EU-topjob lakker mod enden: Fem ting, der har optaget Vestager på fem år

Margrethe Vestager afviser ikke at vende tilbage til dansk politik. Bare ikke lige nu.

- Jeg planlægger at blive en meget gammel dame, og jeg har været meget omhyggelig med ikke at brænde mine broer og kan godt savne mine danske kolleger. Så jeg vil bestemt ikke udelukke at vende tilbage, siger Vestager. (Foto: Eric Piermont © Scanpix)

Tiden er ved at være moden for en udluftning i Europakommissionens kontor for konkurrence.

Her har den 51-årige danske politiker Margrethe Vestager regeret i fem år, men på den anden side af sommeren er det slut, når et nyt Europa-Parlament skal udpege en ny kommission, som er EU's svar på en regering.

Medmindre altså Vestager indstilles til endnu en femårig periode i spidsen for kontoret i Bruxelles, der tæller 900 mand, som har gjort opmærksom på sig selv i de forløbne år.

- Jeg vil meget gerne fortsætte som konkurrencekommissær; det er ikke færdigt, der er bestemt virkeligt meget at gøre, og det vedrører særligt det digitale område, hvor der er meget at gøre for at sikre de europæiske forbrugerne, siger hun.

Det er ikke gået stille for sig i Margrethe Vestagers regeringstid.

Uden at ryste på hånden har den rolige vestjyde langet milliardbøder ud til it-giganter som Google og Apple, gået i kødet på medlemslandes lukrative skatteordninger og blokeret for en kæmpe fusion mellem tyske Siemens og franske Alstom.

Ifølge Berlingske havde Vestager i juli sidste år uddelt bøder for 183,5 milliarder kroner, mange af bødestraffene er dog appelleret og derfor ikke afgjort.

- Jeg har den magt, som 500 millioner mennesker giver. Vi har besluttet at samle vores kollektive magt i EU, så det har jeg som redskab til at sørge for, at man som forbruger af markedet er beskyttet, siger den danske EU-kommissær.

Lyt med, når Margrethe Vestager gæster dagens Følg Pengene og få indblik i nogle af de sager, der har optaget hende mest de seneste fem år.

Apple og de 100 milliarder

Direktøren for Apple, som er et af verdens med værdifulde selskaber, Tim Cook, udtalte om Margrethe Vestagers krav om, at Apple skulle betale knap 100 milliarder kroner til de irske skatteborgere "Total political crap". (Foto: Thomas Peter © Scanpix)

Det vakte opsigt, da Margrethe Vestager i 2016 pålagde den amerikanske it-gigant Apple at betale hele 96,9 milliarder kroner til den irske statskasse, fordi virksomheden i årevis ulovligt havde fået nedsat selskabsskatten i Irland.

Men Apple fik særbehandling, og derfor skal de enorme beløb betales retur til de irske skatteborgere, slog Margrethe Vestager fast:

- Der er medarbejdere, som går på arbejde hver dag og gør sig umage. Det kan være hårdt og anstrengende at lave et salg, en omsætning og et overskud og betale deres skat. Derfor er det ikke rimeligt, når andre slipper med ikke at betale deres del af skatten. Man konkurrerer om kapital på markedet, om de bedste medarbejdere, om kunderne. Derfor er det ikke udtryk for fair konkurrence, når man slipper for at betale skat, siger Margrethe Vestager.

Selv om Irland med kommissionens afgørelse kunne se frem til et beløb svarende til omkring 13 supersygehuse, har Irland på intet tidspunkt ønsket milliarderne fra Apple.

Men Vestager forstår ikke argumentet; at det er konkurrencen på skatten, som skal lokke et stort, multinationalt selskab til et land.

- Jeg tror, at nogle tror, at det kun er attraktivt, hvis skatten er meget lav. Men min oplevelse er anderledes. Det at kunne rekruttere dygtige medarbejdere, at lægge sig et sted, hvor der ikke er korruption, god adgang til forskere og innovationsmiljøer, og hvor der er adgang til hele det europæiske marked, er vigtigt. Det er helheden, som betyder noget, siger Vestager.

Kommissionens forsøg på at hive 100 milliarder kroner ud af Apple er appelleret, fordi både Irland og Apple mener, at aftalen var helt på linje med europæisk og irsk lovgivning.

- Jeg er fundamentalt uenig med afgørelsen, har den irske finansminister, Paschal Donohoe, sagt til Reuters.

Alligevel har Apple overført pengene til en konto administreret af Irland. Her vil de samle renter, indtil der ligger en endelig afgørelse.

- Det her handler om overskud, som kommer fra aktiviteter i Europa og i nogle nordafrikanske lande og en del af Mellemøsten, og der er et helt gængs princip om, at man beskatter der, hvor værdien bliver skabt.

Den administrerende direktør i Apple, Tim Cook, har kaldt afgørelsen "total political crap" (noget politisk møg, red.), og den vrede forstår Margrethe Vestager godt:

- Jeg har da også selv fået et girokort med restskat på 37 øre, og så kostede det 38 kroner at betale de 37 øre. Det er en helt anden historie fra sidste årtusinde.

Nederlag i sag mod Belgien

Belgien har tilbudt lukrative ordninger til multinationale selskaber. Alligevel blev kommissionens afgørelse tidligere i år omstødt af EU-Domstolen. Billedet er fra en demonstration i Bruxelles. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

I januar 2016 konkluderede Vestagers kontor, at Belgien har ladet 35 virksomheder slippe for let i skat. Derfor pålagde kommissionen virksomhederne at betale en ekstra skatteregning på 5,2 milliarder kroner.

Den konklusion er dog senere blevet underkendt af EU-domstolen.

- Det første, man gør, når man taber sådan en sag, er at læse sagen: Har vi tabt 100 procent, eller er der noget godt at sige om det her? Og der er faktisk noget godt at sige, fordi det, som vi blev mødt med i det belgiske sagsoplæg, underkendte domstolen og sagde: I kan glemme det; I kan slet ikke bruge de her redskaber til at lave den her type af aftaler. Så vi har sikker grund at stå på.

- Men der er en diskussion af, om de her multinationale selskaber er omfattet af en skatteordning. Her sagde domstolen, at det er en individuel fordel snarere end en generel fordel for multinationale selskaber. Nu ser vi på, om vi skal åbne de sager.

Brug for fælles skatteregler

EU-kommissærer i hovedkvarteret i Bruxelles. Fra venstre er det EU-kommissær for migration, Dimitris Avramopoulos, konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, og kommissær for finansielle affærer, Affairs Pierre Moscovici. (Foto: Emmanuel Dunand © Scanpix)

Margrethe Vestager hører også til blandt fortalerne for et mere ensartet skattesystem, blandt andet ønsker hun nogle fælles regler inden for selskabsskatten, så EU-landene ikke deltager i et såkaldt 'ræs mod bunden'.

- Målet er det meget enkle, at vi kan finansiere vores samfund, fordi der skal penge i statskassen, når der skal være skoler, videregående uddannelse, infrastruktur og sundhed. Hvis vi tillader nogle virksomheder selv skal vælge, om de vil betale skat i forhold til de virksomheder, som ikke kan vælge, fordi en lille virksomhed ikke har mulighed for at flytte rundt på overskuddet. Så får vi et skatteskel, som ikke er rimeligt, og risikoen er, at det kun er os som borgere og lønmodtagere, som betaler skatten, og det er altså ikke tilstrækkeligt, siger hun.

Det er ikke nemt at opnå enighed om regler på skatteområdet, som udfordrer medlemsstaternes suverænitet. Men for nyligt vedtog Europa-Parlamentet 14 forslag, der strammede skattepolitikken på tværs af de europæiske grænser.

- Der er lige vedtaget 14 skatteforslag med enstemmighed. Det er ikke revolutioner, men alligevel lovforslag, der går den rigtige vej. Der er blandt andet to meget store forslag, som bygger på OECD, og som har til formål at forhindre skattebasen i at blive udhulet, når man flytter overskuddet fra ét land til et andet. Det er nu ved at blive gjort til virkelighed, så selv om tingene er svære, betyder det ikke, der ikke sker noget.

- Hvis man ikke vil være med til at lave regler, er det eneste, man beholder, manglen på kontrol.

Kæmpe togfusion afsporet

Hårdt pres fra regeringskontorerne i Berlin og Paris fik ikke overbevist Vestager om at tillade fransk og tysk togbryllup. (Foto: Charles platiau © Scanpix)

To af de største lande i EU, Tyskland og Frankrig, lagde hårdt pres på Vestager, da de to virksomhedsikoner Siemens og Alstom planlagde en fusion, så de kunne lægge arm på den globale bane med verdens største togproducent, kinesiske CRRC.

Men Vestager lukkede ørene fra Paris og Berlin og skrinlagde bryllupsplanerne:

- Mens vi står her og taler, kører der ikke kinesiske højhastighedstog i Europa. Vi må kigge på detaljen, hvordan ser markedet egentlig ud, og hvis de to fusionerer, kan man så finde billigere tog til kunderne? siger Margrethe Vestager.

Vestager vs. Danmark

Kommissær Moscovici og den øvrige Europa-Kommission plæderer for en 'digital skat'. Her står han med repræsentanter for den internationale aktivistbevægelse, Avaaz. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Et andet emne, der har optaget den danske konkurrencekommissær er digital beskatning.

- Det bedste ville være en global enighed, så vi forhindrer at skattegrundlaget bliver udhulet.

Problemet er, lyder det fra Vestager, at It-giganter som Facebook og Google tjener pengene i medlemslandene, men fordi den økonomiske aktivitet foregår på nettet, bliver indtjeningen ikke beskattet i blandt andet Danmark.

Det forsøger Europa-Kommissionen at lave om på ved at foreslå en digital beskatning.

- Vi vil ikke sidde og se på, at mere traditionelle virksomheder bidrager, de går på arbejde hver dag og betaler deres skat, mens tech-virksomhederne ikke lægger en krone. Nu ser det ud til at lykkes for Frankrig og Spanien og flere andre lande selv at gennemføre digital beskatning, men det havde været bedre med en samlet europæiske ordning, siger hun.

Blandt andre Danmark modsætter sig forslaget med henvisning til, at det formentlig ville være en underskudsforretning for Danmark.

- Man siger, at det, som kan blive vedtaget, måske, måske, måske fører til noget, vi ikke kan lide. Jeg siger ikke, at det er et perfekt forslag. Men det er hegnet af i forhold til den bekymring, man har, siger Vestager.

Hjem til dansk politik?

Ny regering præsenteres på Amalienborg.De radikale ankommer på cykel. (Foto: JEPPE MICHAEL JENSEN © Scanpix)

Vestager er en populær skikkelse i EU. Af samme grund er hun blandt andet blevet rygtet til at overtage formandsposten for EU-Kommissionen. Den bestrides i øjeblikket af luxembourgske Jean-Claude Juncker og betragtes som den mest magtfulde position i EU-systemet.

Selv hopper hun ikke med på spekulationerne. Hun mener ikke, hun er færdig i EU. Men afviser heller ikke på et tidspunkt at vende tilbage til dansk politik:

- Jeg planlægger at blive en meget gammel dame, og jeg har været meget omhyggelig med ikke at brænde mine broer og kan godt savne mine danske kolleger. Så jeg vil bestemt ikke udelukke at vende tilbage, så kan jeg også tage cyklen over Knippelsbro. Men det bliver ikke lige nu.

Facebook
Twitter