Fagbevægelsen dumper Enhedslistens forslag om straf for høje cheflønninger

For vidtgående, lyder reaktionen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Fagbevægelsens Hovedorganisation er resultatet af fusionen mellem LO og FTF. Arne Grevsen er en af seks næstformand i organisationen, som tidligere LO-formand Lizette Risgaard er formand for. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Danske virksomheder med flere end 250 ansatte skal offentliggøre, hvor mange normale lønninger, topchefens løn svarer til.

Er svaret over 20, så skal virksomheden bagerst i køen ved offentlige udbud.

Sådan lyder to forslag, som Enhedslisten har præsenteret i dag på arbejdernes internationale kampdag. Målet er at mindske løngab på arbejdsmarkedet,

Men hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, der repræsenterer 1,4 millioner lønmodtagere, er der kun fælles fodslag til det første af de to forslag.

- Vi er enige i, at der skal være mere åbenhed om cheflønninger. Det er også vores holdning. Men at cheflønnen skal afgøre, om man kan være med i offentlige udbud, det mener vi ikke er håndterbart, siger næstformand Arne Grevsen.

I strid med EU-lovgivning

Det ville være i strid med EU's udbudsregler, hvis Danmark gik enegang og forbød virksomheder med høje løngab at byde ind på for eksempel en rengøringsopgave eller driften af et plejehjem.

Det er Arne Grevsen ikke i tvivl om.

- Der er regler, man skal overholde, som siger, at virksomheder af en hvis størrelse kan være med i udbudsrunder. Der kan man ikke gå ind og differentiere på baggrund af, hvad chefen får i løn.

Regningen ville desuden ende hos skatteborgerne, hvis Enhedslistens forslag blev til virkelighed, mener han.

- Hvis man som offentlig myndighed laver et udbud, så er man interesseret i at vælge dem, der stiller god kvalitet til rådighed for en fornuftig pris, siger han og tilføjer:

- Det kan også godt hænge sammen med, at virksomheden ikke betaler en kæmpe millionhyre til chefen.

Inspiration fra britisk lovgivning

Enhedslisten har fundet inspiration til forslaget om offentlighed i løngabet mellem topchef og lønmodtagere i Storbritannien, hvor et lignende lovkrav trådte i kraft 1. januar.

Her er der dog kun tale om, at børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte skal offentliggøre, hvor stort løngabet er mellem topchefen og den almindelige ansatte.

- Det er ikke noget strafelement i den britiske lovgivning, så her går Enhedslisten et skridt længere, forklarer Ole Helmersen, lektor på Copenhagen Business School med speciale i moderne britiske samfundsforhold.

I Storbritannien er en stor del af befolkning stærkt utilfreds med, at reallønnen ikke er steget siden finanskrisen, mens topchefernes lønninger er på himmelflugt. Det har tvunget den konservative regering til at reagere.

- Loven om gennemsigtighed er et forsøg på at lægge låg på den diskussion, der har været i Storbritannien. Der ligger ikke noget i loven om at begrænse direktørers lønninger, men man skal kunne argumentere for den over for offentligheden og aktionærerne, siger Ole Helmersen.

Facebook
Twitter