I stedet for at give direkte støtte gennem hjælpepakker, skal virksomhederne efter 8. juli kunne få hjælp gennem lån og garantiordninger.

Dermed får virksomheder mulighed for at klare sig gennem en periode med mindre eller ingen omsætning uden at skulle gå gennem de sædvanlige kreditkanaler som for eksempel deres bank.

Under en økonomisk krise, hvor mange virksomheder er i problemer samtidig, er der risiko for, at nogle virksomheder får sværere ved at låne penge i banken.

Derfor peger eksperterne på, at staten må træde til med lån og garantier. Hvis det offentlige stiller lån til rådighed, sikres det, at alle virksomheder har mulighed for at låne til at klare en midlertidig situation. Samtidig kan det offentlige udskyde det tidspunkt, hvor virksomhederne skal betale skatter og afgifter.

De virksomheder, der stadig er lukkede på grund af et forbud, bør have mulighed for at få penge fra hjælpepakker, mener eksperterne. Det kan for eksempel gælde fitnesscentre og diskoteker, som ifølge regeringens genåbningsplan stadig skal holde lukkede efter 8. juli.

Eksperterne foreslår også, at de virksomheder, som 8. juli har haft mindre end en måned til at åbne, stadig kan få støtte fra hjælpepakker.

De tre professorer mener dog ikke, at udvidelsen skal gælde selvstændige. De bør i stedet få mulighed for at melde sig i a-kasser med tilbagevirkende kraft, hvis det står til eksperterne.

Der findes en række virksomheder, som har lov til at holde åbent, men som alligevel er ramt af coronakrisen. Det drejer sig om virksomheder, som bliver ramt forskudt af coronakrisen og de dele af turismebranchen, som er sæsonbetonet.

Det kan for eksempel være industrivirksomheder, som i andet halvår ser frem mod markant faldende ordrer som følge af coronakrisen.

Eksperterne peger på, at en mulig model kan være, at virksomhederne får kompensation for faste udgifter i fra august til oktober.

Der er stadig stor usikkerhed om, hvordan situationen er om få måneder. Derfor anbefaler ekspertgruppen, at det først i sensommeren bliver besluttet, om der er grund til at indføre en midlertidig hjælpepakke for faste omkostninger til for eksempel eksportvirksomheder.

Mange virksomheder har under coronakrisen benyttet sig af lønkompensation, hvor staten betaler en stor del af lønnen til de medarbejdere, der sendes hjem. Men det skal ifølge eksperterne udfases. I stedet skal virksomhederne have mulighed for at bruge arbejdsfordeling.

Ved arbejdsfordeling skiftes medarbejderne til at være på arbejde. De dage, hvor de er hjemsendte, får de i stedet dagpenge.

Arbejdsfordeling aftales mellem arbejdsmarkedsparter, og ekspertgruppen anbefaler, at der indledes trepartsforhandlinger om en justering af arbejdsfordeling.

Fordelen med arbejdsfordeling er ifølge eksperterne, at det kortvarigt fastholder arbejdskraften i virksomheder, der oplever et kraftigt fald i produktionen.

De økonomiske eksperter peger også på, at det er vigtigt, at de sundhedsmæssige krav, der stilles til virksomhederne, står mål med hvor store udgifter og tab, det giver virksomhederne.

Det kan for eksempel være krav om afstand mellem borde på restauranter, som betyder, at der kan være færre gæster, eller større krav til rengøring hos alt fra frisører til tandlæger, som koster virksomhederne penge.

Derfor ønsker eksperterne, at der laves en vurdering af, om de sundhedsmæssige gevinster står mål med de omkostninger, som virksomhederne har ved begrænsningerne.

Skal hjælpepakkerne udfases, er det vigtigt, at der i stedet er nogle finanspolitiske tiltag, som sætter gang i økonomien.

Det betyder, at finansminister Nicolai Wammen (S) skal forberede nogle tiltag, hvor for eksempel staten bruger flere penge, fordi det giver en større efterspørgsel i samfundet og dermed flere ordrer til virksomhederne.

Eksperterne peger på, at man ved at ændre til en finanspolitisk efterspørgsel sætter konkurrencen fri, og det er godt for samfundsøkonomien.