Eufori, krise og helbredelse: 10 års erhvervshistorie med Bjørnestad

P1 Business fylder rundt. DR Nyheder har fundet 10 klip frem, der giver et historisk indblik i en af de vigtigste perioder i dansk erhvervshistorie.

Det er 10 år siden, at Solveig Bjørnestad første gang trykkede på den røde knap i studiet i DR Byen og bød velkommen til P1 Business.

- Velkommen til P1 Business. Vi er i gang med en premiere. En premiere på et nyt erhvervsprogram om erhvervslivets veje og vildveje, lød det den 4. januar 2007.

Siden er der sendt 470 programmer og 50 sommerbusiness-programmer. Langt størstedelen med Solveig Bjørnestad som ankerkvinde på programmet.

Vi har været i arkiverne og har fundet ti nedslag i 10 års erhvervshistorie.

KRISEN

  • Dengang arbejdsløsheden var for lav

Det skabte ikke så lidt furore, da den daværende nationalbankdirektør Nils Bernstein den 12. juni 2008 kom for skade at sige, at Danmark havde for få arbejdsløse.

- Hvis vi ikke gør det (får højere arbejdsløshed, red.), så vil vi få en endnu større arbejdsløshed på længere sigt. Det vil ride os som en belastning at få genskabt konkurrencedygtigheden, sagde Nils Bernstein i P1 Business.

Da Bernstein besøgte P1 Business, stod 49.000 danskere uden job. Dermed havde arbejdsløsheden ramt et rekordlavt niveau på 1,8 procent.

- 1,8 procent tror langt de fleste økonomer ikke er holdbart på længere sigt. I vores prognoser regner vi med, at vi i de kommende år vil se en stigning på formentlig en fordobling frem til 2010. Det er vores vurdering, at vi formentlig skal op på 100-120.000 arbejdsløse, før at det er foreneligt med en stabil løn og prisudvikling.

I 2010 - to år senere - var ledigheden steget til knap fem procent, og Finanskrisen havde ramt Danmark hårdt.

Bernsteins udtalelser blev også taget op i dagens Deadline. Se indslaget her.

  • Danske Banks irske vikingetogt: Danmarkshistoriens største fejlkøb

Finanskrisen var særligt hård ved Danmarks største bank, Danske Bank.

Det skyldtes ikke mindst det forliste 'vikingetogt' til Irland, hvor Danske Bank i 2004 købte to irske banker, Northern Bank og National Irish Bank, for 10,8 milliarder kroner.

I december 2004 købte Danske Bank to irske banker, Northern Bank and National Irish Ban, af National Australia Bank for 10,4 milliarder kroner. Opkøbet var første skridt i en større ekspansionsstrategi, der få år senere kollapsede totalt sammen med det irske ejendomsmarked. (Foto: PAUL MCERLANE © Scanpix)

Købet var første led i Danske Banks internationale ekspansionsstrategi, men blev fatal.

Ti år efter opkøbet i Irland viste bankens egne beregninger, at det irske eventyr havde kostet Danske Bank 34 milliarder kroner.

Manden bag beslutningen, Peter Straarup, besøgte i 2011 P1 Business. Her sagde han:

- Det irske opkøb var simpelthen et fejlkøb. Det har kostet betydeligt også på bankens renommé.

Det var den voldsomt udspændte boligboble i Irland, der fik drømmen til at briste for Danske Bank, da Finanskrisen tog luften ud af verdensøkonomien.

- Vi havde trods alt ikke regnet med den eksplosion, der kom i 2008, hvor irske boliger og ejendomme tabte 60-70 procent af værdien, sagde Peter Straarup i sit afskedsinterview, inden han gik på pension.

  • Krisen kostede 400 milliarder

I 2012 besluttede regeringen at nedsætte et ekspertudvalg, der skulle analysere finanskrisen.

For bordenden sad professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid. Derfor blev rapporten, der udkom i september 2013, også døbt Rangvid-rapporten.

Ekspertgruppens beregninger viste, at Finanskrisen havde kostet det danske samfund omkring 400 milliarder kroner. 62 pengeinstitutter var forsvundet og gæld for 200 milliarder kroner var gået op i røg. Dermed blev Danmark også hårdere ramt end de fleste andre lande.

I anledning af rapporten gæstede Jesper Rangvid og flere andre aktører P1 Business.

Blandt andre Jan Kondrup, direktør i Lokale Pengeinstitutter, der placerede en stor del af skylden hos de små pengeinstitutter:

- Der har været dårlig bankledelse i de pengeinstitutter, der er gået ned. Det har været alt for nemt for de ejendomsmatadorer, der er gået rundt i forskellige pengeinstitutter og har fået lån. Dét, der har været problemet for nogle, har været, at man ikke har haft det samlede overblik over, hvilke lån de pågældende havde i andre pengeinstitutter, sagde han.

- Små og mellemstore banker begyndte at låne ud til ejendomsprojekter i udlandet, og jyske banker lånte ud til ejendomsprojekter nord for København. En af lærerne af krisen er, at det skal man holde sig fra, sagde Jan Kondrup.

Ifølge rapporten stod 17 ejendomsspekulanter samlet for tab for 16 milliarder kroner.

Hør Jan Kondrup og Henrik Bjerre, direktør for Finansiel Stabilitet, i P1 Business.

Jesper Rangvid skønner, at udlandet for 50-60 procent af Finanskrisen, mens omkring 40 procent skyldtes danske faktorer.

  • - Hele samfundet var rundtosset

Én af de ejendomsspekulanter som nød godt euforien, inden krisen punkterede ballonen, var Steen Gude, som stod i spidsen for ejendomsimperiet Stones Invest, der kollapsede i september 2008.

I 2012 blev Steen Gude idømt seks års fængsel for bedrageri, skatteunddragelse og skyldnersvig. Samtidig fik han en bøde på 18,5 millioner kroner for svindel relateret til konkursen i Stones Invest.

I november 2015 møder P1 Business Steen Gude i Jyderup Statsfængsel til en snak om de vilde nuller, dengang Steen Gude væltede sig i penge.

- Et eksempel er, at jeg sidder i en lufthavn i foråret 2007 og er irriteret over, hvor meget tid jeg spilder. Jeg regnede med, at jeg ville tjene 400 millioner kroner i 2007. Det er mere end én million om dagen.

- Jeg havde en bekendt, som sagde, hvorfor køber du ikke bare et fly? Så købte vi verdens hurtigste fly på det tidspunkt. Så lavede vi Stones Aviation flyudlejningsselskab. Vi kom hurtigere frem og kunne tjene nogle hurtige penge. Selskabet viste sig at være en god forretning, fortæller Steen Gude.

- Hele samfundet var rundtosset, der var det vilde vesten over det.

Steen Gude er dog i uenig i den dom, der betød, at han skal blev sendt i fængsel. Hør forklaringen ovenfor.

  • Hoffmeyer: Euroen er en fejlkonstruktion

I 2012 gæstede Erik Hoffmeyer, der var nationalbank-direktør fra 1965 til 1994, P1 Business.

Han var selv dybt involveret i skabelsen af en fælles europæiske valuta, selv om han fra start havde stillet sig skeptisk over for projektet.

Og da han i 2012 besøgte Solveig Bjørnestad, var meldingen klar: Euroen var en fejl.

- Når man har en fælles valuta, så kan man ikke devaluere, og så bliver resultatet, hvis man kommer ud af trit, at de svage lande, de, der taber konkurrenceevne, kommer til at stå med stor arbejdsløshed. Og det er en pris, som jeg ikke mener, man skal tage.

- Hvis vi ser på arbejdsløshedsprocenterne nu, så er den fem procent i Tyskland og op mod 20-30 procent i de andre lande i Middelhavsregionen og blandt de unge op mod 50 procent, sagde Erik Hoffmeyer.

- Det er realiteter, som er uacceptable ud fra et europæisk synspunkt, og det er noget, der skaber splid og strid i stedet for noget, der skulle skabe enhed. Derfor siger jeg, at euroen har opnået det modsatte af, hvad man tilsigtede.

Se hele indslaget med Erik Hoffmeyer, da han besøgte P1 Business i 2012 herover.

Og læs mere her.

ERHVERSTOPPEN

  • Fritz Schur: Jeg har aldrig haft en skattesag.

Det skabte røre i andedammen, da journalister fra Jyllands-Posten i 2012 udgav bogen 'Kammerherrens nye klæder' om erhvervsmanden Fritz Schur, der blandt andet plejer omgang med kongefamilien, og har været bestyrelsesformand for store, statslige selskaber.

Efter bogen var udkommet, tog han til genmæle i P1 Business. Selv om han flere gange i programmet fortalte, at han ikke havde læst bogen, havde han klare holdninger til bogen.

Bogen påstår blandt andet, at Fritz Schur kun betaler 7,7 procent i skat. Det tager Solveig Bjørnestad fat på:

Betaler du virkelig kun 7,7 procent i skat?

- Jeg kan ikke genkende det tal der. For et par år siden skrev Jyllands-Posten et andet tal. Vi har ikke kunnet efterregne de tal her.

Hvor meget betaler du i skat, det må du da vide?

- Det ved jeg godt, men jeg kan tallet for den samlede koncern.

Hvad er det så?

- Det får du ikke at vide. Men jeg betaler rigeligt, og jeg betaler også for mig selv meget betydeligt.

Hør Fritz Schur svare på spørgsmål i klippet ovenfor.

  • Jeg er Mr. Grundfos

Før Grundfos-stifteren, Poul Due Jensen, døde, placerede han virksomheden i en erhvervsdrivende fond, hvor familien kun ejede en mindre del af aktierne på 11,7 procent. Den beslutning var på lige ved at udmanøvrere den magtfulde søn, Niels Due Jensens, indflydelse i efteråret 2011.

Den daværende bestyrelsesformand Lars Kolind havde sat et generationsskifte i værk, som skulle ændre familiens indflydelse på den fondsejede virksomhed.

Det kom frem i bogen 'Arvtageren', og pludselig var magtkampen brudt ud for lys lue. Magtkampen endte med, at Lars Kolind blev tvunget til at trække sig fra alle poster i Grundfos.

- Familiens fortsatte tilknytning og påvirkning af Grundfos vil blive ved at være der. Nu er der sket det, at Lars Kolind har trukket sig fra samtlige poster. Det er jeg godt tilfreds med, for nu er der skabt ro igen i hele bestyrelsesarbejdet, sagde Niels Due Jensen, da han gæstede P1 Business i maj 2012, hvor han også kaldte sig Mr. Grundfos.

- Hr. Lars Kolinds åbenmundethed i forhold til fortrolige temaer i bestyrelserne er noget, der bare ikke er acceptabelt. Og det er også det, vi har taget konsekvensen af. Det er grotesk, sagde Niels Due Jensen.

SPORTSØKONOMI

  • Kasi-Jesper og en ny håndboldliga

Den succesfulde smykkekøbmand, Kasi-Jesper Nielsen, lægger gerne penge i projekter, særligt hvis de har med sportsøkonomi at gøre. Det var således ham, der opfandt håndboldholdet AG København, der i 2012 nåede semifinalen i Champions League ved at slå FC Barcalona.

Allerede samme sommer blev klubben erklæret konkurs. Men Kasi-Jesper har ikke brændt nallerne og erklærede den 25. marts 2016, at han er klar på endnu en tur i dansk håndbold.

- Jeg har rejst meget i USA de sidste par år også inden AG København. Hele den måde, de forstår at forene sporten og business på, synes jeg er fantastisk. Det giver mennesker en fantastisk oplevelse, de her sports events, sagde Kasi-Jesper.

Det er baggrunden for, at han har meldt sig ind i et tysk netværk, som forsøger at skabe en alternativ håndboldliga, hvilket vil have store konsekvenser for Dansk Håndboldforbund og den internationale organisation, IHF.

- IHF og DHF gør det utroligt svært for klubberne. Der er rent faktisk nogle andre, som sidder på rettigheder. De skal have, hvad de skal bruge, og så må vi se, om der er noget tilbage til dem, som rent faktisk skaber produktet. Det er i forretningshensyn en forkert måde at veje tingene på, sagde Kasi-Jesper.

- Jeg skal være klubejeren, som bliver AG Amazing København. Det er ikke mig, som er ansvarlig for at få projektet op at flyve. Men hvis det kommer op at flyve, er jeg interesseret i at tage licensen i København, fortalte han. Lyt med her:

  • FCK's fynske pengemand

Den fynske pengemand og maskinmester Erik Skjærbæk hælder i 2009 et stort beløb i Parken, der har optaget stor gæld op til krisen og derfor er hårdt spændt for. Skjærbæks massive opkøb i Parken markerede også afslutningen for den flamboyante Parken-direktør Flemming Østergaard bedre kendt som Don Ø.

- Det, der er vigtigt for mig, det er et få rettet forretningen op, så den kan drives på ganske normale vilkår, hvor vi sætte tæring efter næring og lader være med at tage for store risici. Det er jo ikke kompliceret drift, sagde den sky pengemand i P1 Business, da han var på besøg i september 2011.

- Der er ingen tvivl om, at Flemming Østergaard har haft meget stor indflydelse på, hvor FCK er havnet henne. Det pæneste, jeg kan sige, er, at de forretningsmæssige dispositioner fra 2006 nok har været rimeligt optimistiske, sagde Erik Skjærbæk.

  • Brøndby blev skabt af folk fra Randers

Brøndby var det første danske fodbold, der indførte professionel fodbold. Men faktisk var det en flok unge mænd fra Randers, der tog initiativ til fodboldklubben på den københavnske vestegn. Det fortalte storaktionær Benny Winther i maj 2013, kort før han overdrog sine aktier til Brøndby Supporters Trust - og trak sig tilbage.

Her fortalte han historien bag Brøndby IF.

- Gennem fælles bekendte kommer Per (Bjerregaard, red.), borgmesteren (Kjeld Rasmussen, red) og Leo Skive på besøg og siger, at de mangler en hovedsponsor i forbindelse med, det er blevet tilladt med betalt fodbold, og det her foregår så i 1977-78 efter sæsonen, hvor Brøndby var rykket op fra tredje division.

Hvorfor gik de til dig?

- Fordi de alle sammen var fra Randers, sagde han i programmet.

Da Benny Winther i 2013 stoppede som næstformand i Brøndby IF, overdrog han samtidig hele sin aktiebeholdning til Brøndby Supporters Trust. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

- Vi havde skam foreholdsvist hurtigt store ambitioner om, hvad vi ville med Brøndby. Vi startede med 20.000 i kapital, hvor jeg kom til at besidde en fjerdedel i et antal år. Vi havde nogle rigtige tanker, og Per var en visionær fodboldmand, må man sige. Jeg syntes, det var meget spændende, sagde Benny Winther i 2013.

Om værten:

  • Journalist Solveig Bjørnestad er specialiseret i erhvervsstof, hvor hun blandt andet som erhvervsjournalist på DR1’s Pengemagasinet og som vært på P1 Business har gravet dybt i dansk erhvervsliv. Hun har et dybdegående kendskab til erhvervslivets dilemmaer og er kendt for sin direkte og uhøjtidelige tilgang til stoffet og aktørerne.

  • Bjørnestad har - blandt meget andet - lavet en række portrætprogrammer om danske virksomheder og menneskene bag. For eksempel en udsendelse om Harbo-bryggeriet og dets ejer Bernd Griese, et portræt af Mads Øvlisen i forbindelse med hans fratrædelse som Novo-direktør og et tv-portræt af Danske Banks administrerende direktør, Peter Straarup, som hun fulgte på en tur til Irland i foråret 2006.

  • Tilbage i 80’erne var hun reporter på Radioavisen, og mange vil desuden huske hende som studievært på TV-avisen i årene 1988-92.