Farligt at låne i friværdi til pension

Tag lån i din friværdi, og sæt pengene ind på pensionskontoen, lød bankernes råd for bare få år siden. I dag er det blevet en langt mere risikabel investering.

Tag lån i din friværdi, og sæt pengene ind på pensionskontoen, lød bankernes råd for bare få år siden. I dag er det blevet en langt mere risikabel investering. (© DR)

Tag lån i friværdien, og sæt pengene ind på din pensionskonto - så sparer du både i skat og får pensionsformuen til at vokse.

Sådan lød rådet i banker landet over for bare få år siden, men med stigende renter, faldende huspriser og aktiemarkeder, er det blevet en langt mere risikabel investering. Det skriver dagbladet Børsen.

Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Zapera har 4 procent af husejere med en friværdi over 200.000 kroner lånt til at investere i pension, og blandt dem over 50 år er andelen helt oppe på 7 procent.

Farligt at belåne op til skorstenen

Men er man ikke tilstrækkeligt polstret, kan det blive surt i det nuværende klima.

- Der er ingen tvivl om, at når boligmarkedet falder, skal man være mere påpasselig med at låne til investering, for man kan risikere at blive teknisk insolvent, hvis man er belånt til skorstenen, og det er de fleste økonomers holdning, at huspriserne slet ikke er færdige med at falde, siger Henrik Drusebjerg, strateg i Nordea.

Samtidig er aktiemarkedet faldet markant, så hvis pensionsopsparingen er sat i aktier, kan det være rigtig surt at have lånt til investeringen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter