Postkassen har for længst givet op over for presset fra de reklamer og rykkerskrivelser, som hænger tungt ud over den metalgrå kant. Der er hverken firmaskilt eller medarbejderparkering. Og på gårdspladsen står en sofa og et køleskab under åben himmel.

Skatterådgivervirksomheden Payment Solutions Copenhagens officielle firmadomicil lugter meget lidt af selvangivelse og en del mere af proforma.

Alligevel har firmaet fået udbetalt coronastøtte fra den danske stat. Ikke bare én gang, men fire gange. For i alt næsten 600.000 kroner. Staten har bl.a. kompenseret lønnen for ni medarbejdere, som ifølge virksomheden har været hjemsendt i seks måneder på grund af coronakrisen.

I dag er virksomheden fra Rødovre ved København meldt til politiet for formodet coronasvindel. Bag anmeldelsen står advokat Ole Larsen, som er partner i advokatfirmaet Njord Law Firm. Han er indsat som kurator i konkursboet efter virksomheden, og han vurderer, at den er fiktiv.

- Vi sender altid en medarbejder ud på adressen for at se, om der er drift i det her selskab. Er der et skilt på en dør, hvor man kan se, at de driver forretning? Og det var der ikke her, siger han.

I sin rapport til Sø og Handelsretten fastslår Ole Larsen, "at det er usandsynligt, at der foretaget skatterådgivning, rådgivning og hjælp til virksomheder angående salg" på adressen.

Som kurator er det hans job at gå på jagt efter pengene. Men foreløbig har han ingenting fundet. Kassen er tom. Alle bilag mangler. Årsregnskab er aldrig afleveret. Og når han følger pengesporet efter hjælpepakkepengene, stopper det brat på en privatkonto, som han ikke har adgang har til.

- Mulighederne for at finde pengene er meget ringe. Når man ser penge, som fosser ud på den her måde, så går de steder hen, hvor vi ikke kan komme til dem, siger Ole Larsen.

Pengene er søgt af og udbetalt til virksomhedens kvindelige direktør. Hende har Ole Larsen også prøvet at finde.

- Ja, med lys og lygte. Men sporet ender blindt. Vi har fået at vide, at hun er udrejst til Rumænien en gang i maj 2020. Der har vi ikke mulighed for at efterspore personer.

Der er da heller ikke mange spor at følge. Kvinden har ingen tidligere karriere som direktør i andre virksomheder og kan meget vel være en stråmandsdirektør, sat ind af andre bagmænd, mener Ole Larsen.

Lige som kurator har DR Nyheder har forgæves forsøgt at få fat i virksomhedens direktør og ejer.

436 virksomheder efterforskes af politiet

Payment Solutions Copenhagen er langt fra alene om at være meldt til politiet for formodet coronasnyd. Nye tal fra bagmandspolitiet viser, at 436 virksomheder lige nu efterforskes af politiet efter anmeldelse fra myndighederne.

Tre ud af fire sager findes på Sjælland. 321 af 434 politianmeldelser - svarende til 74 procent - efterforskes i politikredse øst for Storebælt.

Topscorer er Københavns politikreds med 137 politianmeldelser efterfulgt af Københavns Vestegns politi med 69 politianmeldelser. Østjyllands Politi, som bl.a. dækker Aarhus, har kun 18 sager. På Bornholm er der bare én politianmeldelse.

Der er anmeldt sager for i alt 208 millioner kroner - ud af de næsten 50 milliarder kroner, der er udbetalt til danske virksomheder i hjælpepakker.

Flere sager på vej

Der skulle være flere politianmeldelser på vej. For også de danske banker holder ekstra øje med hjælpepakke-snyd.

Og der er noget at komme efter ifølge Nordeas chef for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, Anita Nedergaard.

- Kriminelle, som har det som deres erhverv at snyde sig til penge, de kigger selvfølgelig også på, om de kan få noget ud af det, når der bliver stillet hjælpepakker til rådighed, siger hun.

Det er myndighederne, der har pålagt bankerne opgaven med at holde øje med coronasnyd. I starten af december havde det ført til 5.447 indberetninger til bagmandspolitiet med mistanke om coronasvindel.

Overvågning af mulig coronasvindel har ifølge Anita Nedergaard været en større opgave, som har ført til, at knap hver tolvte Nordeakunde, der har fået coronahjælp, nu er indberettet med mistanke om snyd med hjælpepakker.

- Vi har haft en del folk involveret i det her. Det, jeg kan sige, er, at af de kunder, vi har, der har fået støtte, der har vi indberettet lige omkring otte procent, siger hun.

Har det været for let at snyde?

- Med den situation vi stod i som samfund, hvor det var vigtigt at få pengene ud, så måtte det være på den måde. Hovedparten af de penge, som er udbetalt, er gået til virksomheder, som havde brug for det. Og så er der en rest, som er gået til nogle kriminelle, som har udnyttet situationen, siger Anita Nedergaard.

Påståede ansatte udrejst af Danmark længe før corona

Få kilometer i fugleflugt fra Payment Solutions Copenhagens adresse i Rødovre står en anden postkasse. Her skulle tre af de påståede ansatte i virksomheden angiveligt have boet, da den søgte og fik lønkompensation i 2020.

Men et simpelt tjek hos folkeregisteret, som DR Nyheder har foretaget, afslører, at ingen af dem havde adresse i Danmark på det tidspunkt. De er alle udrejst af landet til henholdsvis Rumænien, Ungarn og Storbritannien allerede i 2019 - året før hjælpepakkerne overhovedet blev introduceret i Danmark.

Ansatte, der får lønkompensation, skal have fast arbejdssted i Danmark.

Virksomhed fik penge, da politikere suspenderede kontrol

Det er Erhvervsstyrelsen, der har udbetalt pengene til Payment Solutions Copenhagen.

Direktør Katrine Winding ønsker ikke at udtale sig om, hvordan virksomheden konkret har haft held til at få pengene udbetalt. Men hun påpeger, at Erhvervsstyrelsen fik meget travlt, da regeringen den 29. april 2020 besluttede, at der skulle sættes turbo på udbetalingerne.

Det skete efter, at stribevis af virksomheder efterlyste hurtige udbetalinger i en uhyre presset situation, hvor krisen truede dem på livet.

Ni ud af ti virksomheder skulle have modtage deres penge senest 1. maj, lød beskeden fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), som lovede, at slutspurten nu blev sat ind.

- Det betød, at den første kontrol forud for udbetalingerne ikke blev foretaget, erkender hun i dag.

Netop den 1. maj udbetaler Erhvervsstyrelsen de første 361.633 kroner til Payment Solutions Copenhagen. Helt uden kontrol.

Ærgrer det dig, som den der skal holde øje med det?

- Ja, selvfølgelig ærgrer det mig, jeg synes, det er forkasteligt, at man forsøger at svindle med kompensationsordningerne, det skal der ikke være nogen tvivl om.

Hvor stort vil du vurdere, at problemet er med virksomheder, der har forsøgt at snyde?

- Det tør jeg ikke gisne om, men vi har foretaget 400 politianmeldelser, og det, synes jeg jo, er ganske mange.

Tror du, det kommer højere op.

- Ja desværre.

I de kommende måneder bliver hundredetusinder af ansøgninger finkæmmet i forbindelse med Erhvervsstyrelsens efterkontrol. Den varslede efterkontrol er vigtig, fordi der i foråret 2020 blev skruet markant ned for en stor del af kontrollen forud for udbetalingerne af de mange milliarder hjælpepakkekroner.

- Mit mål med efterkontrollen er, at vi får lavet en slutafregning, som sikrer, at virksomhederne får den kompensation, de er berettiget til. Hverken mere eller mindre. Og så er målet, at vi får stoppet de svindlere, der måtte være, slutter Katrine Winding.