FAKTA 10 hurtige om Energispareordningen

Energispareordningen modtager kritik fra både eksperter og energiselskaber. Men hvad er det egentlig for noget?

Energispareordningen beskyldes for at være både ineffektiv, konkurrenceforvridende og uigennemsigtig.

Den er også skyld i, at priserne på vores el-, gas-, olie- og varmeregning stiger. Til gengæld er den god for miljøet.

Men hvad er Energispareordningen egentlig for en størrelse?

Læs ti facts om ordningen herunder:

1. E-S-O

ESO står for Energispareordning.

2. En politisk aftale

Ordningen trådte i kraft i 2006 og er en aftale mellem Klima- og Energiministeriet og landets el-, gas-, varme- og olieselskaber.

3. Formål: At redde miljøet

Formålet med ordningen er at nedbringe CO2-udledningen, så man kan nå fælles EU-mål, og den forpligter blandt andet energiselskaberne til årligt at gennemføre en vis mængde energibesparelser.

4. Du kan søge penge fra ESO-puljen

Energiprojekterne kan både virksomheder og private søge støtte til, og støtten kommer fra netop ESO-afgiften, som energiselskaberne kræver ind på danskernes energiregninger.

Ofte er det dog kun en meget lille del af det samlede beløb, støtten kan dække.

5. To milliarder kroner i 2015

I år forventes der, at blive indkrævet ESO for cirka to milliarder kroner. Det er mere end dobbelt så mange penge, som for eksempel håndværkerfradraget koster.

6. Ikke alle kan få støtte

Det er ikke alle energibesparelsestiltag, der kan søges støtte til, men eftersom energiselskaberne årligt skal gennemføre en vis mængde energibesparelser, er energiselskaberne ofte nødt til at købe besparelserne fra forbrugeren.

7. Det kan betale sig at shoppe

Der er ingen fast pris på besparelsen, så i princippet kan forbrugerne shoppe rundt, til de finder det energinetselskab i Danmark, der vil betale mest per sparet kilowatt time i projektet.

8. Besparelser ryger på auktion

Store energikunder bruger ofte mellemhandlere og auktioner på nettet for at få så stort et tilskud som muligt.

9. Energiselskaber overskrider makspriser

Energispareordningen er blevet korrigeret to gange. I den nuværende aftale har man vedtaget, at ordningen i gennemsnit maksimum må koste 50 øre i tilskud per sparet kilowatt time.

Den grænse har flere selskaber dog allerede overtrådt i kampen for at nå den rette størrelse besparelse.

10. Aftale genforhandles

Til januar udløber den nuværende ESO-aftale. Derfor skal Klima- og Energiministeriet i disse dage afgøre ordningens fremtid.