Fem fagbosser: Regeringens forslag om store bededag er et 'eklatant angreb'

Store bededags-planer er en bombe lige ned i de sværeste overenskomstforhandlinger i mange år, lyder det i fælles opråb.

For fremtiden får du ikke en hel fridag til at spise varme hveder. (Foto: © Eva Seider, Scanpix Danmark)

Opdateret kl. 11.30 med kommentar fra arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.

Efter den nytiltrådte regering i december fortalte, at de ønsker at afskaffe store bededag som en helligdag, så er kritikken væltet ned over dem.

Nu smækker fem af landets mest magtfulde fagbosser et godt lag ekstra lag brænde på det allerede kæmpestore bål.

I en kronik i Politiken langer de nemlig hårdt ud efter regeringens planer og dens argumenter for, at danske lønmodtagere skal arbejde en ekstra dag om året.

- Regeringens forslag om at sløjfe en helligdag er et eklatant angreb på den danske model, lyder det i opråbet, der er signeret af Lizette Risgaard fra FH, Claus Jensen fra Dansk Metal, Henning Overgaard fra 3F, Anja C. Jensen fra HK og Mona Striib fra FOA.

Forslaget om en afskaffelse af en helligdag kom nemlig kort før, at der skal forhandles ny overenskomst for over 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked, efter den nuværende overenskomst løber ud 1. marts i år.

Forhandlingerne er anset som nogle af de sværeste i årtier, da de kommer efter et år med historiske prisstigninger samtidigt med, at de økonomiske udsigter fra 2023 er usikre.

Så i et i forvejen svært forhandlingsklima, så har regeringen med sit forslag gjort overenskomstforhandlingerne endnu sværere, mener fagbosserne.

- Det er en bombe lige ned i de sværeste overenskomstforhandlinger i mange år, lyder det i det fælles opråb.

Ekspert: Vil sende aben tilbage til Christiansborg

Regeringen har indtil videre holdt fast i, at forslaget er en god idé og pure afvist kritikken af, at der er tale om 'et angreb på den danske model'.

Ifølge Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, så er det et politisk anliggende hvilke helligdage, vi har i Danmark.

- Men timingen er uheldig, da den falder oven i de sværeste overenskomstforhandlinger i mange år, siger han til DR Nyheder.

Han vurderer, at der er en helt klar grund til, at toppen af den danske fagbevægelse langer så hårdt ud mod regeringen.

- Det handler om at få placeret aben tilbage hos politikerne. Fagbevægelsen ønsker, at store bededag ikke bliver noget, der skal være et tema i overenskomstforhandlingerne, siger Laust Høgedahl.

Men kommer fagbosserne ikke til at øge risikoen for konflikt, når de går så bastant ud?

- I forvejen besværliggør debatten om store bededag overenskomstforhandlingerne. Jeg vil faktisk ikke vurdere, at de puster til ilden med kronikken, fordi forventningen hos lønmodtagerne om, at de bliver kompenseret, hvis store bededag afskaffes, allerede er der, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen står fast på, at afskaffelse af store bededag er en god ide. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Minister: En balanceret beslutning

Det er ikke første gang, at fagbevægelsen langer ud efter regeringen og dens store bededag-planer. Men til gengæld er det første gang, at et bredt spektre i fagbevægelsen står skulder ved skulder.

Da overenskomstforhandlingerne for industriens 230.000 lønmodtagere blev skudt i gang i forgårs, lagde topforhandler og formand for Dansk Metal Claus Jensen ikke fingre i mellem.

- Vi har konstateret, at det er et klokkeklart brud med den armslængde, som burde være til den danske aftalemodel.

- Nu går man ind fra regeringen fuldstændig uprovokeret ensidigt og fjerner en helligdag. Det er et utidigt indgreb, lød det fra Claus Jensen på pressemødet.

I går fulgte HK Danmark trop:

- Det er meget underligt, at en dansk regering begynder at stikke fingrene i løn og arbejdstid, sagde Anja C. Jensen, der er forbundsformand for HK Danmark, i går til DR Nyheder.

Kritikken er dog indtil videre ikke bidt på regeringen. I går rystede beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i hvert fald ikke på hånden.

- Det er jo en politisk beslutning, om man vil have ni, otte eller ingen helligdage i vores land. Vi synes, det er balanceret at sige, at i en tid, hvor vi har brug for ekstraordinær finansiering, så konverterer vi en helligdag til en almindelig arbejdsdag.

- Regeringens forslag er, at helligdagen bliver en arbejdsdag, ligesom rigtig mange andre arbejdsdage i løbet af året, hvor man får løn for at gå på arbejde, og hvor ens arbejdsgiver selvfølgelig er den, der betaler den, sagde hun.

Ministerens forsvar bliver dog ikke købt af fagbosserne i fagbevægelsen. De er heller ikke imponerede af regeringens argument om, at en afskaffelse skal finansiere, at Danmark øger forsvarsudgifterne før tid.

- Den åbenlyse sandhed er, at der ingen entydig økonomisk sammenhæng er mellem forsvarsudgifterne og de penge, som afskaffelsen af helligdagen giver i statskassen. Man kunne lave koblingen på 117 andre måder, lyder det i opråbet, hvor de også stiller spørgsmålet.

- Hvad bliver det næste, politikerne kaster sig over i deres evindelige jagt på mere arbejdsudbud? Er det 2. juledag? Kristi himmelfart? Eller er det juleaften?.