'Facebook-lov' skal standse krænkende indhold

Ny lovgivning skal tvinge sociale medier til at fjerne ulovligt indhold, foreslår forening.

Linea var 15 år, da hun blev filmet mens hun havde sex. Optagelserne blev bagefter delt på sociale medier. (© dr)

Facebook, Twitter, Snapchat og de andre sociale medier skal tage et langt større ansvar, når det kommer til at fjerne ulovligt indhold fra deres platforme.

Det mener interesseorganisationen Digitalt Ansvar, som blandt andre Børns Vilkår og Red Barnet står bag.

Derfor kommer de nu med et konkret bud på en lov, der skal tvinge de sociale medier til at fjerne groft ulovligt indhold inden for 24 timer - ellers skal der vanke mærkbare bøder.

- Vi ser desværre stadigvæk, at der er ulovligt indhold, der bliver delt og spredt på nettet. Det bliver vi nødt til at sætte ind over for, så vi har samme beskyttelse på nettet, som vi har på gaden og i hjemmet, siger næstformand i Digitalt Ansvar Ask Hesby Krogh.

Skal hjælpe ofre for seksuelle krænkelser

Netop sådan en lov kunne Linea godt have brugt, da hun for tre år siden på egen hånd oplevede, hvordan det er at kæmpe mod en video, der bliver ved med at sprede sig.

Her blev fuld til en fest og havde sex med en dreng, hun stolede på.

Men drengens ven filmede dem med mobilen og delte videoen på Snapchat og Facebook Messenger.

Linea, der ikke ønsker at få sit efternavn frem, måtte chokeret trygle venner og bekendte om ikke at dele videoen. Men det lykkedes ikke at standse delingen.

- Jeg tænker bare: 'Nej, nej, nej', siger Linea, der i dag er 19 år og går i 3.g og ikke ønsker at få sit efternavn frem.

Da Linea kom op af det, hun beskriver som et depressivt, sort hul, tog hun kampen op mod videoen, der stadig spredtes og til sidst havnede på Facebook-chikanesiden Offensimentum.

Ifølge Linea var politiet ude af stand til at begrænse spredningen og bad hende samle screenshots og andet bevismateriale.

- Det skadede mig nok mere end noget andet. Det var ekstremt ubehageligt at sidde og kigge videoerne igennem, fortæller Linea.

- Hver gang jeg prøvede at rejse mig op, blev jeg bare smækket tilbage igen.

Max 24 timer til at fjerne indhold

Sager som Lineas - og ikke mindst den meget omtalte Umbrella-sag - viser netop, hvorfor der er behov for ny lovgivning om, hvor hurtigt det ulovlige indhold skal slettes, mener man hos Digitalt Ansvar.

Digitalt Ansvars anbefalinger inddeler ulovligt indhold i to kategorier. Den groveste kategori skal fjernes inden for 24 timer.

- Når vi taler om overgreb og indhold, der krænker børn, når vi taler om private intime billeder, der bliver delt, drab eller terror, så mener vi, at man skal sætte meget hurtigt ind, siger Ask Hesby Krogh.

I den anden kategori, "andet strafbart indhold", får udbyderne ifølge anbefalingerne syv dage til at slette.

Kategorien er ikke nærmere specificeret og kan dermed gælde alt fra trusler til racistiske eller æreskrænkende ytringer eller ophavsretligt beskyttet indhold, der er sværere at håndtere.

- Når vi har med andet kriminelt indhold at gøre, så er det måske ok, at Facebook for eksempel har lidt længere tid til at rydde op og reagere, mener Ask Hesby Krogh.

Anbefalingerne indeholder ikke konkrete bødestørrelser, men ifølge Hesby Krogh skal de være store nok til, at det ikke "er fuldstændig ligegyldigt for en stor, stærk virksomhed med en god økonomi".

I Tyskland, hvor man siden januar 2018 har haft en tilsvarende lov - i daglig tale 'Facebook-loven' - vanker der bøder på op til 50 millioner euro - svarende til omkring 375 millioner danske kroner.

Facebook 'synes godt om'

Facebook, der er danskernes foretrukne sociale medie, tager positivt imod ideen om lovgivning på området.

- Det, synes vi, er en god ide. Det er klart, at det vil være godt for folk, at der kommer en højere grad af demokratisk forankrede rettigheder på nettet og på vores platforme, siger kommunikationschef for Facebook i Norden, Peter Münster.

- Når det er sagt, så gør vi os jo allerede meget umage for at få fjernet skadeligt indhold så hurtigt som muligt. Det er noget, vi bruger meget store ressourcer på. Både på at udvikle den teknologi, der skal til, men også på at få de medarbejdere, vi har brug for.

Facebook-chefen medgiver, at det har været "nogle hårde år", men han understreger, at tech-giganten både er blevet hurtigere og bedre til automatisk at identificere og fjerne ulovligt indhold og til at håndtere klager gennem Facebooks eget rapporteringssystem. Også samarbejdet med politi og myndigheder fungerer bedre, siger han.

Peter Münster, der i fredags udgav et debatindlæg i Weekendavisen med titlen "Vi vil faktisk gerne reguleres", vil derfor hellere se klar lovgivning på området i stedet for, at han og Facebook skal fastlægge og håndhæve regler, som alle kan blive enige om.

Tænketank frygter censur

Hos den juridiske tænketank Justitia modtages anbefalingerne fra Digitalt Ansvar anderledes lunkent.

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt, der bliver slået hårdt ned på hævnporno, børneporno og så videre, siger direktør Jacob Mchangama og fortsætter:

- Problemet med forslaget er, at der også er overhængende risiko for at ramme den offentlige og politiske debat på sociale medier. Som jo er de plateforme, hvor danskerne debatterer de ting, der berører dem.

Mchangama mener, at forslaget vil føre til at tech-giganterne i højere grad censurerer den offentlige samtale - vel at mærke uden retsgarantier og offentlige diskussion. De vil simpelthen vælge hellere at slette lidt for meget end lidt for lidt:

- Netop når det kommer til hævnporno og børneporno, fjerner Facebook langt det meste. Men det er meget sværere at bedømme, hvornår noget er racistisk, injurierende eller om det er terrorpropaganda, end det er at vurdere, om noget er hævnporno eller børneporno, siger han.

- Og så risikerer vi jo, at man så vil fjerne mere indhold for at være på den sikre side for ikke at risikere at blive dømt.

- Det vil også gå ud over mindre sociale medier, der ikke kan betale de store bøder, og dermed vil en eventuel lovgivning på paradoksal vis styrke tech-giganterne snarere end at svække dem, mener Mchangama og tilføjer:

- Derfor synes jeg, at det vigtigste er at gå efter gerningsmændene. Altså dem, som uploader det her. Det er dem, der i første omgang skal straffes, og straffes hårdt.

Lineas efternavn er redaktionen bekendt.