Hvidvask i Danske Bank

Erhvervsminister om Danske Banks hvidvasksag: Det er en meget, meget stor skandale

Jeg kommer ikke til at holde hånden over Danske Bank i undersøgelsen af den her sag, siger Rasmus Jarlov.

Rasmus Jarlov overtog i sidste uge erhvervsministeriet efter Brian Mikkelsen (K). Dermed arvede han også det politiske ansvar for håndteringen af hvidvasksagen. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Sagen om hvidvask for milliarder af kroner gennem Danske Bank estiske afdeling er dybt alvorlig og dybt pinlig for landets største bank.

Sådan lyder meldingen fra den nytiltrådte erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) efter 21 Søndags afdækning af bankens rolle i forbindelse med et forsøg på våbensmugling mellem Nordkorea og Iran i 2009.

- Det er en meget, meget stor skandale. Og jeg synes, det er utrolig pinligt for Danske Bank. Jeg vil også gerne garantere, at jeg ikke kommer til at holde hånden over Danske Bank i undersøgelsen af den her sag, siger han.

I aftes kunne nyhedsmagasinet 21 Søndag i samarbejde med Berlingske fortælle, hvordan Danske Banks afdeling i Tallinn i Estland stillede en konto til rådighed for et newzealandsk stråmandsselskab, der var involveret i forsøget på at smugle 35 ton nordkoreanske våben til Iran.

Fragtflyet med den ulovlige last blev dog efter tip fra udenlandske efterretningstjenester tilbageholdt i Bangkok i Thailand, før det nåede frem til sit mål.

Den konkrete sag er endnu et eksempel i en formodet lang række af stråmandsselskaber og potentielt kriminelle bagmænd, der ifølge Berlingskes afdækning af hvidvasksagen har sendt mindst 25 milliarder kroner gennem Danske Banks estiske filial.

Danske Bank erkender svigt

I Danske Bank, der selv er i gang med to interne undersøgelser af de formodede brud på hvidvaskreglerne i afdelingen i Estland, vil man ikke bekræfte det omtalte beløb.

Administrerende direktør Thomas Borgen, der selv var chef for bankens udenlandske aktiviteter fra 2009 til 2012, fortæller dog, at omfanget af de mistænkelige pengestrømme, som banken lagde faciliteter til fra 2007 til 2015, er større end tidligere antaget.

- Nu må undersøgelsen køre sin gang, og når vi har noget mere klarhed, så vil vi kunne bekræfte eller afkræfte det, men omfanget ser noget større ud end det, vi først antog, siger han til DR Nyheder.

Finanstilsynet offentliggjorde i begyndelsen af maj i år en redegørelse, der rummer otte påtaler og otte påbud over det manglende ledelsesansvar i sagen hos Danske Banks top i København. Og dermed ingen bøder til banken.

Samråd om hvidvask på Christiansborg i dag

Erhvervs- og vækstminister Rasmus Jarlov bekræfter, at bagmandspolitiet er i gang med at undersøge Danske Banks formodede brud på hvidvaskreglerne, og at banken risikerer et retsligt efterspil.

- Vi kommer ikke til at beskytte Danske Bank mod at blive retsforfulgt, hvis der er mulighed for det. For vi skal ikke acceptere, at de tilsyneladende har været involveret i noget ekstremt grov hvidvaskning, siger han.

Allerede her til formiddag kommer den nytiltrådte minister til at forholde sig til sagen. Han er nemlig indkaldt til et samråd på Christiansborg, hvor den nye afsløring i hvidvasksagen er på dagsordenen.

Det fortæller SF’s erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen.

- Vi kan ikke leve med, at landets største bank har svigtet så fatalt på afgørende områder. De har ikke levet op til hvidvaskreglerne. Men samtidig har det ikke haft nogen konsekvenser. Jeg håber, ministeren er enig i, at det er uacceptabelt, siger hun.

Erhvervsordfører forventer rekordbøde til Danske Bank

Finanstilsynet har tidligere peget på, at cirka to procent af Danske Bank-koncernens overskud kom fra Estland i 2013, selv om filialen kun udgjorde 0,5 procent af den samlede forretning.

Banken har dermed haft en stor indtjening i det baltiske land, hvor størstedelen af overskuddet i de pågældende år stammede fra udenlandske kunder - de fleste af dem russere.

Til 21 Søndag fortæller chefen for det estiske finanstilsyn, Kilvar Kessler, at man gerne ville have straffet Danske Bank med bøder, der svarer til den indtjening, banken har haft i forbindelse med den formodede hvidvask. Men at den estiske lovgivning dengang ikke gav mulighed for det.

Ideen om den form for bøde tager Lisbeth Bech Poulsen med til samrådet i dag.

- Når man som bank kan tjene på, at der finder hvidvask for milliarder af kroner sted, så skal man ikke kunne beholde de penge. Så jeg kan ikke forestille mig, at det her ikke ender med, at der bliver givet en rekordstor bøde til Danske Bank. Det her underminerer hele tilliden til det finansielle system, siger hun.

Facebook
Twitter