Facebook op til 912.000.000.000 kr. værd

42 storebæltsbroer eller fem gange værdien A. P. Møller-Mærks. Så meget kan Facebook være værd, når de går på børsen denne måned.

Thumbs op til penge. Når Facebook går på børsen bliver de virkelig, virkelig, virkelig mange penge værd.

Stifteren af Facebook, 27-årige Mark Zuckerberg, har god grund til at glæde sig til, at Facebook kommer på børsen.

Han ejer nemlig 24 % af aktierne i Facebook. Og det kan blive til rigtig, RIGTIG mange penge den 18. maj, hvor Facebook efter sigende bliver introduceret på børsen i New York.

De mest optimistiske analyser går på, at Facebook kan få en værdi på 160 milliarder dollars - eller det samme som 912 milliarder danske kroner.

Hvis den optimistiske analyse holder, bliver Mark Zuckerberg personligt god for 218 millarder kroner.

En aktie til 170 kroner

Ikke alle analyser er lige så positive. I januar blev der holdt en auktion over Facebook-aktier som ansatte og tidligere investorer solgte. Der blev Facebooks værdi sat til omkring 100 millarder dollars (570 millarder kroner).

Aktierne blev solg til omkring 170 kr. stykket.

Facebook er en annonce virksomhed

Selvom 2,8 millioner danskere bruger Facebook til at holde kontakten til deres venner, kollegaer og eks-kærester, så er Facebook ikke kun et socialt netværk.

Facebook er et socialt netværk, men det er primært en annoncevirksomhed. Og det er derfor investorerne gerne vil have fingre i aktier fra Facebook.

På verdensplan tjener Facebook i snit omkring 7 kroner per bruger om året. Det lyder jo ikke af meget, men når Facebook har over 900 milloner brugere, så begynder det at ligne noget.

Og Facebook er endnu ikke begyndt at vise annoncer på deres mobilsider og apps. Det er her mange analytikere venter, at Facebook skal tjene flere penge.

Hvordan få jeg fingre i Facebook-aktier?

Det er kun et begrænset antal aktier som bliver udbudt til salg. Derfor kan aktien ende med at blive unaturlig dyr, fordi mange gerne vil have fingre i den aktien.

Hvis du giver dig i kast med at lege investor i Facebook, så kan du læse Facebooks børsprospekt lige her. Og du skal bruge et online handelshus som f.eks. Etrade, Nordnet, Saxo Bank eller din egen bank for at købe aktierne.

Facebook
Twitter