Fagforbund står fast på krav: Der skal tryk på forhandlinger med lærerne

FOA advarer om risiko for konflikt, før overenskomstforhandlingerne overhovedet er i gang.

Der bliver ikke forhandlet overenskomst, før der er gang i forhandlinger om lærernes arbejdstid, fastholder lønmodtagerorganisationerne. (Foto: Andreas Bastiansen © Scanpix)

De borde, som overenskomsterne for de offentligt ansatte skal forhandles ved, er fortsat omgivet af tomme stole.

Lønmodtagerorganisationerne har nemlig givet hinanden hånd på, at der ikke vil blive forhandlet overenskomst for landets knap 750.000 offentligt ansatte, før der er sat skub i reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid.

I eftermiddag mødtes organisationerne på lønmodtagersiden igen - og her lød der små tegn på fremskridt fra lærerne, siger Flemming Vinther, der er formand for samarbejdsorganisationen Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der er topforhandler for lønmodtagerne på statens område.

Offentlig overenskomst

Landets offentlige ansatte skal have nye overenskomster. Det gælder både de ansatte i staten, i regionerne og i kommunerne. Forhandlingerne er stødt på flere bump undervejs, og lykkes det ikke at finde en løsning, vil det føre til strejke eller lockout.

Se Tema

- Status er, at vi stadig står fast på, at lærerne skal først. Heldigvis er der mødeaktivitet både på det statslige og kommunale område. Der er ikke reelle forhandlinger endnu, men der er så positive takter på møderne, at vi har aftalt at mødes igen onsdag morgen, hvor vi igen gør status, siger han.

Flemming Vinther håber, at arbejdsgiverne vil bruge de kommende dage på "at bevæge sig fuldt og helt ind i aftalerummet" med lærerne.

- Så kan vi onsdag gå i gang med hele området, siger han.

Forstå konflikten om lærernes arbejdstid

  • Striden om lærernes arbejdstidsregler trækker tråde tilbage til lærerkonflikten i 2013.
  • Konflikten handlede netop om lærernes arbejdstidsregler, som arbejdsgiverne ville af med, hvilket lærerne ikke ville gå med til. Arbejdsgiverne endte med at lockoute lærerne.
  • Det endte med et politisk indgreb, som afskaffede lærernes arbejdstidsaftale og erstattede den med en lov.
  • Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke at blive enige om en ny arbejdstidsaftale.
  • Lærernes arbejdstidsaftale adskiller sig dermed fra alle andre faggruppers ved at være fastsat ved lov.
  • Nu står de offentligt ansattes forhandlere på både kommunernes, statens og regionernes område sammen om at bremse alle andre forhandlinger - indtil lærernes arbejdstid igen bliver en del af overenskomstforhandlingerne.

Forhandlerne for lønmodtagerne og arbejdsgiverne mødtes for første gang i december, men lærernes arbejdstid har altså været stopklods for drøftelser om alle andre punkter i overenskomsterne på det offentlige område, som skal træde i kraft den 1. april i år.

- Det er så stort et brud med den danske model, at store undervisningsgrupper på femte år ikke har en arbejdstidsaftale, at vi er nødt til at stå sammen og siger til arbejdsgiverne, at der skal laves en aftale for dem, siger Flemming Vinther.

FOA advarer om risiko for konflikt

Fagforbundet FOA, der også var med til dagens møde, har sendt et brev ud til sine medlemmer, hvor muligheden for en konflikt bliver luftet.

Det sker ifølge FOA-formand Dennis Christensen dels for at forberede lønmodtagerne på, at enhver overenskomstforhandling kan ende i konflikt, hvor enten arbejdsgiversiden varsler lockout, eller hvor lønmodtagersiden varsler strejke.

- Men i denne situation har vi valgt at sige, at vi vist hellere må tage det meget alvorligt. Der er så mange forskellige elementer i luften ved denne overenskomstforhandling, at sandsynligheden for, at det kan gå galt, er væsentligt højere end normalt, siger han.

Meldingen fra FOA er sendt ud til alle fagforeningens medlemmer for at forberede dem. (© DR Nyheder)

Kan ende med armlægning

Dennis Christensen mener, at risikoen for en konflikt "er rykket ret tæt på".

Det skyldes ifølge FOA-formanden dels lærernes manglende arbejdstidsaftale, men også at der er ansatte især på det statslige område, hvis frokostpause er kommet i klemme, fordi den ikke er skrevet ind i deres overenskomst.

Yderligere kræver lønmodtagerne en pulje til de lavtlønnede og til at løfte de fag, som det typisk er kvinder, der beskæftiger sig med.

- Så vi står med rigtig mange elementer, hvor vi kan komme til at lægge arm med arbejdsgiverne, og hvor et eller andet kan gå galt, siger han.

(© DR Nyheder)