Få prostituerede betaler moms og skat

De færreste prostituerede betaler skat og moms af deres indtægter. Og hvis ikke de får bestandshjælp eller understøttelse, så er det stort set risikofrit at tjene sorte penge på en massageklinik.

De færreste prostituerede betaler skat og moms af deres indtægter. (Foto: a_kartha © Stock.xchng)

Det er ikke mange af landets anslået mellem to og fem tusinde prostituerede, der opgiver indtægten til skattevæsenet eller betaler moms.

- Jeg vil skyde på meget få, siger chefkonsulent Peter Nørgaard hos Skat.

Og det er der en rigtig god grund til, mener Dorthe Nielsen, der er prostitueret og betaler skat og moms af sine indtægter.

Pigerne kan være ligeglade

De piger, som ikke får fagforening eller bistandshjælp, kan sådan set være ligeglade. De kan sige, at det er første eller anden dag, at jeg er på arbejde, og så kan Skat bare køre igen, og så lader de være med at betale, siger Dorthe Nielsen.

Hun vurderer, at risikoen for at blive opdaget er uendelig lille.

Hos Skat erkender chefkonsulent Peter Nørgaard, at de prostituerede har gode muligheder for at slippe for kontrol, men han vil dog ikke kalde muligheden for uendelig lille.

Skat erkender svindelmulighed

- Nej jeg vil ikke kalde den uendelig lille, risikoen er der. Men hvis de vil arbejde på den måde og ikke belaster samfundet, så er der mange andre steder, vi hellere vil sætte ind, blandt andet mod bagmændene.

Så hvis man ellers er der, passer sin egen lille forretning og har et par vagter om måneden, så er der ikke den store risiko for at blive opdaget?

- Det vil der næppe værre, men risikoen er der, siger Peter Nørgaard.

Facebook
Twitter