Færre end forventet udskyder betaling af el-regningen: 'Jeg havde troet, der var flere, der havde ringet'

Lidt over 7.000 kunder har bedt om at få udskudt dele af deres el- og gasregninger, siger tre selskaber.

Tre energiselskaber fortæller DR, at 7.179 kunder ønsker at få udskudt betalinger for høje energiregninger. (Foto: © Alejandro Martínez Vélez, Europa Press 2022)

Opdatering: Overskriften er opdateret, så den er mere retvisende.

Den blev kaldet en vigtig håndsrækning, da et bredt flertal i Folketinget i september præsenterede en vinterpakke. En del af den gjorde det muligt, at danskerne kunne udskyde dele af betalingen på de høje regninger for el, gas og fjernvarme og i stedet afdrage den over tid.

I tirsdags trådte ordningen så i kraft, men indtil nu har færre end ventet valgt at gøre brug af den.

DR har spurgt Andel Energi, Norlys og OK, hvor mange af deres kunder der har valgt at gøre brug af ordningen. De siger, at der fra tirsdag og frem til fredag morgen har været 7.179 kunder, som har tilmeldt sig indefrysningsordningen.

Ordningen giver ellers mulighed for, at man over fire år kan betale sin gæld tilbage med en rente på to procent.

Andel Energi: Langt fra det tal, vi regnede med

I Andel Energi, hvor man har 1,2 millioner kunder, forventede man mange opkald fra desperate kunder. Men fredag morgen havde Andel Energi kun fået 3.855 tilmeldinger.

Vurderingen var ellers, at mellem 10 og 30 procent af kunderne ville gøre brug af ordningen. Derfor forventede selskabet, at lidt over 100.000 til 300.000 kunder i alt vil henvende sig.

- Vi havde glædet os til at lancere ordningen, for der er kunder derude, som er virkelig udfordret. Men det er da klart, at når vi ser tallet i forhold til vores kundedatabase, så er vi langt fra det tal, vi tidligere regnede med, siger Ole Christian Vestergaard, der er administrerende direktør i Andel Energi.

Han siger, det undrer dem, at tallet er så lavt, efter det pres selskabet oplevede det seneste halve år. Her stod kunderne ellers i lange telefonkøer for at diskutere priser, produkter og fakturaer.

- Det er i den lave ende, end hvad vi havde tænkt. Jeg havde troet, der var flere, der havde ringet, siger Ole Christian Vestergaard og afviser, at Andel Energi har gjort for lidt for at markedsføre ordningen, og at ordningen er for ringe for kunderne.

- Vi ønsker, at vores kunder kommer bedst gennem energikrisen. Kommer de godt igennem krisen, så kommer vi også godt igennem den, siger han.

Han understreger dog, at antallet af henvendelser kan stige, når de næste regninger dumper ned i postkassen og gennem brevsprækkerne.

Ole overvejede at sætte huset til salg

En af dem, der har gjort brug af indefrysningsordningen, er Ole Hesseldahl. Hans husstand fyrede tidligere op med olie, men han valgte sammen med sin hustru i stedet at købe en varmepumpe. Den viste sig så at sætte lidt for meget fut i el-måleren.

- Vores regning er steget med næsten 9.000 kroner i kvartalet. Før var den på 7.700, men den sidste regning, vi skulle have betalt i oktober, var på over 16.000 kroner.

Han forklarer, at de i en husstand med to førtidspensionister ikke kan tage så mange penge ud af budgettet til at betale energiregningen. Med boliglån, realkreditlån og et billån havde de ellers aftalt ikke at få endnu et lån. Men det ønske var umuligt at holde.

Ole Hesseldahl overvejede at sætte huset til salg, fordi de ikke havde penge nok til alle regningerne. (© DR)

- Der var ikke andre muligheder, og vi overvejede at sælge vores hus. Men ordningen betyder alt for os. Vi kan blive boende, og vi kan betale de andre regninger, der kommer hver måned. Vi ved godt, vi på et tidspunkt skal betale det tilbage, men forhåbentligt har vi mulighed for at lægge lidt til side, så vi har lidt at afdrage med, når vi skal betale, siger Ole Hesseldahl.

Mange bruger lidt af opsparingen

Selvom ordningen ikke ser ud til at være så populær som hidtil antaget, så mener cheføkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen, at det er en god ordning.

- Jeg tror, den giver lidt mere tryghed, så man ikke pludselig får en kæmpe regning, man ikke kan betale, siger hun.

Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank siger, at der er en væsentlig ulempe ved at gøre brug af ordningen. (© DR)

Hun tror, at det lave antal blandt andet kan skyldes, at de fleste har noget opsparing eller luft i økonomien, som kan bruges til at betale de hidsige regninger. For der kan være en ulempe ved at gøre brug af ordningen, forklarer hun.

- Der er ikke nogen, der sætter sig ned og vurderer, om du kan betale pengene tilbage. Det er der ellers normalt, når man låner penge. Derfor er det dig selv, der skal have det kritiske blik for, om du kan betale pengene tilbage, når regningen kommer, siger hun.

EU-politik har gjort priserne lavere

En anden årsag til det lave antal af tilmeldinger kan være de lavere energipriser. Det forklarer både Louise Aggerstrøm Hansen, men også Brian Vad Mathiesen. Han er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Han siger, at EU-landenes politik på området har virket. Det betyder konkret, at gaslagrene er fyldt op på et næsten historisk højt niveau, der er sparet på naturgassen, mens gassen stadig kommer til Europa, og så er der gennemført et skift af de brændstoffer, vi bruger.

- Det har betydet, at priserne på gas og el er faldet, siger han.

Han vurderer dog, at der kan være en risiko for, at priserne igen kan gå bananas, hvis vinteren bliver lang og kold. Det skyldes, at mange europæiske lande bruger el til at opvarme blandt andet huse. Derfor vil en kold vinter få el-forbruget til at stige, og det vil også betyde, at man skal bruge endnu mere gas for at producere varme og el.

Situationen bliver heller ikke bedre af, at flere franske atomkraftværker er lukket ned midlertidigt, så Frankrigs atomkraft kun hører på halvt blus. Til trods for det så mener han dog ikke, at priserne vil slå nye rekorder.

- Det er vanskeligt at sige, men jeg forventer ikke, vi kommer op på samme niveau, som vi har set tidligere. Men det bliver højere, end vi ser nu.

Derfor er opfordringen også helt klar fra Brian Vad Mathiesen:

- Jo mindre energi vi bruger, jo mindre bliver prisen. Det er det bedste middel mod inflation og til at hjælpe udsatte grupper. Hvis vi alle sammen bruger mindre energi, så vil markedsprisen også falde. Alt tæller med, siger han.