan priserne er ved at presse dem helt i bund.

I går kom Danmarks Statistik med et interessant tal - nemlig det såkaldte producentprisindeks.

Det er et indeks, der dækker over virksomheders priser på blandt andet råvarer, energi og transport.

Det steg i december 33 procent sammenlignet med året før, hvilket er den højeste stigning i indeksets 17 år lange levetid. Det kan blandt andet tilskrives stigningen i 'energiforsyning', der var mere end firedobbelt.

- Virksomheders hverdag er ganske enkelt blevet markant dyrere, og det er noget, som også de danske forbrugere kan komme til at mærke, lød analysen fra Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Der er dog også en god nyhed. Ifølge et svar klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) har givet til Folketinget, så forventes det, at de danske virksomheder vil blive mindre hårdt ramt på deres konkurrenceevne end virksomheder i Europa generelt

- Enkelte virksomheder med høj energiintensitet kan dog opleve forringet konkurrenceevne, afhængigt af energiforbruget i konkurrerende virksomheder på det internationale marked, skriver Dan Jørgensen.

Hvad vil politikerne gøre ved problemet?

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) sidder i dag for bordenden ved de indledende politiske drøftelser. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

Indtil nu er der afsat 100 millioner kroner på finansloven, som kommunerne kan bruge til at hjælpe modtagere af sociale ydelser eller folkepensionister ved at give et varmetilskud. Disse penge er en tilføjelse til en allerede eksisterende ordning.

Når Folketingets partier i dag så mødes til indledende drøftelser, så er der et flertal for, at der skal afsættes flere penge til at hjælpe danskere med tårnhøje regninger.

Der er dog langt fra enighed om, hvordan den enkelte hjælp skal gives - lige som der også skal forhandles om, hvor dybt der skal graves i statens pengetank.

Dansk Folkeparti og Konservative mener, at der skal tilføres 2,7 milliarder kroner til de danskere, der er hårdest ramt. Det er penge, som staten - med væsentlig usikkerhed i beregningerne - vurderer, at de vil skulle betale mindre af i tilskud til vedvarende energi.

Både Nye Borgerlige og Liberal Alliance vil have afgiftsnedsættelser - blandt andet vil LA have sænket elafgiften og sætte den ned på EU’s minimum.

Støttepartierne SF og Enhedslisten er også klar til at sætte yderligere penge af, mens Radikale Venstre er gået i den modsatte grøft.

De mener ikke, at de cirka 2,7 milliarder kroner skal havne i danskernes lommer.

- Det svarer til at have købt et strygejern på udsalg til 200 kroner, hvor man sparer 500 kroner, og så sige, at man har 500 kroner, har klima-, energi- og forsyningsordfører Rasmus Helveg Petersen sagt til Berlingske, der nævner, at statskassen er presset på andre områder i stedet.

Indtil videre har Socialdemokratiet som det eneste parti ikke tilkendegivet, hvor de står i debatten.