Nu skal der fuld speederpedal på udrulning af fjernvarme.
Det mener regeringen, som inden året er omme lover danskere med olie- og gasfyr svar på, om gravemaskiner og varmerør er på vej til dem.
Regeringen har endnu ikke løftet sløret for, hvor det bedst giver mening at starte med at rulle fjernvarme ud.
Men i kortet her kan du finde dit eget nærområde og få et alternativt bud fra forskere på Aalborg Universitet.
Hvor giver det bedst mening at starte?
Nogle områder er allerede "udlagt til fjernvarme". Det betyder, at der her enten er fjernvarme, eller at kommunerne har besluttet, at området er klar til varmekilden.
Hvis dit område i stedet er "anbefalet udlagt til fjernvarme", så vurderer forskerne, at der her er stort varmebehov og dermed god økonomi i at lægge rør ud, forklarer professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.
- Hvis du bor i et parcelhusområde og har flere naboer omkring dig, så er det sandsynligt, at det giver mening med fjernvarme, siger han.
Hvis dit område omvendt er i kategorien "muligvis grundlag for fjernvarme", så er det mindre sandsynligt, at du står først i køen.
- I den kategori kan vi se, at der er et lavere energiforbrug i forhold til arealet, og det betyder, at der skal mere lokal viden til, siger Brian Vad Mathiesen.
Til sidst er der kategorien "overvej fjernvarme, hvis området er tæt på eksisterende fjernvarmeområder". Her giver det kun mening, hvis der allerede er rør i nærheden.
- Det kunne være sommerhuse eller nyudstykkede områder, som har et ret lavt forbrug hen over året. Her tør vi ikke anbefale fjernvarme. Man skal i stedet se på, om området er tæt på et fjernvarmeområde, siger han.
Hvor mange kan få fjernvarme?
Cirka 400.000 hjem opvarmes lige nu med naturgas. Men for at gøre Danmark uafhængig af russisk gas vil regeringen i fremtiden have skrottet så mange gasfyr som muligt.
Et sted mellem 120.000 og 200.000 af gaskunderne kan ifølge regeringens plan regne med at blive tilbudt fjernvarme frem mod 2028, hvor de sidste skal være koblet på.
Men det er ifølge forskerne fra Aalborg en alt for lav ambition. I stedet kommer forskerholdet frem til, at op mod 260.000 kan få fjernvarme, som altså er væsentligt flere end regeringens højeste målsætning.
- Jeg mener, at Energistyrelsen tager fejl i forhold til, hvor stort potentialet for fjernvarme er. Jeg tror, potentialet er større, end det de vurderer i regeringens udspil, siger Brian Vad Mathiesen.
DR Nyheder har spurgt klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), om forskellen får regeringen til at gentænke potentialet i planen.
I et skriftligt svar siger ministeren, at der i regeringens plan kun er tale om et estimat, og at han mener, kommunerne kan have stor interesse i at få kortlagt det mulige potentiale.
- Jeg mener selvfølgelig, at vi skal have fjernvarme ud til så mange danskere som muligt i de områder, hvor det giver mening.
- Ligesom vi med vores udspil håber, at flere borgere kan blive koblet på fjernvarmenettet endnu hurtigere. Kommunernes store interesse for kortlægning af fjernvarme lover derfor rigtig godt, siger klima-, energi- og forsyningsministeren.
Hvor meget kommer det til at koste?
Hvad det mere konkret i kroner og øre kommer til at koste dem, der får tilbuddet og siger ja tak til fjernvarme, er dog stadig helt oppe i luften.
Blandt andet fordi der først skal forhandles om støttepuljer og lokale løsninger for de enkelte kommuner.
- Man kan ikke sige generelt, hvad det kommer til at koste. Nu er der et udspil fra regeringen, som skal forhandles, siger Brian Vad Mathiesen.
Men det bliver vel ikke gratis at komme på fjernvarme?
- Uanset om du får en varmepumpe eller en tilslutning til fjernvarme, så er der en udgift, som skal betales. Hvor stor, den udgift er, afhænger af lokalområdet og af de politiske forhandlinger, der skal til at foregå nu, siger han.
Hvem afgør, om jeg kan få fjernvarme?
Det er fjernvarmeselskaberne og kommunerne, som får opgaven med at lægge de endelige varmeplaner og sende breve om planerne ud, inden året er omme.
Det vil derfor også være helt op til de enkelte kommuner selv at bestemme, om man skal have fjernvarme dér, hvor forskerne fra Aalborg foreslår det.
- Man kan ikke bruge det her til at sige til sin kommune, at man vil have fjernvarme. Man kan bruge det til at sige, at Varmeplan Danmark (forskernes projekt, red.) mener, man skal have fjernvarme, siger Brian Vad Mathiesen.
Og er du én af dem, der går og venter på synet af gravemaskiner i dit nærområde, så kan det allerede nu være en god idé at gå i dialog med din kommune, mener han.
- Man kan spørge sin kommune eller det lokale forsygningsselskab om: Hvorfor har vi ikke fjernvarme, når de har derovre, siger professor Brian Vad Mathiesen.