Kampen om, hvem der skal have en bid af de ekstraordinære lønkroner, er nu for alvor skudt i gang her i eftermiddag, når parterne for første gang mødes til trepartsforhandlingerne.

For selv om trepartsforhandlinger er ganske normale, skiller årets forhandlinger sig særligt ud.

Regeringen har nemlig smidt ekstra lønkroner på bordet forud for de offentlige ansattes overenskomstforhandlinger. Noget som aldrig er sket før.

Det betyder også, at regeringen, arbejdsgiverne (KL og Danske Regioner) og repræsentanter for lønmodtagerne sammen skal finde et svar på, hvilke faggrupper der skal have mere i lønposen - og til hvilken pris.

Lønløftet skaber et særligt pres på én mand i forhandlingerne. Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) nyvalgte formand Morten Skov Christiansen.

Han repræsenterer både de faggrupper, der kan se frem til et større beløb på lønsedlen, men også de medarbejdere der måske kommer til at forlade forhandlingerne med tomme lommer.

- Morten Skov Christiansen skal holde en meget svær balance, når han går ind til forhandlingerne i dag. Han skal tale på alle lønmodtagers vegne, men alligevel måske i sidste ende være med til at skrive under på en aftale, som nogen vil opfatte som en forskelsbehandling, siger DR's erhvervsanalytiker Katrine Overgaard Eilsø.

FH: 'En god og flot ramme'

Et pres, som ser ud til at glide af på hovedpersonen selv, da DR Nyheder fanger Morten Skov Christiansen ved indgangen til Finansministeriet, hvor mødet skal afholdes.

- Vi er rigtig glade for, at regeringen har taget det initiativ til at indkalde til trepartsforhandlinger. I dag har vi det første møde, og vi synes grundlæggende, at det er en god og flot ramme, som regeringen har afsat, siger FH-formanden.

Mandag skød regeringen nemlig bolden op med sine bud på, hvordan de tre milliarder kroner efter tilbageløb af skat, moms og afgifter skal fordeles.

- Det er vigtigt med de tre milliarder, at vi ikke smører det så tyndt ud, at der ikke er nogen, der får glæde af dem, siger finansminister Nicolai Wammen (S) til DR Nyheder på vej ind til forhandlingerne.

Ifølge regeringen er det sosu'er, pædagoger, sygeplejersker og fængselsbetjentene, der kan se frem til et lønløft på cirka 2.500 kroner før skat hver måned - hvis faggrupperne er villige til at tage del i flere skæve vagter og gå fra deltid til fuldtid.

Et forslag, som blandt andet har fået kritik fra socialrådgiverne, Politiforbundet og Forsvaret, der føler sig forbigået.

FH: 'Kræver særlige prioriteringer'

Men det kræver særlige prioriteringer, hvis udfordringerne i den offentlige sektor skal løses, mener FH-formanden.

Ifølge Finansministeriet bliver der 192.000 flere ældre over 70 år og 61.000 børn under seks år frem mod 2035. Noget som kræver en stigning i beskæftigelsen på 49.000 personer i det offentlige, hvis det ikke skal gå udover velfærden.

- Vi skal prioritere, og det vi nødt til at gøre her, for at få løst nogle af de udfordringer, der er i den offentlige sektor. Både når det handler omkring løn, men også arbejdsvilkår. Derfor ser vi frem til at komme i gang med trepartsforhandlingerne, siger Morten Skov Christiansen.

Er du enig i, at det kræver, at flere skal tage skæve arbejdstider og arbejde mere?

- Regeringen har været meget tydelige i deres ønsker til denne trepartsforhandling. Både i forhold til hvilke grupper og kravene om arbejdstid. Det har vi selvfølgelig drøftet i vores bagland og med vores medlemsorganisationer, som vi også kommer til at tage med ind til forhandlingerne. Men det kommer jeg ikke til at fortælle om nu.

Morten Skov Christiansen erkender også, at FH selv har ønsker med til bordet, som skal opfyldes, hvis organisationen skal stemme ja til forhandlingerne.

- Vi har klart nogle ønsker til denne trepartsaftale, som også skal være opfyldt, før vi kan se os selv i den, siger formanden, der ikke ønsker at uddybe, hvad de konkrete ønsker handler om, siger han.

Og måske ender det også med, at flere af faggrupperne i FH får del i de tre milliarder kroner.

Finansministeren åbnede nemlig døren på klem, om at flere faggrupper kan komme med i forhandlingerne om lønløftet.

- Vi har ikke dermed sagt, at der ikke kan komme andre grupper ind, men det er vores udgangspunkt, siger Nicolai Wammen.