Den amerikanske tech-gigant Apple har betalt alt for lidt i skat af sine indtægter i EU - og derfor skal Irland opkræve en massiv restskat på 13 mia. euro plus renter fra den amerikanske tech-gigant.

Sådan lyder afgørelsen fra EU-kommissionen i skikkelse af Margrethe Vestager, der i dag har præsenteret resultatet af tre års undersøgelser af sagen.

- Medlemslande må ikke give skatterabatter til udvalgte virksomheder. Det er ulovligt under EUs regler for statsstøtte. Denne særbehandling tillod Apple at betale en selskabsskat på en procent af sit europæiske overskud i 2013, faldende til 0.005 procent i 2014, skriver EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

Det svarer til, at Apple blot betalte 50 euro i skat per million euro, Apple gav i overskud.

Selskabsskatten i Irland er ellers normalt 12,5 procent og 35 procent i Apples hjemland, USA.

Irlands hovedstad, Dublin, er hjemsted for en række tech-giganter, der i en årrække har nydt godt af Irlands skatteregler.

De har muliggjort velkendte og lovlige skattefiduser, der blandt andet giver selskaberne mulighed for at sende penge rundt i en kæde af selskaber, indtil de til sidst havner i nulskattelande, og dermed undgår beskatning.

Apples sag er en smule kompleks, fordi den handler om, hvilket datterselskab, Apple lader pengene rulle ind i, og derfor også, om de beskattes.

Verdens rigeste

Apple er blot et blandt mange selskaber, der benytter Irland som hovedkvarter for sine europæiske aktiviteter - men Apple er samtidig et af verdens rigeste selskaber med en formue på 232 milliarder dollars, hvoraf 214 milliarder dollars, altså 1.424 milliarder kroner, er placeret uden for USA.

Størrelsen på skatteregningen er fortsat ikke endeligt fastlagt, men EU mener altså, at beløbet skal ligge omkring 13 mia. euro - altså 97 mia. kroner. Apple har tidligere advaret om, at beløbet kan blive så stort, at det kan påvirke selskabets regnskab betydeligt.

EU's afgørelse er ikke en dom over over Apple, men derimod Irland, der har tilbudt en skatterabat, der vurderes at være så stor, at det er ulovlig statsstøtte.

Irland har med succes gennem en længere årrække tilbudt milde forhold for tech-selskaber, der så til gengæld har tilført landet arbejdspladser.

En blandt flere

Sagen om Apple er blot en af en række prøvesager, der begyndte for knap tre år siden. Det er sager om Amazon, Starbucks og en del af Fiat-koncernen, udover Apple.

Sagerne er forskellige, men har det til fælles, at de kan betragtes som prøvesager. Apples irske skatteforhold og selskabsstruktur er ikke usædvanlig, og tidligere har især Google været kendt for at benytte Irland som en del af den karrusel, der udgør en skattefidus ved navn den dobbelte irsk-hollandske sandwich.

Her benyttes selskaber i Holland og Irland som knudepunkter for en trafik af penge, der helt lovligt lander i for eksempel nulskattelandet Bermuda.

Storbritannien har skredet ind

Google har senest været under beskydning i Storbritannien, der har indført den særlige 'diverted profits tax', som netop skal ramme selskaber, der benytter fakturering fra Irland som metode til skatteplanlægning.

Op til afgørelsen har den amerikanske finansminister Jack Lew i en rapport om situationen rettede en skarp kritik mod EU, som, med hans ord, er ved at udvikle sig til en 'overnational skattemyndighed'.

Også skattedebat i USA

Også i hjemlandet USA har Apples skatteforhold været genstand for politisk kritik, og topchef Tim Cook var i 2014 hovedperson i en række meget omtalte høringer i det amerikanske senat, hvor Apple-chefen måtte forklare, hvorfor hovedparten af Apples indtægter aldrig kommer i nærheden af det amerikanske skattesystem.

Cook slog fast, at Apple betaler den skat, selskabet skal, og snyder nogen steder i verden. Men han efterlyste samtidig reformer af det amerikanske skattesystem.

Både Apple og Irland har afvist, at der foregår noget ulovligt.