Familien Ingemann risikerer høj arveafgift: 'Vi bliver betragtet som en pengekasse, man kan tage fra'

Skatteminister holder fast. Arveafgiften på generationsskifte af familieejede virksomheder skal hæves.

67-årige Niels Ingemann Møllers tre børn er allerede aktive i virksomheden Ingemann Components, der producerer optiske linser til LED-lys. Nu skal virksomheden skifte hænder, og Niels Ingemann Møller frygter, at det sker med en arveafgift på 15 procent.

Det er ikke mere end to år siden, den tidligere regering sænkede arveafgiften for familieejede virksomheder, så børnene lettere kunne overtage, men nu skal loven rulles tilbage.

Sammen med resten af rød blok planlægger Socialdemokratiet at hæve afgiften, og det er danske familieejede virksomheder stærkt utilfredse med.

- Vi bliver betragtet som en pengekasse, man kan tage fra. Det er jeg indigneret over, siger Niels Ingemann Møller, der har opbygget virksomheden Ingemann Components, som producerer optiske linser til LED-lys.

Han står selv midt i et generationsskifte og ærgrer sig over at skulle trække penge ud af det udbytte, når regningen for overdragelsen til næste generation skal betales.

- Det er penge, der skulle være gået til investeringer i ny produktion og i nye arbejdspladser.

Benspænd for firmaets fremdrift

I de 17 år, linse-virksomheden i Bjæverskov ved Køge har eksisteret, er størstedelen af det overskud, der er skabt i virksomheden, blevet geninvesteret til videre vækst, fortæller Niels Ingemann Møller.

Skal Ingemann Components betale femten procent i stedet for de nuværende seks, frygter Niels Ingemann Møller, at det kan sætte væksten i stå.

- Vi forestiller os, at det vil komme til at koste mellem 5 og 15 millioner kroner. Det svarer til et års investering, siger Niels Ingemann Møller. Og hans datter, Dorthe Hillerup Vedsted, der er en af tre børn, som står til at overtage, deler bekymringen:

- Det er dybt frustrerende. Det er et benspænd for den fremdrift, vi oplever, og som alle i virksomheden kæmper for at opnå, siger hun.

Store konsekvenser for samfundet

Virksomhedernes interesseorganisation Dansk Industri vurderer, at det vil ramme flere tusinde familieejede virksomheder over de kommende år, hvis skatten på generationsskifte hæves. Samtidig mener direktør i Dansk Industri, Kent Damsgaard, at det vil få store konsekvenser.

Ikke bare for virksomhederne, men for samfundet, lyder advarslen.

- Vi får færre arbejdspladser, vi får mindre lokal udvikling, og det er det modsatte, vi har brug for. Vi skal sørge for, at vi har mest mulig lokal udvikling. At vi har et samfund i vækst, siger han og påpeger, at nogle familieejede virksomheder risikerer at lukke.

- Hvis man hæver skatten til det tredobbelte, vil der være virksomheder, som ikke bliver videreført, fordi de så vil være nødt til at hive så mange penge ud af virksomheden, at det er vanskeligt at fortsætte driften.

Stigning i antal generationsskifter

Erik Mailil, der er direktør i legetøjsvirksomheden Maileg, kalder det ”likviditetschikane”.

For at undgå at gå med den frygt, Niels Ingemann Møller oplever, sikrede han sig mod det mulige skattehop over foråret, hvor han har generationsskiftet til sine tre børn på 14, 20 og 21 år.

- Vi følte, vi var nødt til at reagere på, hvad der kunne ske, selvom vi ikke ved, om de er interesserede i at overtage driften på et tidspunkt. 15 procent er jo brandbeskatning, siger virksomhedsdirektøren.

Selvom Maileg er generationsskiftet på papiret, fortsætter Erik Mailil som direktør på virksomhedens kontor i Herning.

Helt generelt har markant flere virksomheder igangsat generationsskifte, efter Socialdemokratiet i december sidste år varslede, at en tredobling af arveafgiften kunne blive en realitet. Det bekræfter revisions- og rådgivningskoncerner som Beierholm, PwC og BDO.

- Der har været udsædvanlig trafik det sidste halve år. Virksomhedsejere ved godt, det er firmaet - og ikke arvingerne - der skal betale regningen, siger chefkonsulent Henning Boye.

Ministeren er klar til at hæve afgiften

Ligesom Dansk Industri er Henning Boye kritisk overfor regeringens planer. Han opfordrer skatteministeren til at kigge grundigt på konsekvenserne, før en tilbagerulning af VLAK-regeringens afgiftslempelser bliver gennemført.

Økonomiske vismænd har imidlertid anbefalet, at afgiften hæves til de 15 procent for at rette op på samfundsøkonomisk ubalance, og skatteminister Morten Bødskov (S) holder fast i den linje, Socialdemokratiet præsenterede forud for folketingsvalget.

Han har planen klar og mener, at pengene fra den tidligere regerings "skæve skattelettelse" skal bruges andre og bedre steder:

- Regeringens samlede økonomiske politik handler om at sikre fortsat et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv med fortsat vækst og beskæftigelse. En nøgle til det er veluddannede unge, og derfor er det afgørende, at vi prioriterer det.

Er du ikke bekymret for, at det vil dæmpe virksomhedernes mulighed for at vækste og skabe arbejdspladser, hvis I henter en milliard kroner på at forhøje arveafgiften?

- Den tidligere regering har givet nogle af de mest velhavende familier i Danmark en kæmpe skattelettelse, det er hentet fra velfærden i kommunerne, børns daginstitutioner og unges uddannelse. Det er en forkert udvikling, som skal ændres.

Hvad kan virksomhederne forvente?

- Lige i øjeblikket sidder regeringen og kigger på den konkrete model. Signalet er sendt klart, og prioriteringen vil fremgå, når regeringen kommer med finansloven.