Snyder min chef med hjælpepakker, og kan jeg være medskyldig?

Det er spørgsmål, som flere danske fagforeninger i øjeblikket får fra bekymrede ansatte, efter at tusindvis af selskaber i den seneste tid har fået udbetalt økonomisk hjælp fra den såkaldte ordning om lønkompensation.

Hos HK Handel er der hver uge butiks- og kontoransatte, som ringer til fagforeningens rådgivere med mistanker om svindel. Flere af sagerne har HK Handel sendt videre til Erhvervsstyrelsen.

- Vi har hørt om tilfælde, hvor der tilsyneladende skulle være krævet lønkompensation for flere timer end medarbejderens arbejdsplan, siger Per Tønnesen, der er sektorformand for HK Handel.

Han opfordrer kraftigt alle medlemmer til at kontakte fagforeningen, hvis de har mistanke om fejl eller decideret svindel.

- Hvis man kommer undervejs med sådan noget, skal man sørge for at give os besked. Så skal vi nok sørge for at lade den besked gå videre til Erhvervsstyrelsen, siger Per Tønnesen.

Medvirker jeg til noget ulovligt?

Hjælpepakken med lønkompensation betyder, at kriseramte virksomheder kan få betalt en del af lønnen til ansatte, der ellers ville være i risiko for at blive fyret. De ansatte skal sendes hjem og må ikke arbejde, mens de modtager hjælp fra staten.

Frygten fra blandt andre revisorer har dog været, at ordningen kan misbruges. Det kan eksempelvis ske, hvis selskaber alligevel sætter ansatte på lønkompensation i arbejde, selvom de ikke må.

Per Tønnesen mener, at det er en svær situation for medarbejdere, der måske ikke tør tage kampen med arbejdsgiveren af frygt for at blive fyret.

- De bryder sig selvfølgelig ikke om at stå i den situation. Det første spørgsmål, de stiller os, er: Medvirker jeg til noget ulovligt? siger han.

Sender sager videre

Politiet bekræftede tirsdag i sidste uge, at man allerede efterforsker flere sager om mulig svindel med udbetalingerne. I øjeblikket er der mindst tre sager om mulig svindel med lønkompensation, som efterforskes af politiet, men forventningen fra politiet er en markant vækst i antallet af sager.

Hos Prosa, der er fagforeningen for it-ansatte, har man også fået en håndfuld henvendelser.

I nogle tilfælde kan det handle om, at de ansatte er i tvivl om, hvor mange dage de egentlig har været hjemsendt på lønkompensation, fortæller juridisk konsulent Lisa Dalsager.

Men i andre tilfælde har der været tale om sager, som fagforeningen efterfølgende har sendt videre til Erhvervsstyrelsen, som står for udbetalinger og kontrol med ordningen.

- Det er ikke sådan, at vi bestemmer, at det skal anmeldes. Vi gør det på vegne af medlemmer, der ønsker, at vi skal anmelde det, hvis de ikke selv tør, siger Lisa Dalsager.

Herunder kan du finde din kommune og se, hvor mange der er sendt hjem med kriseløn fra staten:

Frygter for ansattes ansvar

Som ansat modtager man et brev fra Erhvervsstyrelsen, hvis arbejdspladsen får lønkompensation for de dage, man som ansat er hjemsendt.

I meddelelsen fra Erhvervsstyrelsen står der, at man skal kontakte styrelsen, hvis der er forkerte oplysninger i brevet, eller hvis man eksempelvis er blevet fyret eller alligevel har arbejdet i perioden, forklarer Lisa Dalsager.

- Det står meget tydeligt, at hvis man har indsigelser, så skal man komme med dem. Og så har man selvfølgelig et ansvar, siger hun.

Derfor frygter Prosas jurister, at man som ansat også kan gøres ansvarlig, hvis man ikke reagerer på brevet.

- Erhvervsstyrelsens hovedprioritet er arbejdsgiverne. Det er dem, der har udført det her mulige svig. Men det, styrelsen så også siger, er, at de ikke blankt kan afvise, at de vil gå efter medarbejderne, siger Lisa Dalsager.

Penge udbetalt uden kontrol

DR Nyheder har spurgt Erhvervsstyrelsen, om man som ansat har et ansvar, hvis man ikke reagerer på forkerte oplysninger i brevet fra styrelsen. Det har endnu ikke været muligt at få svar på spørgsmålet.

Også Krifas medlemschef Marianne Ehlers bekræfter, at de har hørt fra medlemmer, som føler sig klemt i muligt snyd med lønkompensation.

Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen samarbejder med Bagmandspolitiet (SØIK) om at afdække svindel med coronastøtte, men ingen af de tre parter har hidtil ønsket at sætte tal på, hvor mange sager der er under efterforskning.

Næsten 25.000 virksomheder har søgt om lønkompensation, og omkring 95 procent af selskaberne har fået udbetalt penge fra ordningen.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) bad lige op til 1. maj Folketingets Finansudvalg om hjælp til at straksudbetale penge uden egentlig kontrol. Det skete, da der ellers var risiko for, at selskaber ville mangle løn til de ansatte op mod lønningsdagen.

Det vil sige, at Erhvervsstyrelsen har fået lov til at udbetale pengene, selv om de ikke nåede at vurdere, om virksomhederne var berettiget til lønkompensation. Styrelsen vil i stedet efterfølgende kontrollere, om virksomhederne var berettiget til kompensationen.

Straksudbetalingen indebar dog en risiko for, "at der sker fejlagtigt udbetaling af beløb, der ikke efterfølgende vil kunne efterreguleres og indkræves i forbindelse med efterkontrollen", lød det i aktstykket.

I alt var der 1. maj udbetalt over seks milliarder kroner på ordningen om lønkompensation.