Faldende fragtrater til søs presser handlen med udlandet

Overskuddet på betalingsbalancen dykkede 18,6 milliarder kroner i første halvår. Især søtransport trækker ned.

Det er særligt søtransport, der trækker regnskabet ned, skriver Danmarks Statistik. (Foto: Mariann Rundstrøm © Dr Østjylland)

Danmarks regnskab med udlandet viser mindre overskud i første halvår 2016.

Det viser opgørelsen over betalingsbalancen fra Danmarks Statistik.

Overskuddet for det første halvår af 2016 var på 54,4 milliarder kroner, hvilket er 18,6 milliarder kroner lavere end i samme periode i 2015. Det er især en nedgang i overskuddet på tjenestehandlen, der ligger bag denne udvikling, skriver Danmarks Statistik.

Søtransport trækker overskuddet ned

Over halvdelen af faldet i de samlede indtægter skyldes tjenesteeksporten, hvor det især er søtransport, der trækker regnskabet ned.

Ifølge Nils Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank, er det især lavere rater på at fragte gods rundt på verdenshavene, der går ud over den danske eksport af tjenester.

- Det såkaldte Baltic Dry index for fragtraterne er lige nu omtrent 40 procent lavere end på samme tidspunkt sidste år. Nettoindtægterne fra søtransport var på 15,8 milliarder kroner i 1. halvdel af 2016 mod 32,6 milliarder kroner i 1. halvdel af 2015.

- Der er tale om det laveste overskud i de første seks måneder af et år fra søtransport siden 2009. Det opvejer dog billedet lidt, at olieprisen er faldet, hvilket har trukket ned i udgifterne til skibenes brændstof, skriver Nils Rønholt i en kommentar.

Han tilføjer, at det lavere overskud på betalingsbalancen ikke i sig selv er en katastrofe for dansk økonomi.¨'

Fakta om Betalingsbalancen

  • Betalingsbalancen er et tal for, om Danmarks handel med udlandet går op, eller om vi køber mere end vi sælger.

  • Overskuddet for den danske betalingsbalance faldt i første halvår 2016 i forhold til samme periode 2015.

  • Betalingsbalancen viser et lands økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Den viser, om vi køber flere varer og tjenester i udlandet, end de køber hos os.

  • Den Internationale Valutafond (IMF) har nedsat internationale retningslinjer for, hvordan betalingsbalancen opgøres.

  • Lande, der har som mål at nedbringe deres gæld til udlandet, vil gå efter at have en positiv betalingsbalance. Når udlandsgælden nedbringes, kan det være med til at sikre fremtidige generationer en bedre forsørgelse.

  • Har et land underskud på betalingsbalancen skal det skaffe den nødvendige valuta til at dække det.

  • Udlandet har tillid til et land, der har overskud på betalingsbalancen.

  • Investorerne får tillid til, at landet køres økonomisk forsvarligt. Det ses derfor som en såkaldt sikker havn for investeringer.

  • En anden og stor fordel ved en solid balance er, at det bliver lettere og billigere for et land at låne penge i udlandet.

  • Svarer betalingsbalancen ikke til det, som politikerne ønsker, vil der på lidt længere sigt ofte være behov for politisk-økonomiske indgreb.

  • Fra 1960 til 1980 havde Danmark underskud på betalingsbalancens løbende poster. Siden har der været overskud.

  • Betalingsbalancen var i 2015 på 136,4 milliarder kroner mod 105 milliarder kroner året før. Kilde: Den store danske encyklopædi, Danmarks Statistik

/ritzau/

Facebook
Twitter