Fagforbund vil have loft over gymnasiepladser

Der skal flere svendebreve og færre studenter til i fremtiden, lyder forslag.

Politikerne skal skære i antallet af pladser på landets gymnasier, så flere unge presses over på en erhvervsuddannelse, mener fagforbund. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

I fremtiden bliver et af de helt store problemer mangel på faglært arbejdskraft.

Derfor vil fagforbundet Dansk Metal, der blandt andet repræsenterer smede og maskinarbejdere, have politikerne til at skære antallet af gymnasiepladser, for at flere unge bliver ledt over på uddannelser som mekaniker, klejnsmed og industritekniker.

- Vi bliver nødt til at gribe til dimensionering på vores gymnasier. Sådan som vi har gjort indtil videre med de gode viljers kraft, det har ikke flyttet noget, siger Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal.

En analyse fra den uafhængige statslige institution Dream viser, at antallet af faglærte fra 2021 til 2030 vil falde med cirka 88.000 personer.

- Det tager fire år at få en dygtig faglært ud af et ungt menneske, der starter på en teknisk skole, så det hjælper ikke noget, at vi venter til finansloven 2029 for at se, om vi kan løse problemet, siger Claus Jensen.

Direktør mangler ansatte

Ved at skære i antallet af gymnasiepladser vil flere unge i fremtiden skulle gå i retning af en teknisk uddannelse, er tanken bag forslaget.

Og i Munkebo på Fyn hos virksomheden Persolit, der laver isolering og energirenovering, mærker man manglen på faglærte.

Direktør Per Rasmus Rasmussen mangler lige nu 20 ansatte og 10 lærlinge, og han er derfor enig i Dansk Metals forslag.

- Det kan lyde lidt bastant. Men jeg tænker, at der er nødt til at gøres noget i den stil, siger han.

Christopher Williams er en af de ansatte hos Persolit, som savner flere kollegaer:

Politikere splittede om forslag

Dansk Folkeparti er positive over for at begrænse optaget på landets gymnasier for til gengæld at få flere faglærte i fremtiden, lyder det fra partiets formand, Morten Messerschmidt.

- Man kan for eksempel lave en optagelsesprøve. Man kan hæve karakterkravene til gymnasiet, og så skal man gøre noget for at gøre erhvervsskolerne mere attraktive. For eksempel ved at investere nogle flere penge i dem, siger han.

Nye Borgerlige vil også gerne være med til at begrænse optaget på gymnasierne ved at gøre det sværere at komme ind på dem.

- Vi vil hæve karakterkravet til gymnasiet til syv, genindføre den traditionelle mesterlæreordning, og så ønsker vi, at vejledningen i folkeskolen mod erhvervsuddannelser styrkes. Der er behov for bedre faciliteter, flere kompetencer til lærerne, ordentligt værktøj og tidssvarende teknologi på erhvervsuddannelserne, skriver partiet i en mail.

Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, er imod Dansk Metals forslag om at begrænse optaget til gymnasierne.

- Vi synes tværtimod, at vi skal gøre det mere attraktivt, at man går erhvervsuddannelsesvejen. Det kan også være, at vi skal blive bedre til vejlede de unge.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er enig, at manglen på faglært arbejdskraft er en stor udfordring. Hun mener dog ikke, at en begrænsning på gymnasierne er vejen frem.

- Jeg er optaget af, at de unge tager den uddannelse, de gerne vil. Men jeg føler mig faktisk meget overbevist om, at der er unge, der ikke ved hvad erhvervsuddannelserne er for en størrelse, og som ikke ved, hvad mulighederne er. Og derfor tror jeg, vi egentlig kunne komme et godt stykke ad vejen ved at få erhvervsuddannelserne tættere på folkeskolen, siger hun.

Forskere tvivler på effekt

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, der er lektor ved Aalborg Universitet, er skeptisk over for forslaget om at begrænse de gymnasiale uddannelser.

- Jeg tror ikke, at man vinder noget ved at begrænse udvalget for unge. Man kan til gengæld gøre det mere attraktivt at tage en faglært uddannelse. Det er mere vejen frem, siger Laust Høgedahl.

Det samme mener økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Svarer. Han peger i stedet på, at noget af manglen vil kunne løses ved at tiltrække nye ansatte fra andre EU-lande.

- Det vil være lettest for virksomhederne at skaffe noget ekstra faglært arbejdskraft fra udlandet, frem for at håbe på at nye generationer af unge danskere vil gå den faglærte vej, siger Michael Svarer.

Kontroversielt at begrænse unge

Dansk Metal ved godt, at forslaget er kontroversielt.

Men hos fagforbundet håber man, at det kan skaffe 100.000 flere faglærte inden 2030, siger formand Claus Jensen.

Risikerer vi ikke, at erhvervsskolerne bare får nogle elever, der i bund og grund ikke ønsker at gå der?

- Vi risikerer mange ting. Og hvis der er nogle, der har nogle bedre idéer, end det vi når frem til her, så er jeg meget modtagelig for det, for vi ønsker faktisk ikke at begrænse nogen unge mennesker, siger Claus Jensen.

Kan virksomhederne ikke hente faglærte uden for landets grænser?

- Det må de meget gerne. Vi er på ingen måde imod udenlandsk arbejdskraft. Men vi kan jo godt se, hvordan situationen er i Europa. Alderen stiger i hele Europa. Dem, der er på arbejdsmarkedet i hele Europa, bliver færre og færre. Og jeg har ikke mødt virksomheder, som har hentet i store antal af dygtige, kvalificerede faglærte fra tredjeverdenslande, siger Claus Jensen.

Rettelse: I en tidligere version fremgik det, at antallet af ufaglærte ville falde med 88.000 fra 2021 til 2030. Det er rettelig antallet af faglærte. Vi beklager fejlen.