Det bliver først engang efter sommerferien, at en advokatundersøgelse er færdig i sagen mod den tidligere formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard, som er anklaget for grænseoverskridende adfærd.

Sådan lyder meldingen fra FH, efter forretningsudvalget tirsdag afsluttede et flere timer langt møde.

Indtil da befinder Fagbevægelsens Hovedorganisation sig i en klemt situation. Det bliver nemlig svært for fag-mastodonten at vælge en ny formand, før en undersøgelse er færdig.

Det vurderer DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder og lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Laust Høgedahl.

- Fagbevægelsen er fanget i politisk kviksand efter Lizette Risgaards afgang. De kan ikke for alvor komme ud af stedet, før en undersøgelse er afsluttet, og en ny formand er valgt. De sidder fast, når det gælder om at udøve tung politisk indflydelse, siger Casper Schrøder.

Før formandsskabet endeligt kan komme på plads, kræver det nemlig en afklaring om, hvem i ledelsen, der har vidst hvad og hvornår i forhold til sagerne, og hvorvidt vedkommende har reageret på dem.

- Man vil være helt sikker på, at man får vendt hver en sten, så man kan komme godt videre. Hvis det er tilfældet, at der er nogen i ledelsen, der har vidst noget omkring det her, er det klart, at man er nødt til at få det på bordet, så man kan handle på det, fortæller arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.

Svækket efter splid

Det er ikke kun ventetiden på advokatundersøgelsen, som presser FH de kommende måneder.

Sagen mod Lizette Risgaard har også vist, fagbevægelsens foreninger er splittede og uenige om, hvordan man skal få FH ud af den suppedas, som den er havnet i.

- Toppen af fagbevægelsen står svækket tilbage. Den har vist stor intern uenighed om håndteringen af sagen og manglende tillid og evne til at overholde aftaler med hinanden, fortæller Casper Schrøder.

Blandt andre meldte formand for HK Danmark Anja C. Jensen fredag, at HK Danmark trak støtten til Risgaard - blot få timer efter, at forretningsudvalget havde givet selvsamme formand grønt lys til at beholde formandsposten, mens en advokatundersøgelse pågik.

- Jeg har også begået fejl. Jeg skulle have indkaldt til ekstraordinært forretningsudvalgsmøde, da jeg havde talt med min hovedbestyrelse, siger Anja C. Jensen og indrømmer, at hun har fået kritik fra sine kolleger på dagens møde.

Og sådan en sag svækker fagbevægelsens strategi om at være en fælles front for de danske lønmodtagere, vurderer Casper Schrøder.

- Sagen har afsløret en splittet og rodet ledelse, hvor flere kører deres eget løb i stedet for at stå sammen. Det er et dårligt udgangspunkt, når man gerne vil udøve indflydelse og have sin vilje i store samfundsspørgsmål, siger DR’s økonomikorrespondent.

Utroligt dårligt tidspunkt

Usikkerheden om toppen i fagbevægelsen kommer også på et utrolig dårligt tidspunkt, hvor store politiske dagsordenener som løn og pension i øjeblikket presser FH fra flere sider.

- Man skal prøve at genoprette forholdet til regeringen efter balladen om store bededag. Og så har man nogle meget vigtige og helt konkrete opgaver i trepartsinstitutionen og den kommende diskussion om de offentligt ansattes løn, når lønstrukturkomiteen om lidt kommer med deres konklusioner, fortæller Casper Schrøder.

For det kræver en ro i fagbevægelsen, hvis FH skal stå stærkt til de kommende forhandlinger, vurderer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.

- Det er ret alvorligt, fordi det er nogle dagsordener, som betyder enormt meget for lønmodtagerne. Derfor er det også klart, at man skal have den maksimale indflydelse.

- Vi har også en flertalsregering, som kan vedtage ting selv. Så det er vigtigt at være på spidserne og søge indflydelse for fagbevægelsens side, siger han.

Laust Høgedahl peger også på, at FH lige nu befinder sig i et vakuum, siden der ikke er en naturlig kandidat i rækken til at træde ind på formandsposten efter Risgaard.

- Man forventede, at Lizette Risgaard i hvert fald som minimum vil sidde denne periode ud. Så nu går der et politisk spil i gang, hvor forskellige kandidater begynder at røre på sig.

For det kræver sin mand eller kvinde at bestride formandsposten for fagbevægelsen, som er et talerør for mere end 1,3 millioner lønmodtagere.

Det er nemlig et spørgsmål om, hvilken kandidat der kan få opbakning bredt i fagbevægelsen blandt private, offentlige, små og store forbund. Og det kan tage tid, vurderer Laust Høgedahl.

- Der er næppe et godt tidspunkt for sådan nogle sager her, men lige nu kunne man måske godt sige, at det er særligt uheldigt, fordi der kører mange politiske dagsordenener.