Familie scorer kassen på aktiespekulation

Det værste år for danske aktier nogensinde har gjort en familie i Køge til mangemillionærer.

Det værste år for danske aktier nogensinde har gjort en familie i Køge til mangemillionærer. De har scoret 700 mio. kr. på det faldende aktiemarked. (© Scanpix)

Det værste år for danske aktier nogensinde har gjort en tidligere bilimportør i Køge, Allan F. Andersen og hans familie til mangemillionærer, skriver dagbladet Børsen.

Familien har både haft et usædvanligt investeringsheld og været enormt risikovillige.

På den måde har de scoret 700 millioner kroner på det faldende aktiemarked ved at benytte sig af det man kalder shortselling eller på dansk - terminskontrakter.

Har gjort tab til en fordel

Shortselling går ud på, at man låner et antal aktier, sælger dem og sætter pengene til side.

Når aktierne er solgt, venter man på, at kursen faldet, så køber man aktierne tilbage, og afleverer dem der, hvor man har lånt dem.

På den måde gør man et tab til en fordel, men det er alligevel de færreste privatpersoner, der benytter sådan en strategi - og slet ikke i samme målestok som Allan Andersen, der har nydt ekstremt godt at, at de danske aktier i 2008 faldt 46 procent, skriver Børsen.

Facebook
Twitter