FAKTA Fredet eller bevaringsværdigt?

9.000 danske huse er fredet og yderligere 300.000 vurderes værd at bevare. Se her, hvad forskellen er, og hvad det betyder for dig.

Ingen har overblik over præcis, hvor mange bevaringsværdige bygninger der er herhjemme. Men de fredede... dem er der styr på. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Rundt omkring i byerne og på landet står huse og gårde, som man ikke må pille ved. Heller ikke, selvom man bor der.

De er nemlig en vigtig del af den danske bygningskultur.

Blandt de cirka fire millioner bygninger, der er i Danmark, anslår Slots- og Bygningsstyrelsen, at cirka 9.000 er fredede, og at 300.000 har bevaringsværdi.

Men hvad er så forskellen? Den kan du se herunder:

Fredede huse

Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om betydningsfulde perioder i landets historie.

Det gælder for eksempel slotte, husmandssteder, fabrikker, skoler, hospitaler, redningsstationer, etageejendomme, villaer og sommerhuse. Men også broer, kraner og for eksempel fyrtårne kan fredes.

De eneste bygningsværker, der ikke kan fredes, er kirkebygninger, der tilhører folkekirken. De er nemlig omfattet af deres egen lov.

Hovedparten af de fredede bygninger er opført før år 1900, men huse, som er yngre end 50 år, kan også fredes. Den yngste fredede bygning er for eksempel opført i 1994.

Bevaringsværdige huse

De bevaringsværdige bygninger kan - ligesom de fredede - fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie. Men modsat de fredede huse, som vidner om national historie, så fortæller de bevaringsværdige huse om historien på regionalt eller lokalt plan.

Desuden er der den forskel, at en fredning gælder hele bygningen, ude som inde, mens en bevaringsværdig bygning alene gælder bygningens ydre.

Mens det er staten, der administrerer fredningerne, er det kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Det er kommunen, der udpeger dem, og kommunen, der udarbejder bevarende lokalplaner, som kan sikre bygningerne.

Hvor fredede huse absolut ikke må rives ned, er det op til kommunalbestyrelsen at beslutte om et bevaringsværdigt hus må ændres, ombygges eller rives ned.

Som udgangspunkt er ejerne af bevaringsværdige huse ikke forpligtede til at vedligeholde dem, og som udgangspunkt yder kommunen ikke økonomisk støtte hertil. Det gør staten dog, når det gælder fredede bygninger.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen

Facebook
Twitter