Fagforeningsfrygt: Sømandsskat kan skubbe op mod 2.000 job på udenlandske hænder

En udvidelse af sømandsskatten kan gå ud over danske arbejdspladser, frygter fagforeninger. Brian Mikkelsen står fast.

Brian Mikkelsen vil indføre sømandsskat på vindmølleskibe. Men det vil skabe en åben invitation til udenlandsk arbejdskraft og dårlige vilkår, mener fagforeninger. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil udvide den såkaldte Dis-ordning, der i 30 år har givet danske redere mulighed for at slippe for at betale indkomstskat, når der udbetales løn til personalet på skibene.

Ordningen koster årligt knap én milliard kroner, og nu vil erhvervsministeren udvide ordningen til også at omfatte ansatte, der arbejder i offshoreindustrien. Det vil årligt koste 50 millioner kroner fra statskassen.

Men sømændenes fagforeninger frygter, at udvidelsen vil føre til en yderligere nedsabling i antallet af danske sømænd, som kan se frem til at blive erstattet af østeuropæere, fordi fagforeningerne sættes ud af spil.

- Det ville være horribelt, hvis vi ser danske statsmidler blive brugt til at udkonkurrere danske arbejdspladser. Hvis ikke vi får ændret det her, vil rederen før ellers siden ansætte udenlandske sømænd på en anden løn. Og det vil udkonkurrere danske arbejdspladser, siger John Ibsen, der er sekretariatschef i CO Søfart.

Samme holdning har Søren Sørensen, der er formand for 3F Sømænd.

- Vi frygter, at hvis ikke vi laver en beskyttelse, er det det samme som at demontere den danske fagbevægelse, siger han.

3F vurderer, at op mod 2.000 arbejdspladser kan gå tabt, hvis ikke der lægges nogle krav ind i Dis-aftalen.

Flest filippinere på danske skibe

Dansk Internationalt Skibsregister - Dis - blev indført i 1988. Dengang havde 3F sømænd 7.000 medlemmer. I dag er der 1.500 tilbage.

Ifølge Søfartsstyrelsen er det samlede antal sømænd registreret i Dis-registret steget med 40 procent siden 2000. Samtidig er antallet af danske sømænd faldet med 18 procent og overgås nu af filippinere, der udgør 30 procent af det samlede antal sømænd, som sejler under dansk flag.

I alt står cirka 19.000 sømænd anført i Dis, viser Skatteministeriets seneste opgørelse.

- Hvis man skaber en fremtidig offshore-sektor på samme måde, som man har gjort med de oceangående skibe, så synes jeg, at sporene skræmmer, siger Søren Sørensen.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) deler ikke frygten. Han fortæller, at branchen har tilkendegivet, at der også efter en udvidelse af dis-ordningen vil blive satset på dansk arbejdskraft.

- Jeg mener, frygten er ubegrundet. Vi har en dis-ordning på de danske skibe, der betyder, at vi har en stærk blå sektor i Danmark med 100.000 beskæftigede, det er hovedsageligt på grund af dis-ordningen, siger Brian Mikkelsen.

Dansk Folkeparti klar til at blokere

Men Dansk Folkeparti er klar til at trække i bremsen, hvis ikke fagforeningerne inviteres med ombord, forklarer Hans Kristian Skibby, partiets erhvervsordfører.

- Vi siger, at forudsætningen for en ny aftale er, at vi får arbejdsmarkedets parter med. Og det betyder, at rederierne og rederne skal lave en aftale sammen med os politikere, hvor vi også har sømændenes faglige organisationer inddraget, siger han.

Han ærgrer sig over, at Dis-ordningen har gjort så kraftigt indhug i antallet af danskere, som arbejder til søs.

- Tilgangen af nye, danske styrmænd og kaptajner er for lille. Lige så stille glider jobbene Danmark af hænde, og det er ikke en god udvikling for Danmark. Derfor synes jeg også, det er vigtigt, vi får tænkt tilgangen af nye, faste jobs ind i en eventuel udvidelse af Dis, siger han.

Han lægger op til, at hele Dis-ordningen får en tur gennem det politiske maskinrum, når den alligevel bringes ind i forhandlingerne om en vækstpakke.

Branchen: Offshore skal med

Men branchen peger på, at offshore-industrien er i kraftig vækst. Og det er vigtigt at få lagt området ned i Dis-ordningen, inden arbejdspladserne ryger på udenlandske hænder, lyder det:

- Der er ingen tvivl om, at rammevilkårene har været helt afgørende for den flotte vækst, vi har haft i den maritime sektor historisk. Og der er heller ikke tvivl om, at konkurrencedygtige rammevilkår fremadrettet bliver vigtige, sagde Jesper Lok, da hans om formand for Vækstteamet fremlagde forslaget for nyligt.

Jesper Lok er også bestyrelsesformand for Esvagt, der sejler ud fra Esbjerg og leverer sikkerhed og support til søs.

- Der er ved at opstå et nyt segment, som ikke er omfattet af de regler. Og der skal vi sørge for, at vi ikke sætter det forspring, vi har i det segment nu, over bord, sagde han.

Brian Mikkelsen mener, at det bedste er at deregulere mest muligt, når Dis-ordningen skal rulles ud:

- Hvis man lægger nogle krav ind over det, så bliver der ikke nogen danske skibe, som sejler. Det, der er interessant ved Dis-ordningen er, at det giver nogle konkurrencefordele og flere arbejdspladser på land, for eksempel er hele Vestkysten afhængig af en stærk shippingsektor, siger erhversministeren.

Hør diskussionen mellem Dansk Rederiforening og 3F Sømænd i dagens P1 Business, der sendes klokken 13.03 på P1.

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at Brian Mikkelsen har fået udstukket en garanti fra rederibranchen om, at arbejdspladserne bliver på danske hænder. Dette er ikke helt rigtigt. Erhvervsministeren fortæller, at han har 'haft samtaler med branchen, der fortæller mig, at rederierne fortsat vil satse på dansk arbejdskraft'.

DANSK INTERNATIONAL SKIBSREGISTER

  • DIS - Dansk Internationalt Skibsregister - blev etableret med det formål blandt andet at sikre danske arbejdspladser om bord på skibene.

  • Ansatte på skibe under Dis får nettoløn og betaler således ikke indkomstskat til det danske samfund. Skattebetalingen er en slags statsstøtte til rederierne.

  • Oprindeligt skulle kaptajnen på et skib under Dis være dansk, men det krav er der slækket på, siden ordningen blev indført.

  • Først blev kravet ændret fra, at kaptajnen skulle være dansk til, at han kunne være fra EU.

  • I 2011 sikrede en lovændring, at op til 40 procent af skibene i Dis må have en kaptajn, der kommer fra lande udenfor EU og EØS-landene.

  • Kilde: Søfartens Ledere og Ritzau.

Facebook
Twitter