EU: Sms-pris skal 70 procent ned

Det er særlig de unge, der rammes af høje priser på at bruge sms under udlandsrejser. Nu vil EU-kommissær gribe ind, men først fra næste sommer.

Det er særlig de unge, der rammes af høje priser på at bruge sms under udlandsrejser. Nu vil EU-kommissær gribe ind, men først fra næste sommer. (Foto: Thorleif Ravnbak © DR)

Næste år er det slut med telebranchens "afpresning" af unge europæere, der rammes af høje sms-regninger efter en ferie udlandet.

Det lover EU-kommissær Viviane Reding. Hun har tidligere grebet ind over for teleindustriens overpriser, når folk ringer med deres mobiltelefoner i udlandet. Nu vil hun gentage øvelsen for sms'er og måske dataoverførsel.På et pressemøde i Bruxelles fremhævede hun flere gange det danske telemarked som et af Europas mest velfungerende.Danske priser til EUMålet er at "gøre de danske priser til virkelighed for alle europæere", sagde hun og bebuder lovgivning i både engros- og detailled.- Industrien har ikke gjort brug af det år, som den fik. Derfor er vi nødt til at gribe ind, sagde Reding.Den luxembourgske kommissær afviser teleindustriens beskyldninger om "stalinisme". Tværtimod er der ifølge hende tale om "afpresning" af unge europæere, der for 77 procents vedkommende bruger sms, når de er i udlandet, hvorefter industrien så scorer 97 procent i omsætning.- Vi straffer vore unge rejsende, og det er fuldstændig uretfærdigt. Prisstrukturen er sådan, at der er 97 procent omsætning direkte til operatøren, siger hun.Forslag til efteråretTil oktober vil hun fremsætte et konkret forslag, så der næste sommer er et gennemsnitligt fald på 70 procent i prisen for sms'er.- Dette burde betyde, at de nye prislofter er på plads næste sommer, siger hun.Om prisen på dataoverførsel siger Reding, at hun foretrækker et indgreb i engrosleddet. Men signalet på pressemødet var i øvrigt, at det endnu er for tidligt at tage endelig stilling.Særlig sydeuropæiske teleoperatører, herunder i særdeleshed spanske, er berygtede for at skrue priserne kunstigt i vejret.

Facebook
Twitter