jobbet gennem dit netværk i krisen

tre ud af fire job bliver aldrig annonceret, og den tendens forstærkes under krisen.

De fleste job når aldrig ud som annoncer i aviser og på nettet, men besættes via netværk eller blandt de uopfordrede ansøgninger.

- Tre ud af fire kommer ind ad anden vej. Primært via netværk eller blandt de uopfordrede ansøgninger, siger Gitte Schramm, konsulent hos Jobcard.dk til TV Avisen.

Krisen forstærker tendensen

Og tendensen forstærkes her under krisen. For de mange ansøgere, gør det til en mere og mere omstændelig proces at ansætte på den gammeldags facon via opslag, skriftlig ansøgning og samtaler.

- Vi havde for nylig en stilling, hvor vi regnede ud, at blandt de, der søgte, var 160 fuldt kvalificerede til stillingen. Og af dem skal du vælge fem til otte, der skal til en samtale. Det er svært og tidskrævende fortæller Gitte Schramm

Derfor går virksomhederne i stigende grad ud i netværket eller i bunken af uopfordrede ansøgninger, når de skal have besat en stilling.

Facebook
Twitter